Læsetid: 2 min.

Nationalisme vendt på hovedet

6. november 2000

Den er gal, hvis fremmedfrygten erstattes af naiv dyrkelse af enhver etnisk særhed

Fremmedhad
For min generation, der blev voksen med ungdomsoprøret, var den nationale verden ikke stor nok. Der opstod til gengæld en sværmerisk dyrkelse af fjerne folk som indianerne. Et eksempel er Neil Youngs sang ’Cortéz the Killer’ fra pladen Zuma. Sandt nok opførte Cortéz sig som en bølle. Da aztekernes konge Montecuzuma skænkede ham guldsmykker, omstøbte Cortéz dem straks til guldbarrer.

Etnoromantik
Man kan ikke undgå at få sympati for Montecuzuma og aztekerne. Men det er etno-romantik, når Young om aztekerriget synger, at ’Hate was just a legend/and war was never known’.
Aztekerne var indblandet i mange krige, var ikke blevet en stormagt uden. Andre folk i Mexico så aztekerne som fjender, så had fandtes på de kanter, før spanierne kom.

Lydefri etniske grupper
Hvad der gjaldt nogle hippiers dyrkelse af indianere, gælder aktuelt visse danskeres dyrkelse af etniske grupper i Danmark. De har ingen lyder, forstår man.
Hvis de har begået voldtægt, så er de ikke selv skyld i det. Danskernes racisme eller udelukkelse af dem på arbejdsmarkedet er skyld i deres misgerninger. Men kan det være sandt, når nogle af voldtægtsmændene kun har opholdt sig i kort tid i Danmark?
Når xenofobe danskere kommer med nedsættende ytringer om indvandrere eller angriber flygtningelejre og flygtninge, bliver også jeg gal på dem og deres menneskesyn. Det er indvandrerpolitikken osv., man skal reagere imod, ikke de enkelte fremmede, der benytter sig af gældende love og regler.
Billedhuggeren Jens Galschiøtt har lavet skulpturer, der er blevet brugt mod danskeres xenofobi. Men Galschiøtt skulle tage og stille Den indre Svinehund og Skamstøtten op i den nordjyske asyllejr, hvor en asylansøger begik voldtægt mod en gammel kone på egnen. Asylantens menneskesyn er i uorden. Danskere, der idealiserer indvandrerne og kanøfler danskerne, kan man kalde xenofile.
De arbejder for, at etniske minoriteter bevarer deres kultur inklusiv deres modersmål. Til gengæld håner de xenofile danskerne for ikke at være tilstrækkelig åbne over for de fremmedes kultur.

Synd for romaerne
Dette efterår skal vi føle os skamfulde over romaernes bedrøvelige tilstand. Man må helst ikke tale en roma midt imod. Vi skal sone ’vores’ behandling af sigøjnerne ved andægtigt at høre på deres musik, men ikke tale om de problemer, romaerne er indblandet i.
Jeg synes godt om sigøjnermusik, men den roma, hvis musiceren jeg sætter højest, spillede ikke traditionel sigøjnermusik.
Han, Django Rheinhardt, spillede derimod sin tids mest svingende jazzguitar i Quintette de Hot Club de France. Det passer ikke ind i vor tids etniske purisme.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu