Læsetid: 2 min.

Vi er ikke ligeværdige

9. oktober 2000

Osama al-Habahbeh afviser dialogen i den reneste form, den hvor parterne er lige uvidende

Muslimsk
Hvad man end mener om tyngdekraften eller jordens form er i sagens natur uden betydning, for man dør i faldet fra store højder, og jorden forbliver rund.
Det er sært – i et samfund som påberåber sig det hellenske arvegods, hvor det sokratiske ideal ophøjes – at se i hvor høj grad meninger har magt. Medmindre man da erkender, at de som skænkede os den arv, som demokratiet er, valgte at dødsdømme det menneske, som erklærede sig for meningsfri. Her er det standpunkterne og magten til at indfri dem, som har taleret. Hvad sofisterne allerede gjorde klart.
I en kronik den 3. okt. skriver Osama al-Habahbeh:
»Lad os ikke hælde benzin på kulturkampens bål ved at give S.P. Huntington ret i sine profetier…«.
Jamen, Samuel P. kan man mene meget om, men nogen profet – det er han ikke. Den bog, han har skrevet, kan i bedste fald kun være udtryk for en politisk hensigtser-klæring. Et standpunkt.

Det handler om bananer
Er man i tvivl, behøver man blot se nærmere på USA’s historie begyndende med den fulde Monroe-doktrin. Eller skimte Anders Lundqvists udmærkede lille opsummering af konkrete udtryk for samme (også den 3. okt.).
Det handler om bananer, Osama, både i bogstavelig og overført betydning.
Som en anekdote kan jeg fortælle, at mit fædrene ophav gjorde tjeneste i Sydvietnam i to omgange for derefter at overgå til Air Americas stab i Laos. En krig, som vi alle ved, ikke fandt sted.
Han fortalte mig engang om et mindre led i deres psy-op (psykologisk krigsførelse) tiltag til fordel for friheden og demokratiet. Trods al bevis på det modsate, så forholdt det sig således, at de fleste Viet-Minh soldater stadig var animister. Så det gjorde man brug af ved at fodre indfangede vildsvin med døde Viet-Minh, for derigennem at undergrave deres psykiske beredskab og kampvilje. Pointen var, at de arme stakler troede på reinkarnation, altså med mindre ens lig blev ædt af svin.
Der er så det med standpunkter, at de fleste, som stod bag disse tiltag, anså dem for at være formålstjenstlig og dermed retfærdiggjort. Det er et valg. På linje med vores indenrigsministers, Hun-tingtons m.fl.

Lige udvidende
Hvad dialoger angår, så kan man lære af Sokrates’ eksempel, idet han gjorde en dyd ud af at anse sine partnere i dialogen for at være ligeværdig med ham selv. De var lige uvidende. Han ’forlangte’ så at sige intet andet af dem end viljen til at indgå i en dialog. Han søgt aldrig at overbevise ved hjælp af retoriske argumenter, ved at stille betingelser på forhånd og al anden taktik.
Jeg ikke født muslim, jeg blev det sidenhen, men jeg er menneske. Dvs. at jeg er omfattet af de menneskerettigheder, du henholder dig til. Samtidig afskyer jeg stanken af tyranni i enhver forklædning. Det er en medfødt tilbøjelighed, som blot er blevet styrket med årene.
Men vi er ikke ligeværdige, Osama, det har du og andre med dig slået fast. Ikke at det smerter mig, jeg konstaterer blot, at det forholder sig således. På linje med tyngdekraften og jordens kugleform. Så hvilken art symposion er det, du byder mig ind til?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu