Læsetid: 3 min.

Sprogets general

28. oktober 2000

Forlagene savner indvandrerforfat-tere, fordi man forsømmer at pusle om talenterne

Forlagt
»Forlagene savner indvandrerforfattere«, skriver Information den 23. oktober. Et rundspørge til fem af de store forlag afslører, at stort set ingen forfattere med anden etnisk baggrund får udgivet skønlitteratur i Danmark.
Jeg vil gerne pege på en udgivelse fra forlaget Undr! i Århus. Her udgav man libaneseren Sleiman Nazzals digtsamling Uden visum for et halvt år siden. Den er gået som koldt brød: Salget nærmer sig et halvt hundrede eksemplarer, hvoraf dog de 30 er solgt til danske biblioteker. Men hvordan går det til, at en libanesisk født digter begiver sig ud i at skrive digte på dansk, endda på et sådant niveau, at Weekendavisens Lars Bukdahl i anmeldelsen ’Døre af ilds abrikoser’ slutter med at skrive: »Det er en fornøjelse at kunne anbefale disse dirrende fine digte, der rydder deres egen fremmedartede plet på den danske poesis scene, ned i den danske muld borer hvirvlende dervisher sig«?

Har ingen magtbase
Sleiman Nazzal har læst medicin i Prag bag det gamle jerntæppe og ligeledes i Havana, men hans hjerte har altid banket for poesi. Han skriver og har skrevet på arabisk i mange år og den eneste grund til, at han ikke har en stor stjerne i de egne af verden hvor hans modersmål skrives og læses er formentlig, at han hårdnakket nægter at identificere sig med en bestemt klan eller gruppering. Dermed har han ingen magtbase, der kan kanonisere hans digte.
Ankommet til Danmark mødte han Lars Thur, der udover udgivervirksomheden også underviser i kreative skriveprocesser på en daghøjskole. Sleiman skrev sine tekster og Lars Thur redigerede, processen startede forfra og forfra igen – og gennem 3 halvårsforløb lykkedes det i et unikt samarbejde at frembringe råmaterialet til Uden visum. Et af digtene hedder Sprogets general og her hylder digteren sin forlægger og redaktør for hans indsats:

Sprogets general har rettet
mine stjerners grammatiske
mangler
Han har rettet
min hjernes philosofiske fejl
Sprogets general har repareret
de mekaniske lakuner
i ordenes hug …

Når de store forlag savner indvandrere som ophavsmænd til skønlitterære tekster skyldes det nok, at man ikke gør en pind for at finde og opdyrke eventuelle talenter.
Der skal et omfattende redaktionelt arbejde til for at forvandle en arabisk tænke- og skrivemåde til noget, der kan falde ind med dansk skønlitterær tradition. Og der skal konstant opmuntring til for at det hårde og langstrakte arbejde kan lykkes for aspiranten. Det vil kræve en indsats, som markedsøkonomisk kun sjældent vil skaffe aktionærerne andet end grød på bordet.
Hvis forlagene derfor mener det alvorligt må de bruge deres indflydelse på Statens Kunstfond, Litteraturrådet og andre offentligt finansierede pengetanke, så man her kan afsætte midler til at pusle om indvandrerforfattere.
Det kræver årelang mandsopdækning at aftvinge en indvandrerforfatter med rod i arabisk tænke- og skrivemåde et produkt, der er dansk. Det er en stor integrationsopgave, som kun kan løftes ved at spytte offentlige kroner i bøssen.
Hvis nu nogle af de mange tværgående puljeordninger, der går til forsøg med at parre IT med opera og lignende højst interessant nonsens blev givet til den meget konkrete opgave at lave et litteraturens ’Team Danmark’ for indvandrerforfattere kunne vi måske komme i den situation, at en forfatter med anden etnisk baggrund fik en salgssucces på dansk og dermed blev en murbrækker for andre med samme etniske oprindelse.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu