Læsetid: 2 min.

Bredt og sejt træk er nødvendigt

Debat
21. november 2000

Arbejde for fred, udvikling og miljø kan ikke skilles

Kloden
I fremtidens EU bør der være god plads til, at landene kan løse forskellige opgaver (som ikke spolerer helheden). Den presserende opgave ligger deri, at Europa og kloden som helhed har hårdt brug for, at nogle lande vil gå i spidsen inden for miljø, ulandssamarbejde og fredsarbejde (med ikke-militære midler). På disse felter har EU’s evner ikke været imponerende. Så der er god brug for nye initiativer, som ikke kvæles i centralisme og bureaukrati. – Initiativer, som på en gang kunne vise sig både inspirerende og nødvendige.
Klodens miljøproblemer er langt værre end erkendt af politikere og statsledere. Med den nuværende ’udvikling’ er både ressource-rov-drift og forurening/forgiftning så omfattende – og på mange felter i vækst – at livsgrundlaget i stigende grad er truet (massiv kemikalie-forurening, klimaforstyrrelse og skovødelæggelse osv.). Der vil umuligt kunne blive nogen holdbar udvikling på kloden uden miljøgenopretning, dvs. radikale omlægninger af de industrialiserede landes (og efterhånden udviklingslandenes) produktions- og forbrugsformer.
Polariseringen mellem rige og fattige forværrer forløbet, dvs. medfører yderligere miljøødelæggelse og konfliktvækst. Stridighederne om ressourcer (olie, vand, dyrkningsjord osv.) og om forureningsfri enklaver vil blive stadig mere omfattende og ødelæggende, – og altså dermed yderligere svække natur- og samfundsgrundlag for al eksistens. Med andre ord: Ulighed, ufred og miljøødelæggelse er både hinandens forudsætning og følge.

Genopretning
Lige så nødvendig en gennemgribende miljøgenopretning er, lige så presserende og sammenhængende er omfattende indsatser for afspænding, nedrustning, kontrol med våbenhandel, genopbygning af konfliktødelagte lande og regioner.
Uendeligt mange økonomisk-politiske kræfter trækker i andre retninger. Men den gode mulighed er, at enkelte lande frem igennem nyere historie virkelig har vist både vilje og evne til at gå i spidsen, og at sådanne indsatser naturligvis kan intensiveres: Et par eksempler: De nordiske landes indsats i apartheid-bekæmpelsen i Sydafrika. Sveriges indsats (i Palme-perioden) i modstanden mod Vietnam-krigen. Norge med »Oslo-processen« i det mellemøstlige fredsarbejde. Danmark (plus enkelte andre lande) i kampen mod raketoprustningen midt i 1980’erne. De nordiske landes mange indsatser inden for FN-fredsstyrkernes felter. Og hvad angår miljøarbejdet: Bevægelsen imod a-kraft og for Vedvarende Energi. Andre ikke-nordiske eksempler vil kunne fremhæves, jeg kender blot mest til de nævnte.
De aktuelle drillerier angående EU-minestrygning bør ikke skygge for, at det frem for alt er en styrkelse af FN’s indsatsmuligheder, der er påtrængende vigtigt. Danmark har – med forsvarsforbeholdet intakt – en udmærket formalitet i orden m.h.t. i ekstra grad at satse netop på FN´s nødvendige fredsarbejde.
Det overskyggende problem er måske nok, at den nødvendige radikalisering af omfanget af miljø-, freds- og udviklingsindsats ikke synes erkendt i brede kredse.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her