Læsetid: 2 min.

Kig over hækken

6. oktober 2000

Ikke kun angste nationalister stemte nej, men også folk, der nægter at svække demokratiet

Nix
Jeg stemte nej – ikke Pias, men heller ikke helt Holgers, Kelds eller Drudes nej. Mit nej er ikke dikteret af partipolitisk overbevisning eller angsten for at blive løbet over ende af »de store«. Det er heller ikke et nej til det europæiske projekt, til unionen eller euroen, men et nej til videre integration på nuværende tidspunkt, hvor unionens konstruktion er så skrøbelig, ugennemsigtig og ufleksibel, som den er, samt et nej til måden hvorpå unionssamarbejdet (ikke) lanceres herhjemme af jasiden. Mit nej rummer altså også et trodsigt barn, der værger sig, des mere det får at vide, at det skal.

Jeg følte mig krænket
Jeg følte mig krænket under valgkampen af jasidens bedrevidende, overlærer-agtige facon – og af nejsidens simple paroler.
At unionen er så ugennemsigtig og ufleksibel gavner ikke demokratiet, så i stedet for at udvide samarbejdet i et uhensigtsmæssigt hurtigt tempo, burde man sætte farten lidt ned og få befolkningerne med. EU består af tusind år gamle nationalstater, og det er utopi af politikerne at tro, at man kan gennemføre en politisk og økonomisk union på bare halvtreds år. Det vil og skal tage tid for at sikre befolkningens opbakning.
Det er aldrig før set i historien, at uafhængige lande eller stater skaber en fælles valuta uden også at skabe stærke politiske bånd i form af en føderation eller konfødera-tion. Er det det, vi er på vej imod, og ønsker vi det? Hvis ikke hvordan kan det økonomiske og politiske samarbejde så fungere, hvad er alternativet?
Jasidens problem går tilbage til 1972, da man forsikrede befolkningen, at der kun var tale om et økonomisk samarbejde og 1992, da Schlüter erklærede unionen for sten-død.
Men vi ved godt, at der kommer mere politisk union, så hvorfor ikke diskutere fremtiden i denne union? Danskerne er ikke kun smør-hulsmennesker, men kræver at blive taget alvorligt, at blive talt til og informeret på en ærlig måde.
Man bør koble EU på de indenrigspolitiske diskussioner, hvor det er relevant. Dermed bliver EU mere nærværende, og befolkningen får mulighed for finde ud af, hvordan det inden- og udenrigspolitiske er bundet sammen, når det gælder EU.
Fork. af red.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu