Tak, Klaus Rifbjerg fordi du stadig lader din pen feje på avisens linier
Ode
Tak, fordi du ryster os ud af den sofaprægede pasform med dine skriverier (her især i Information den 24. oktober), som måske på afstand ligner patetiske vildskud for grovkornet, kantet og provokerende, men altid lander for vore fødder i sirlige analyser af forarmet kultur.
Kulturtivoliseringen
Tak, gamle vagthund, fordi du ikke spiser af hånden som en anden kælesyg kulturkæledægge, men stadig bjæffer medieinstitutionerne midt imod, og møder den generelle kulturtivolisering med krav om kvalitet, etik, ydmyghed og respekt. Store ord. For store til munden fordi kommercialisering, ratings, oplagstal, teatersæder og solgte billetter har forseglet deres skæbne.
De flammer kortvarigt på nethinden, ja oplyser vel firmamentet. Men så kommer mørket.
Sig dem igen!
Tak, gamle tugtemester, fordi du lader hånt om revselsesrettens ophævelse og gør en dyd af hvert eneste, kritiske balleslag. De svider på røven og i bevidstheden men gør godt i hjertet på sofaresignerede sjæle. Tro mig.
Der er ikke mange som dig. Historien tog de fleste og bedste. Havde PH siddet på Kronborg, havde han sprængt sig fri af granitten, forladt Kasematterne med en smøg i kæften og for længst gjort fællessag med dig og andre af kulturlivets nulevende T-Rexer.
Tak, gamle husholdningslærer, fordi du rører indignation og begejstring med patos og humor og drysser kontroversielle fragmenter af historien ovenpå.
Herman Göring residerer på toppen inden marengslaget knækker og han går til bunds i skum. Du elsker synet, og hverken dæmoner eller kanoniserede går fri. Karen Jespersen, Christian Nissen og Bukdahl ryger samme vej. Ned i mørdejen. Fulgt af journalistelevers oppustelige egoer. Men i sidste ende samme konsistens bidsk og blød. Tak, gamle general, fordi du blæser til protestrevolte mod kulturfordummelse og kronisk forstoppelse. Og ikke mindst fordi du stiller din lange krop i skudlinien og selv vover øje, øre og røv.
Lad os samles ved daggry. Leonard Cohen ville formodentlig tage Manhattan og dernæst Berlin. Men Kvæg-torvet, Gyngemosen, Pilestræde eller Christiansborg?
Vi må drøfte strategien mens tågen letter. Og taber vi slaget, er der altid ordet.
Derfor: Tak, gamle revser, fordi du stadig lader din pen feje på avisens linier.
