Læsetid: 2 min.

Den syvarmede tank

Debat
30. oktober 2000

Venstrefløjen må revidere sit forhold til antisemitismen og zionismen

Jødisk
Svar til Robert Refsby: Venstrefløjens idiosynkrasier mod det jødiske er ikke af ny dato og ikke et særegent dansk fænomen. Den franske og central-europæiske venstrefløj har således altid haft tendens til at identificere jøden med kapitalen. En praksis som blandt andet også kom til udtryk i sovjet-marxismen i slutningen af 40’erne og begyndelsen af 50’erne (Slansky- Pauker epoken).
Allerede i begyndelsen af 1840’erne blev den socialistiske anti-jødiske ideologi publiceret. Toussenels bog Les Juifs, Rois de l’Epoque er i den sammenhæng et af de mest centrale venstreorienterede anti-jødiske værker, som er skrevet. Toussenels anti-jødiske ideologi kom til at præge »fransk venstres« anti-jødiske tankesæt langt ind i det 20. århundrede. Toussenels ideologi spillede givet vis også en afgørende rolle for de franske socialisters relativt indifferente holdninger til Dreyfus affæren.

Syndebukmodeller
Anne Grete Holmsgaards løsning på zionismen og antisemitismens problematikker, som hun aktuelt diskuterer i Berlingeren, og hvor hun åbenbart får vanskeligere og vanskeligere ved at føre et anstændigt forsvar, er præget af en anti-zionistisk venstreposition, som er inspireret af Isaak Deutschers værk: The non Jews-Jew (Deutschers tankesæt går reelt helt tilbage til 1840’erne).
Antisemitismen forklares i denne tradition via traditionelle syndebukmodeller eller som usamtidige reminiscenser fra feudalismen, som skal løses via et integrations- eller assimilationsprogram tilsat en socialistisk approach.
Adornos og Arendts refleksioner, hvor antisemitismen reflekteres som en iboende mulighedsbetingelse i det moderne, har således aldrig været overvejet eller forkastet af den traditionelle venstrefløj, fordi betragtningen aldrig har været diskuteret eller reflekteret.
Sartres opgør med den traditionelle venstrepositions antisemitisme i værket Antisemitisme (1944), som er et smukt forsvar for den sekulariserede zionisme er også bort elimineret som reflek-
sionsobjekt på venstrefløjen, uagtet at Sartre (til tider) var kommunist

Grund til revurdering
Der er derfor mange gode grunde til, at den partipolitiske venstrefløj bør genreflektere deres standpunkter og være langt mere ydmyg i valg af løsningsmodel, specielt fordi de jødiske løsningsforslag og erfaringer med antisemitismen ikke er adækvat med venstrefløjens mekanistiske anvisninger på udfrielsen af antisemitismen i det moderne.
Der er, efter min vurdering derfor, ingen tvivl om, at Venstrefløjen i deres idiosynkratiske og unuancerede iver efter at kritisere zionismen og Israel, har benyttet sig af en anti-semitisk udtryksform.

Konkret dokumentation
Og så til Robert Refsbys kritik (læsebrevet den 15. september). Robert Refsby efterspørger konkrete dokumentationer for mine påstande om, at VS’s politik var præget af en anti- jødisk praksis. Bent Melchior leverer i Berlingeren i kronikken ’Trængsel ved Håndvasken’ (den første oktober) verifikation for påstandene. Jeg vil derfor ikke berøre problemstillingen her, men opfordrer Refsby til at læse Bent Melchiors kronik.
Hvad angår billedmaterialet i Bulletin, så nævner Refsby selv det berygtede anti-jødiske billede af den syvarmede lysestage – formet som en moderne tank. Bulletin kan derfor ikke undgå prædikatet anti-jødisk. Det ville derfor være etisk korrekt, hvis VS tog afstand til billedet og begyndte at reflektere på fejltagelserne, så den parti- politiske del af venstrefløjen, kan komme ud af det 19. århundredes anti-jødiske forestillingsverden!

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her