Læsetid: 2 min.

Hus forbi

18. november 2000

Forskningsprofessor Ole Lange går bedrøveligt fejl af huslejemodel

Administrativt
Er man en dygtig forsker og en velskrivende journalist, er det velgørende, når talenterne benyttes til at gå uden for egen hjemmebane. Det gør erhvervshistorikeren, forskningsprofessor Ole Lange gerne, senest med en kommentar i Information den 13. november.
Resultatet er imidlertid skuffende. Kommentaren er en kombination af Ole Langes hurtige pen og en skødesløs research, tilsat en overdosis populistisk anti-politiker-krydderi, der normalt dyrkes i yderfløjenes køkkenbed.
Udgangspunktet er det lidet originale synspunkt, at en politiker i opposition ofte kritiserer regeringens (i øvrigt fornuftige) politik, blot fordi oppositionsrollen tilsiger det. I nyere tid er de borgerlige partiers afvisning af realrenteafgiften forud for Poul Schlüters erobring af statsministerposten det klassiske eksempel. Under vægten af ansvaret forsvandt forbeholdet og den borgerlige regering gennemførte det forslag, den tidligere havde hudflettet.
Men Ole Langes egentlige ide med kommentaren er, at også dem med ansvaret er uansvarlige, fordi de ikke har givet nok penge til forskning og undervisning, inklusive Langes arbejdsplads.
Det borende spyd fra Ole Lange rettes primært imod den huslejemodel, regeringen nu også vil indføre på de videregående uddannelses- og forskningsinstitutioner. Forskningsministeriet har præsenteret institutionerne for forslag til en sådan huslejemodel, og vi er midt i en høringsfase, hvor der bliver lyttet til de seriøse indvendinger og argumenter, mens resten ryger ud med gårsdagens avis.

Der er ikke taget stilling
Man kan end ikke som forskningsprofessor midt under en sådan høringsfase vide, hvordan den færdige model kommer til at se ud. For det er der ikke taget stilling til. Jeg har end ikke fået forelagt et færdigt beslutningsgrundlag. Men måske har Ole Lange end ikke undersøgt, hvad status er i sagen?
Formålet med huslejemodellen er at sørge for en tilskyndelse til, at institutionerne løbende overvejer deres lokaleforbrug og aktiviteter. Formålet er naturligvis ikke at hindre nødvendigt og ønskeligt nybyggeri eller indrette en model, der gør en universitetsplacering på Lyø mest rentabel.
Langes populistiske formulering med, at institu-
tionsledelserne som følge af den kommende huslejemodel nu tvinges til at vælge mellem mennesker og mursten er tankeløs. Sådan har det nemlig været, siden universiteterne fik deres ønske om selvstyre opfyldt! Ved decentralisering af det økonomiske ansvar tvinges ledelser til at prioritere mellem ansættelser, computere, rejseaktivitet, publikationsvirksomhed, symposiumudgifter osv. Fordi de er de bedste til det. Alternativet ville være, at en central bevilgende myndighed skulle prioritere og tildele cigarkasse-midler. Er det Langes ideal?

Skudt ca. 50 procent galt
Ole Langes manglende respekt for de faktiske forhold omkring finanslovsforliget er lidt trættende. Når han skriver, at undervisning og forskning får omkring 600 millioner mere, er det skudt ca. 50 procent galt. Universiteter og forskning henter godt 1,2 milliard kr. mere som følge af finanslovsforliget på dette område mellem CD, SF, Enhedslisten og regeringen. Dertil kommer en ny forhandlingsrunde i 2001.
Af disse ekstrabevillinger binder Undervisningsministeriet og Forskningsministeriet en pæn portion til de udviklingskontrakter, som Lange også nedgør, selv om de er universiteternes egne bud på spændende satsningsområder.
Så de »ensidige forpligtelser« bliver med det finanslovsforlig, Ole Lange ringeagter, som forudset til begyndende, gensidige forpligtelser. Sådan som universiteterne selv har efterlyst det.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu