Læsetid: 2 min.

LÆSERDEBAT

11. november 2000


Suk, – Rifbjerg
2. NOV. – I sin dagbog noterer Søren Kierkegaard i 1854: »... Formelen for Bagvaskelse« at tale ilde om Dem der ikke er tilstede.« Og det er jo det, du gør Klaus Rifbjerg, i din anmeldelse af Joakim Graffs overflødige bog: SAK. Jeg har ikke læst bogen, jeg foretrækker at gå direkte til visdommens kilde, mesteren selv: Søren Kierkegaard. Sit mellemnavn benytter han aldrig, begyndelses bogstavet er et Å og ikke et A. Så når Joakim Garff allerede i bogens titel manipulerer med Mesterens mellemnavn for at være smart, så forudser jeg efterfølgende 728 siders ørkenvandring fyldt med Joakim Graffs egne projektioner og manipulationer, hvortil der kun kan stønnes SÅK og dette havde nok været en mere rammende titel, lydmæssigt er der jo ingen forskel på SÅK og et suk og hele Søren Kierkegaard’s forfatterskab er jo i høj grad et stort og langt suk over tidens åndeløshed. Men som sagt Søren Kierkegaard benyttede ikke sit mellemnavn, heller ikke når han skrev sine initialer. Altså endnu en manipulation allerede i bogtitlens første ord. SUK.
Havde Søren Kierkegaard levet i Østen, så ville han være blevet tilbedt som en levende Buddha, men i åndeløshedens Danmark var man i hans samtid kun interesseret i hans bukseben. I dag er man nået langt videre .... i åndløshed, ikke sandt Klaus Rifbjerg og Per Marquard Otzen. Nu har man bevæget sig højere op i åndløshedens rige, nu er man nået helt op til Mesterens tissemand. Suk.
Men du aner jo ikke hvad du snakker om Klaus Rifbjerg, med dit lave bevidsthedsniveau kan du slet ikke bedømme en mand som Søren Kierkegaard, der er tale om en total proportionsforvrængning i slutningen af din artikel, hvor du nævner og sidestiller vrøvlehovedet Grundtvig og aviskonen Brandes med »Søren«. Og hvad laver egentlig Brandes i Guldalderen udover at han som lille knægt griner af Søren Kierkegaard’s bukseben for siden i den efterfølgende tidsperiode at optræde som bannerfører for åndløsheden ved at starte sin karriere med karaktermordet på Mesteren. Suk.
Og du, Klaus Rifbjerg, har som forfatternes bannerfører i vor tid langt overgået aviskonen Brandes ved at starte din karriere med dine puerile betragtninger fra svømmebadet, der handler om din store fascination af de voksnes tissemænd, og siden har du ikke rykket dig en tomme, – kun dén. Støn. Suk.

Ivar R. Qvistgaard
Udbyvej 8, 4780 Stege

Fred er godt
3. NOV. – Man skal være varsom med historiske paralleller, men alligevel. Svarer »palæstinensernes meningsløse vold« i de besatte områder så ikke egentlig meget godt til jødernes fortvivlede opstand i Warszawas ghetto mod besættelsesmagten under Anden Verdenskrig? – Med andre ord en fortvivlet protest mod en håbløs situation, som der ikke er udsigt til at være nogen ende på. Denne gang er det så bare med USA-Israel i rollen som den altdominerende brutale overmagt – og det øvrige verdenssamfund i lidet klædelige roller som passive moraliserende tilskuere, der ikke gider løfte en finger for at komme de be-trængte til undsætning.
Fred er godt, sagde katten. Den sad på flæsket.

Søren Blaabjerg
Rosenvænget 135, Hørning

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu