Læsetid: 1 min.

Forfatternul

Debat
10. november 2000

De akademiske skoler overtager debatten

Danske digtere
Den litterære debat om Verden har nået sin egentlige destination, nemlig de akademiske skolers kamp om retten til det sidste nye. Råvareleverandørerne, forfatterne, er nu kun en (irriterende) detalje. Sådan har det dog nok altid været i produktionen af alt fra biler til romaner, idioterne på bunden skal bare producere det rigtige og ellers holde kæft.
Men den går ikke. Især ikke når idioterne fejes ad banen med ironi, en af de billigere metoder til nedlæggelse af modstandere. Jeg er ikke ude på at kanonisere nogen, det har jeg ikke kompetence til. Jeg kan kun læse, hvad kollegaerne skriver. Og fremhæve et par bøger, der behandler den flygtningeproblematik, som Hans Hauge ikke rigtig har kunnet finde i dansk litteratur.
Diskuterer vi et »moderne« problemankatalog eller et kosmopolitisk perspektiv i ny dansk litteratur? Hvis det sidste, vil jeg nævne Merete Pryds Helles Fiske i livets flod og Arthur Krasilnikoffs Nattens rygrad. Hvad »problemer« angår førte 1970’erne til en dyb modvilje mod beredskabslitteratur. Jeg kan af og til føle mig mistrøstig over, hvad vitterlige talenter i dansk litteratur ikke bruges til. Men samtidig er det vigtigt at huske, at DK ikke som UK kan læne sig op ad et nylig sammenbrudt imperium. Vi savner en Timothy Mo, Hanif Kureshi og Salman Rushdie, hvis værker der kan udvikles teorier over. Så jeg vil foreslå, at den litterære institution anskaffer nye råvareleverandører, som kritikere og forskere kan teoretisere over på moderigtig vis.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her