Kronik

Uden filter

Debat
6. oktober 2000

Bonderøvs-tv, offerfjernsyn og provinsbæ? – 19direkte har mange navne. Selv kalder vi det public journalism, og her kommer danskerne til orde uden filter. Men hvor går grænsen til det private?

Det virtuelle rum
Vi vil forstå danskerne – ikke forklare dem! Sådan lyder mantraet, hver gang redaktionen på 19direkte samles.
Og efter næsten 200 udsendelser og godt halvandet år i luften, mener vi, at vi ved, hvad vi taler om.
I mange år er de såkaldte almindelige borgere nemlig reelt blevet forment adgang til de danske tv-skærme. Det skal der laves om på., og derfor blev programmet 19direkte født i maj 1999.
Og mangen en københavnsk tv-anmelder så sit snit til at kaste sig over os fra første dag.
Den elitære automatpilot blev slået til, og gloser som bonderøvs-tv, offerfjernsyn og provinsbæ hevet frem af ordbogen.
Os, der til daglig producerer programmet, har valgt et pænere udtryk: Vi kalder det public journalism.

Public journalism stammer – som meget andet med en fin titel – fra USA. Her har man fundet ud af, at journalister lever et liv langt væk fra den gennemsnitlige borger. Journalistikken bærer præg af den enorme forskel på lønramme. Og tit er avisernes dagsorden meget langt væk fra borgernes.
Det samme oplever man i Danmark. Det er ikke altid, at avisernes og nyhedsudsendelsernes forsider/ tophistorier, er det, der optager borgerne eller afspejler deres virkelighed.
Og flere gange har det vist sig, at journalister ikke ved, hvad der rører sig blandt folket. Det bedste eksempel på journalisters manglende føling med deres kunder forekom i april 1998. Her forkastede LO-medlemmerne det overenskomstresultatet, som deres forhandlere havde anbefalet. Ingen medier havde forudset eller fornemmet, hvad hundredtusinder af mennesker mente om den sag. Alle blev taget med bukserne nede.
Nogle påstår, at public journalism er en ny journalistisk genre. Andre, at det er kejserens nye klæder. For os på 19direkte er public journalism mest af alt en tankegang.
Vi tror på, at danskerne er aktive og ansvarlige mennesker med holdninger. Vi tror på, at danskerne kan handle og er i stand til at ændre deres situation, hvis de ønsker det. Det er udgangspunktet for vores journalistisk. Derfor er danskerne også i centrum i vores historier.

Når vi har valgt at fokusere på danskerne, så skyldes det, at de øvrige nyhedsudsendelser nærmest flyder over af eksperter og politikere. Kilder, der forklarer, hvordan danskerne har det – hvad de tænker og føler.
I flere årtier har en udvalgt skare af kloge hoveder haft deres faste gang på tv-skærmene. Og enhver redaktion med respekt for sig selv har en lille sort kasse med telefonnumre på sociologer, konflikt-eksperter, fremtidsforskere og andre professionelle meningsdannere. Kilder, som har en holdning til hvad som helst – uanset hvornår du vækker dem.
Og de er lette at få fat på, de står nemlig standby døgnet rundt.

De sidste årtier er danskerne så småt begyndt at snige sig ind på skærmen. Men kun nogle få sekunder og primært som ofre. De bliver brugt som billige entréer – misbrugt som indpakning og staffage for at få seerne til at fordøje det egentlige – nemlig de kloge.
Typisk får danskerne lov til at tale i 15 sekunder, inden eksperter og politikere tager over for at forklare og udlægge teksten. Og det er kun, hvis vi er heldige, at danskerne får lov til at komme retur sidst i indslaget. Ikke for at skabe dybde – men for at pakke indslaget ind.
Sådan er et traditionelt tv-nyhedsindslag skruet sammen.
19direkte derimod giver tid. Giver tid til at fornemme og forstå den enkelte borger. Går efter kilder, der har aktier i konflikten. Kilder der kan sige ’jeg’ – og som på egen hud har følt, hvad de taler om.
Målet er at inspirere seerne og være handlingsanvisende. Vise hvordan andre har det. Hvordan andre borgere har løst deres konflikter – og lever deres liv. Med andre ord appellerer vi til seerne som ansvarlige mennesker, ved at vise personer, som de kan bruge som spejl i deres eget liv.

Hvordan kommer man for eksempel ud af sin ensomhed? 19direkte bringer portrættet af en gruppe ensomme københavnere på sommerlejr.
Inden for den sidste måned har vi også portrætteret en vestjysk familie, der for over 10 år siden fik tvillinger med svære misdannelser. Siden har parret kæmpet for at få anerkendt det som fosterskader – men først nu tages sagerne op til revision.
Vi har også vist et nordjysk pars kamp for deres hjerneskadede søn. De har opgivet job og karriere for at skaffe tid til genoptræningen. Og på trods af lægernes advarsler bruger de i dag op til ti timer på drengens handicap.
På det mere nære plan har vi vist, hvordan tre frivillige i
Korinth Bio på Sydfyn brugte en hel aften på at sælge to biografbilletter. Til inspiration for den store gruppe danskere, der ikke lige bor i nærheden af Imperial.
Det betyder ikke, at 19direkte er ekspertfrit og perspektivløst område. Seerne kræver ekspertise og troværdighed.
Derfor kommer de lærde også til orde i 19direkte. Men vi kræver, at de har noget på hjerte. Og de kommer aldrig til at sidde på første række i vores indslag. For vi er ikke TV-avisen. Vi er et supplement.

Ud over at vælge folk, der ved hvad de taler om, så går vi også benhårdt efter emner, der optager folk. Nyheder de kan bruge – eller mere poetisk: »News you can use«.
Hvad er det, vi snakker om i bussen på arbejdspladsen eller i omklædningsrummet før fodboldtræningen.
Med andre ord prioriterer vi vores historier anderledes end TV-avisen. Ikke fordi TV-avisen gør noget forkert, men fordi 19direkte er et tillæg til TV-Avisen. Vi er ikke en erstatning, som anmelderne tit misforstår.
Og vi kan hilse og sige, at det ikke nødvendigvis er de storpolitiske konflikter, som optager folk. Det kan lige så godt være lærerne på en skole i Vollsmose, der nedlægger arbejdet i protest mod de umulige elever. – Eller en kvindelig garder, der har et escortfirma ved siden af, som er på danskernes dagsorden.
Er det så ikke at lefle for seerne, vil nogen så nok spørge?
Kald det hvad I vil. Der er masser af aktualitetsprogrammer, der imødekommer andre behov. Derfor skader det vel ikke, at et enkelt magasin bevidst ser tingene fra et andet sted.

Et andet vigtigt element for 19direkte er, at seerne kan blande sig. 19direkte er danskernes talerstol. I modsætning til meget andet fjernsyn er det muligt at blive hørt i 19direkte.
Vi stiller dagens hovedperson til rådighed for seerne og giver danskerne chancen for at indgå i en diskussion, som normalt er forbeholdt de få.
For at undgå at det er den sædvanlige flok af læserbrevsskribenter som ringer ind, prøver vi hver aften at præcisere vores efterlysning, så kun seere med aktier i konflikten kan ringe ind.
Og det lykkes faktisk tit at få gang i en kvalificeret debat. Når vi snakker forbud mod rugemødre, så ringer kvinden, der har fået tvillinger gennem en engelsk rugemor.
Og når vi snakker mænd med kræft, så ringer de rent faktisk ind. Mænd, der åbent vil tale om deres seksuelle problemer i forbindelse med sygdommen.
Der er selvfølgelig en risiko ved på den måde at give mikrofonen ’fri’. Det er der ved alle live-programmer, der opererer med interaktivitet. For hvor tæt kan vi gå på uden at gå over grænsen? Hvornår bliver seerne så engagerede og personlige, at de ligefrem kommer til at angribe folk, der ikke har chancen for at svare igen?
Det er en hårfin balance, som vi hver dag bruger mange kræfter på at tackle. For ambitionen er klart, at seerne holder sig til den aftalte dagsorden, når de lige pludselig får lov til at tale til hele Danmark.
Nogen vil hævde, at det er en kende for kulørt. Men hvorfor egentlig det? Vi forsøger såmænd bare at få dem i tale, som ved, hvad de snakker om.
Det kalder vi ærligt fjernsyn.

Søren Braun er redaktør af programmet 19direkte, som produceres af DR Nyheder. I følge DR’s oplysninger ses programmet hver aften af 400.000-600.000 danskere.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her