Læsetid: 2 min.

C-medlemsskabet truer

Debat
2. november 2000

»Når en socialdemokratisk minister trådte ved siden af i gamle dage, blev han straffet med en biografbevilling. I dag tager erhvervslivet imod forhenværende politikere med åbne arme,« sagde jeg

Politisk
Direktør Ström kastede et blik på væggen bag mig.
»Hvad er det for en taske, du har hængende dér?«
»Det er den jeg slår på.«
»Hvordan det?«
»Hvis du spørger om prisen.«
»Du vil da vel ikke sige, at du fortæller, hvad det koster, på forhånd?«
»Jo, sådan cirka.«
»Milde himmel! Nå, jeg har jo besluttet at genåbne Instituttet for Bange Anelser, i hvert fald året ud. Jeg har fået en del henvendelser om Nice fra folk, der frygter, at Danmark bliver B-medlem.«
»Javel.«
»Pilequist arbejder på en EU-ABC. Han er overbevist om, at C-medlemskab er bedst.«
»Hvad bygger han det på?«
»Det gør ikke noget, man ikke sidder med ved bordet, siger han, når bare maden bliver sendt ud på en bakke.« Ström slog forklarende ud med hånden: »Pilequist er pragmatiker. Han kan ikke se danske ministre for sig som A-medlemmer. Det er noget med staturen, siger han. Socialministeren minder ham om Grislingen i Peter Plys, når den siger: Nu er det på tide, at vi taler rent ud.«
»Jeg har ladet mig fortælle, at når en socialdemokratisk minister trådte ved siden af i gamle dage, blev han straffet med en biografbevilling. I dag tager erhvervslivet imod forhenværende politikere med åbne arme. Så er det i det mindste med til at trække lønmodtagernes gennemsnit op, som Christine Antorini sagde ...«
»Hun er nu offentligt ansat. For resten er store dele af erhvervslivet misundelige på oliebranchen. Mellemøsten er verdens bekvemmeste
priselevator. Flere har spurgt, om jeg ikke kunne finde på noget magen til, for deres vedkommende.«
»Ja, det ser ikke for godt ud dernede,« sagde jeg.
»I Mellemøsten er konflikterne uløselige indtil videre. Der har jo altid været 100-års krige før i historien, og freden er altid den sidste udvej. For øvrigt er Mellemøsten en illusion i denne ende af verden.«
»Hvadbehager!«
»Mellemøsten er en samlebetegnelse for noget, ingen kan overskue og slet ikke kontrollere. Men vælgerne forlanger, at politikerne har fod på udviklingen. Det er derfor de render så hurtigt, i håb om at offentligheden tror, at de er i spidsen, mens de faktisk ikke engang kan samle op på det, der er sket. Og så serveres uformåenheden i en biksemad af Machia-velli og menneskerettigheder, der får en til at tabe appetitten.«
Jeg bød Ström en cigaret. Han trak en ud af pakken: »Det nytter ikke at nægte det, de var blandt de første på miljøfronten, tobaksindustrien.«
Jeg så spørgende på ham. Ström løftede cigaretten op foran næsen og sagde: »Grøn Cecil.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her