Dansk Folkeparti vil islamisere Folketinget
Politik
To i den offentlige debat velkendte muligvis berømte, muligvis berygtede fætre, pastorerne Søren Krarup og Jesper Langballe er opstillet som kandidater til det kommende folketingsvalg. Et politisk parti, som bekendt Dansk Folkeparti, har godkendt dem som kandidater og har, angiveligt, taget mod dem med kyshånd.
Vil ikke være politikere
Præstefætrene har samstemmigt fremgår det af diverse pressemeddelelser erklæret, at de ikke ønsker at føre sig frem som politikere. Politikere, skal vi forstå, det er de mindst af alt. De tager nærmest afstand fra det. Tableau! De er medlemmer af et politisk parti, de lader sig vælge af deres politiske partiafdelinger, de kandiderer til landets højeste politiske forsamling. Men politikere det vil de ikke være!
Hvad vil de så være? Jo, de vil (anden mulighed foreligger ikke) være præster på tinge. De vil, i fortsættelse af det virke, hvormed de har afsporet det oprindelige, første-generations Tidehverv, repræ-sentere evangeliet i landets politiske forsamling. I konkurrence med Kristeligt Folkeparti vil de kristianisere lovgivningen. Med evange-
liet i den dertil indrettede baglomme vil de, som de anden-generations efterkommere af Tidehverv, som de er, bortdømme flygtninges og indvandreres adkomst til at overskride landegrænserne. Uden fare for liv og lemmer, uden gnist af blusel og skam paralleliserer de deres kamp for et rent Danmark for rene danskere med den lille håndfuld modstandsfolk, som bekrigede den tyske Wehrmacht.
Nu vil de på tinge og føre sig frem som danske kristne, jf. krigstidens tyske kristne. De vil ikke være politikere på tinge de vil være præster, som kalder Folketingets politisk valgte medlemmer til evangelisk orden.
De vil gøre Folketinget præstestyret. Islams og islamdyrkeres mest højt-råbende modstandere vil islamisere den politisk folkevalgte forsamling. Imamernes indtog på tinge!
Pia Kjærsgaard og Mogens Camre og alle deres Camrerater ønskes velbekomme!
Gud bevare Danmark!