Læsetid: 3 min.

LÆSERDEBAT

30. oktober 2000


Husk Tjetjenien, Nyrup
26. OKT. – Kære Statsminister. Den 31. august holdt du en glimrende åbningstale ved indvielsen af »Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier«. Her sagde du bl.a.: »Det nye center er en manifestation af en voksende erkendelse af, at kampen mod de fænomener og kræfter, der førte til Holocaust, til det armenske folkedrab, til Cambodia og Rwanda, til Vukorvar og Kosovo, den kamp er ikke forbi. Jeg føler også, at Tjetjenien bør lægges til.«
En måned senere mødes du og de øvrige EU-ledere i Paris med Ruslands præsident Putin. Det sker på topmødet den 30.-31. oktober.
Denne dag vil tusinder af borgere i Paris protestere mod Putins besøg. Det sker under paro-len: »Modstanden mod undertrykkelse og barbari er i live«.
Men også inden for murene, blandt EU-lederne, bør der protesteres over for Putin – den hovedansvarlige for de fortsatte rædsler i Tjetjenien.
Du afsluttede din førnævnte tale med ordene: »Hvis jeg føler trang til at sige fra, så gør jeg det. Det føler jeg en stor pligt til.(...) Man skal sige fra, når det er nødvendigt at sige fra, og man skal mindes fortiden, når det er nødvendigt at mindes den. Uanset om det er populært eller mindre populært. Det har vi danskere det nu engang bedst med«. Disse stærke og rigtige betragtninger håber vi således, du vil vide at fremføre til den rette ansvarlige, på det rette tidspunkt.
Tjetjenien bør ikke blive glemt! Vi stoler på dig. Tak.

På vegne af ’Støttekomiteen for Tjetjenien’,
Thomas Bindesbøll Larsen

Sjælens puslespil
23. OKT. – Matematikeren Roger Penrose mener at være på sporet af sjælen i den pythagoræiske og platoniske ’filosofi’. Han har sagt: »At en eller anden udgave af platonismen må være sand, og det næsten er commen sense«.
Fragmenter om Pythagoras og Platons skrifter er skrevet i dagligsproget og læses som noget ganske alment. Men det er måden, det er sat sammen på, der er det afgørende. For det, der læses, er kodede tekster og bag dem gemmer den virkelig viden sig.
Penrose taler om pentagrammet og dodekaederet. Det er ikke alene dodekaederet hos de to ’filosoffer’, der indeholder – sjæl, men det er ’sjælen’, som aktivitet de to geometrikere har anvendt til at frembringe det pentagram, som sammen med heksaederet blev til dodekaederet. Sådan er det hos Pythagoras, og det er omtalt i Iamblichos’ kryptiske udsagn. Platon tager sjælebegrebet op i dialogen Faidon og forklarer på sin kodede, akusmatiske måde, at sjælens inderste aktivitet er et indbyrdes forhold mellem de faktorer, som ’hjælpende’ må træde til, når sjælens faktorer enkeltvis ikke magter opgaven. Sjælen i dette tal-begreb er så at sige medvirkende til at disponerer længere fremme end geometrien selv befinder sig på i et givet konstruktionstrin. Dvs. at geometrien ’hjælper’ geometrikeren med løsninger, der peger frem mod det unike resultat. En nylig udkommen bog om Pythagoras’ Sjælebegreb. Den skjulte geometri forklarer dette begreb.

Eigil Raahauge Jørgensen
L.A. Ringsvej 141,
5230 Odense

Den sabeltandede tigerkat
For ti år siden uddelte folkeskolen en pjece, der spurgte: Hvorfor spilde tiden med at lære om de store tænkere, når du bare skal ud at tjene til føden? Det er et meget fornuftigt synspunkt. Set fra arbejdsgiverside. Man får en ukritisk arbejdskraft, som ikke sætter spørgsmålstegn ved noget som helst, undtagen lønnen. Viden om de eviggyldige værdier vil – som den sabeltandede tigerkat – uddø. Pjecen er praktiseret med stor succes. Det kan jo næsten heller ikke gå galt, når uddannelsessystemet varetager kapitalens interesser.

Britta Matthiasen,
Nr. Allé 79,
Kalundborg

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu