Læsetid: 2 min.

Hvem vogter gæs?

Debat
10. oktober 2000

De progressive nej-sigere håber, at eliten forstår et vink med en vognstang til fordel for verden og hele Europa

Nix
I euro-debatten har der været røster fremme om EU som redning fra kapitalens og globaliseringens kløer.
Men EU er selv en af motorerne i globaliseringen. Ændringer skal derimod på demokratisk vis komme nedefra. Mange mennesker er i øjeblikket i gang verden over i et samarbejde på at bekæmpe globaliseringen nedefra og ikke gennem institutioner, som er en trussel mod både demokrati og almindelige menneskers rettigheder. Da hundrede tusinde demonstrerede i Seattle mod Millenium-runden, demonstrerede de også mod EU som drivkraften i en liberalisering af de globale investeringsaftaler. Der var ikke tale om anarkisme eller protektionisme, men om miljøgrupper, fagforeninger, kvindegrupper, repræsentanter for U-landene m.v. Man demonstrerede mod EU’s genoplivning af den allerede opgivne MAI-aftale, der ville give frit slag til de multinationale til at slå sig ned overalt, bruge alle ressourcer i værtslandet for derefter rykke ud og tage pengene med sig.

Sæt rammer for magten
Vi kan ikke blive uenige om, at der skal sættes rammer for globaliseringen og de store multinationales magt, som ødelægger såvel landes økonomi og miljø som demokrati og mennesker. Men at sætte EU til at vogte over de multinationale er som at sætte ræven til at vogte gæs. EU er opbygget af de multinationale, og de styrer stadig de vigtigste udviklingstendenser i området.
The European Roundtable of Industrialists (ERT) har fri adgang til EU-Kommissionen, som sætter retningslinjerne for EU-arbejdet, og de er drivkraften bag EU’s forsøg på at løbe om kap med bl.a. USA for helt at frigøre globaliseringen af kapital, varer og de multinationales rettigheder til skade for menneskerettighederne og de fattigste landes overlevelse.
De såkaldt ’progressive’ EU-tilhængere taler så smukt om, at vi skal tænke på de regioner i EU, som lever i fattigdom. Hvad med at tænke på de 80 procent af verdens befolkning, som vi kun levner højst 20 procent af ressourcerne?
EU’s mantra er i øjeblikket »vækst og konkurrenceevne – vækst og konkurrenceevne« – men på bekostning af hvem?
Skal borgerne i EU nu ud i skarp konkurrence mod vore ligestillede i USA og Japan eller mod de dårligere stillede i udviklingslandene? Er det dét, man kalder progressivt.
Er det ikke meningen med internationalt samarbejde, at almindelige mennesker globalt kæmper skulder ved skulder for at beskytte de virkeligt svage og miljøet samt for en bedre fordeling af de globale ressourcer? Kan den kamp vindes gennem et system, der er genneminficeret af kapitalen og de multinationales magt?
Selv om det benægtes hårdnakket af de højtstående EU-politikere og –bureaukrater, vil det danske nej sætte tanker i gang i disse grupper i EU.
Det progressive nej var et nej til en verden, der sætter inflation og vækst over menneskene og beskæftigelsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her