Læsetid: 2 min.

Implikationen vender den forkerte vej

Debat
17. november 2000

Fordi én tysker er dum, er alle tyskere det ikke

Danske digtere
I sit omfattende svar (den 7. november) på min kritik (2. november) kommer Per Aage Brandt vidt omkring. Desværre ikke så vidt som til det, min kritik handlede om: Nemlig at han skruer en række helt forskellige epistemologiske problemstillinger ind i én bestemt af dem: den sprogfilosofiske universaliestrid. På den måde får han samlet alle skurke, videnskabens og tænkningens fjender, på den ene side under overbetegnelsen »nominalister«, mens alle good guys er realister. Måske bekvemt, men sagligt set uden belæg.

Desuden kritiserede jeg
Jeg kritiserede desuden Brandts argumentationsgang: At han åbenbart mener at kunne frembringe den slags konklusioner på basis af enkeltstående eksempler. Heller ikke det forholder han sig til: Tværtimod gentager han øvelsen ved at anføre Richard Rortys tænkning som belæg for enhver nominalismes forbandelser. Rorty er pragmatist og mener helt at kunne aflyse spørgsmål om repræsentation og om erkendelsens adækvathed – et synspunkt, der ikke i sig selv følger af en nominalistisk opfattelse af begreberne. Brandt har ret i at sådan en tankegang kan karakteriseres som videnskabsfjendsk. Men igen: Et konkret eksempel kan ikke erstatte det generelle argument. Én dum tysker indebærer ikke, at alle tyskere er dumme. Implikationen vender den forkerte vej.
Konsekvensen er en unødvendig forsimpling af spørgsmålet om den videnskabelige erkendelses status og muligheder.

For mange fjender
Det unuancerede synspunkt giver eksempelvis Per Aage Brandt mange flere fjender end han i virkeligheden har, i spørgsmålet om »videnskabelighed«. Når han i sit indlæg yderligere anfører, at jeg skulle mene de »ting«, jeg mener, fordi han mener det modsatte, ja så er også det helt forkert.
Jeg nærer stor respekt for Per Aage Brandts arbejde, både det kunstneriske og det videnskabelige. Det er i sine kvaliteter heldigvis ikke afhængigt af at blive forstået eksakt på samme måde, som det hævder at forstå sig selv.
Debatten i øvrigt, herunder Per Aage Brandts diskussion med Marianne Stidsen mfl., har jeg ikke villet blande mig i. Men man kan da ikke dy sig for at mene, at debatten om Danske digtere kunne have været en kende mere interessant, dersom dens deltagere havde læst andet end værkets indholdsfortegnelse og hinandens indlæg.
Havde læst værket, for eksempel.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her