Læsetid: 2 min.

Kamp mod kønsdiskrimination

11. november 2000

Delt bevisbyrde i lovgivningen om kønsdiskrimination

Køn
Der er ikke nogen tvivl om, at mange – og desværre typisk kvinder – har oplevet at blive diskrimineret på arbejdsmarkedet. Men det har været svært at komme igennem med sagerne ved domstolene. De har kort sagt ikke kunnet bevise nogen forskelsbehandling på grund af køn. Og det opleves selvfølgelig krænkende.
Effektiv bekæmpelse af kønsdiskrimination står højt på regeringens dagsorden. Og på dette punkt har vi gode allierede i EU, hvor ministerrådet i 1997 vedtog et direktiv om ændrede bevisbyrderegler i sager om kønsdiskrimination. Et direktiv, der nu gennemføres i Danmark, idet jeg netop har fremsat lovforslag herom.
EU-direktivet om delt bevisbyrde tager udgangspunkt i, at der til en effektiv bekæmpelse af kønsdiskrimination hører en effektiv lovgivning. Det vil sige en lovgivning, der rent faktisk »kan bruges til noget«, når man står i den vanskelige situation, at man er blevet forskelsbehandlet på arbejdsmarkedet.
Og her kommer bevisreglerne ind i billedet. Med lov-ændringerne lempes beviskravene for lønmodtageren. Lønmodtageren skal i en tvist fremføre faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er tale om forskelsbehandling. Herefter overgår bevisbyrden til arbejdsgiveren, der altså skal bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.
Lovændringen får formentlig især betydning i ansættelses- og forfremmelsessituationer.
På en række områder er bevisreglerne i dansk ret allerede lempet. I afskedigelsessager på grund af graviditet og barsel udviklede domstolene fra midten af 1980’erne en praksis, der stillede meget lave krav til den gravides bevisførelse. Det resulterede i, at der i 1989 blev indført omvendt bevisbyrde i ligebehandlingsloven ved afskedigelse af gravide, af kvinder under barselsorlov og mænd og kvinder under forældreorlov.
Også på ligelønsområdet har det i retspraksis vist sig, både ved EF-Domstolen og her i Danmark, at en virksomhed selv skal bære risikoen for, at det ikke er muligt at gennemskue om virksomhedens lønsystem virker kønsdiskriminerende.
Den berømte Danfoss-sag klarlagde disse synspunkter. Som opfølgning på dommen og en række andre domme ved EF-Domstolen, blev ligelønsloven ændret, så den forurettede nu alene skal sandsynliggøre, at der foreligger lønmæssig forskelsbehandling.
Det er herefter arbejdsgiverens opgave at bevise, at den lønmæssige forskelsbehandling ikke skyldes kønsdiskrimination.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu