Retfærdigt valg i USA

Opgøret efter det amerikanske valg handler om den enkeltes borgers retsbeskyttelse. Det har danskere svært ved at forstå

Retfærd & velfærd
Forbløffelse over, at valget af USA’s næste præsident er havnet ved flere domstole i delstaten Florida. Det er, hvad jeg siden det amerikanske valg for 14 dage siden har oplevet i de danske medier og blandt mine bekendte, inklusive jurister.
Jeg er også blevet stillet det pæredanske spørgsmål: Hvorfor kan Gores og Bush’s folk ikke bare sætte sig sammen og finde en løsning? I Danmark kan man ved en snak godt finde ud af meget, fordi Danmark – som Dronningen har sagt det – trods alt er et landsbysamfund, hvor indbyggere kender hinanden. Konflikter i landsbyen kan være vældigt ubehagelige, fordi de berørte har konstant kontakt med hinanden. Derfor skal de helst finde ud af noget snarest muligt.
Som jurist har jeg ofte oplevet denne danske indstilling i forhandlinger. Den er både charmerende og frustrerende. Det er rart, at forretningsmænd – efter et par ord om en nærliggende barndomsbopæl i det jyske – kan løse en kontraktmæssig strid. Og det er bemærkelsesværdigt, at arbejdsmarkedets parter har kunnet finde ud af det i mere end 100 år.
USA er til gengæld så langt fra et landsbysamfund, som man kan være. For at kunne finde ud af noget som helst, har landet i de sidste flere hundrede år været nødt til at have en omfattende lovgivning, som fastlægger spillereglerne, og et omfattende retssystem til at fortolke dem.

Det viser den nuværende situation i Florida. USA er en forbundsrepublik, hvor man på en gang stemmer til nationale, delstatslige og lokale valg. I større amter kan der være mere end 75 embeder på valg på en stemmeseddel. En standardisering af stemmesedlerne er umulig. Dels fordi forfatning og lovgivning siden 1789 har overdraget hovedansvaret for valgene til delstaterne og amter. Dels fordi man kan ikke have den samme slags stemmeseddel på Manhattan som man har i en flække i Montana.
På grund af Floridas uklare valg-resultater har delstatens borgere og kandidaterne benyttet de kla-gemuligheder, som delstatens lovgivning tilbyder: Konkrete løsninger på konkrete problemer – med det formål at kunne afgøre, hvem der egentligt har fået flest stemmer. Omtællinger ved forskellige valg på grund af umiddelbart uklare resultater er langt fra ualmindelige. Kan man vente på korrekt resultat ved valget af en tinglysningschef, kan man også gøre det for USA’s præsident. Og vinderen skal hellere afgøres ved genoptællinger to måneder før præsidentens tiltrædelsesdato den 20. januar end ved en journalists aktindsigt to måneder efter.
Floridas valglovgivning omfatter mange klare bestemmelser om valgresultater og klager over dem. Et amt skal automatisk omtælle stemmerne, såfremt forskellen mellem to kandidater i første optælling er mindre end en halv procent. Enhver kandidat eller vælger kan klage til amtets valgkomite over uregelmæssigheder ved et valg, og komiteen skal undersøge klagen. I øvrigt kan enhver kandidat eller politisk parti eller organisation anmode valgkomiteen om en håndoptælling. Vurderer komiteen, at der er god grund til en håndoptælling, skal den omfatte mindst én pct. af stemmerne eller tre valgkredse. Hvis håndoptællingens resultater giver rimeligt belæg for, at de oprindelige resultater var fejlagtige, skal samtlige amtets stemmer håndoptælles. Flere amter har truffet denne beslutning, formentligt bygget på rimelig tvivl om rigtigheden i den oprindelige optælling. Kort sagt, de har fulgt loven.

At man også vil benytte retssystemet i denne situation, er ikke bemærkelsesværdigt fra et amerikansk synspunkt, selv om det af mange danskere kan opfattes som tovtrækkeri. Domstolene i USA spiller en langt større rolle i dagligdagen end i mange andre lande, herunder Danmark. USA’s retssystem bygger på det anglesaksiske common law-system, hvori domstolene ikke blot fylder hullerne i lovgivningen, men selv skaber love på mange områder, hvor de ikke er gennemført af den parlamentariske forsamling.
Domstolene har enormt vide beføjelser. I 1804 fastslog USA’s højesteret, at det kun var domstolene, der kunne fortolke lovgivning og forfatningen. Siden har landets dommere ikke tøvet med at underkende populære love vedtaget af de folkevalgte. Beføjelserne kan gribe langt ind i politik og forvaltning, ofte med megen kreativitet. En forbundsdomstol i Kansas City forhøjede amtsejendomsskatten med flere hundrede procent og overtog den daglige administration af byens skolesystem. Det skete i et forsøg på at integrere sorte og hvide børn, bl.a. ved at forbedre de nedslidte skoler i sorte kvarterer med flere skattepenge.
Amerikanske domstole har også skabt rettigheder, der i andre lande kun kunne skabes af et parlament – retten til abort, ligestilling og offentlige ydelser. En jobansøger af irakisk herkomst med et højt eksamensgennemsnit på 11 vil længe inden sit 150. afslag, have aflagt besøg hos det advokatfirma, hvis reklame hendes forældre har set på byens arabisk-sprogede kanal, samtidig med at nabofamilien Hernandez vil have set den samme reklame på spansk. (Man kan spørge, om hvor meget den samme iraker ville kunne finde ud af i Danmark ved en snak med de 150 personalechefer.)

Floridas valglovgivning afspejler balancen mellem samfundets ret til snarest muligt at vide, hvem skal beklæde hvilket embede, og den enkeltes forfatningssikrede ret til at deltage i en retfærdig proces. Således kan enhver tabende kandidat, vælger eller skatteyder anlægge en sag ved delstatens domstole mod den relevante amtslige valgkomite, for at anfægte resultatet af et valg. Det er sket bl.a. i Palm Beach County, hvor flere vælgere kræver et omvalg på grund af den nu berygtede stemmeseddel. Domstolene vil dog nødigt underkende vælgernes afgørelse. Derfor skal de sagsøgende løfte en tung bevisbyrde: At anvendelse af stemmesedlen var en fejl af en så væsentlig og skadelig karakter, at den formentligt har givet et forkert valgresultat i amtet.
De mange andre retssager kan virke forvirende, men de har logiske grunde: Hvordan skal modstridende afgørelser fra Floridas indenrigsminister og justitsminister fortolkes? Skal der være en særlig optælling af stemmesedler i tre amter, hvor hullerne kun delvis er trykt ud?
Sagen bliver mere forvirrende for danskere på grund af USA’s parallelle retssystemer: Det føderale, der varetager nationale anliggender, herunder forfatningsspørgsmål, og det delstatslige, der varetager alt andet. Spørgsmål om kompetence og værneting kan tit opstå. Fordi dette valg omfattede både føderale og delstatslige embeder, forsøgte Bush-lejren ved et fogedforbud fra en forbundsdomstol at standse håndoptællingen i flere amter. Dommer Donald Middlebrooks afviste denne anmodning, dels ved at understrege valg-komiteernes ret til at udøve deres skøn, dels ved at understrege den forsigtighed domstolene generelt skal vise ved at træde ind i valg-processen – især ved at træde ind i delstaternes anliggender. Bush-lejren ankede denne dom til en forbundsappeldomstol i Atlanta, som stadfæstede dommen, men den bemærkning, at Bush-lejren ikke havde udtømt sine muligheder i Floridas retssystem.
Næsten samtidig skete det ved en delstatsdomstol i hovedstaten Tallahasse, at Gore-lejren anfægtede Floridas republikanske indenrigsministers beslutning om, at amterne skulle afgive de endelige valgresultater senest den 14. november kl. 17. Amerikanske borgere har ret til at anlægge en sag mod en embedsmand, som menes at have handlet fejlagtigt i sin embede, og netop i forhold til ministerens beslutning er Floridas lovgivning tvetydig. I en bestemmelse står, at amternes valgkomiteer til indenrigsministeren skal aflevere de endelige resultater senest syv dage efter valgaftenen, og at resultater i amter, der ikke afleverer dem til tiden, »shall be ignored«. I den næste bestemmelse står, at disse sene resultater kun »may be ignored« – en væsentlig forskel, der kræver juridisk afklaring.
Dommer Terry Lewis besluttede, at de til den tid eksisterende resultater skulle afleveres til indenrigsministeren inden den lov-fæstede deadline, men eftersom valglovgivningen generelt havde taget højde for mulige forsinkelser, måtte ministeren tage alle relevante fakta og omstændigheder i betragtning i sin afgørelse om, at godkende eller afvise opdaterede valgresultater afleveret senere. Da ministeren dagen efter sagde, at hun alligevel ville afvise alle håndtællinger, indbragte Gore denne beslutning til dommer Lewis, som besluttede, at ministeren ikke havde misbrugt sin skøn. Gore ankede dommen til den lokale appeldomstol, som besluttede, at sagen omgående skulle gå videre til Floridas højesteret. Højesteretten nedlagde forbud mod ministerens afvisning af håndtællingerne, indtil parterne den 20. november kunne procedere sagen i højesteretten.

Vinder Gore, vil håndtællingerne fortsætte. Vinder Bush, kan indenrigsministeren erklære Bush som valgets vinder, da han har et flertal på ca. 930 stemmer efter optællingen af brevstemmerne i sidste uge. Men uanset højesterettens afgørelse kan sagen stadig gå videre i det føderale system.
I øvrigt kan dommeren i Palm Beach County afgøre, at vælgerne har fået deres rettigheder krænket og beordre et omvalg. Denne afgørelse vil sikkert kunne ankes til Floridas højesteret, som formentligt vil sammenlægge samtlige de sager kørende i Floridas domstole.
Der har været tale om, at denne situation er ved at skabe en krise. Der er ingen krise. Såfremt samtlige 538 valgmænd ikke er udpeget inden deres lovfæstede samlingsdato den 18. december, kan Kongressen udsætte datoen. Hvis valgmændene først kan samles senere end den 20. januar 2001, hvor Bill Clintons embedsperiode udløber, skal Kongressen udpege en fungerende præsident. I så fald ville Kongressen sikkert anvende USA’s lovgivning for rækkefølgen til præsidentembedet: Efter vicepræsidenten er det formanden for Repræsentanternes Hus, der træder ind; i hans fravær, den fungerende formand for Senatet – i dette tilfælde den 97-årige republikaner fra South Carolina, Strom Thurmond.
Skulle det til sidst vise sig, at ingen af kandidaterne får et flertal på 270 valgmandsstemmer, skal Repræsentanternes Hus vælger præsidenten blandt de tre kandidater med størst stemmetal (Gore, Bush og Nader). I så fald får hver stat én stemme, og da 28 delstater har et republikansk flertal i Huset, bliver det nok Bush. I 1800 og i 1824 måtte Repræsentanternes Hus vælge en præsident, uden at det skabte uroligheder. Og i 1800 blev det Thomas Jefferson, som ikke var noget dårligt valg.

Joseph Simon er herboende amerikansk virksomhedsjurist.