Læsetid: 6 min.

Den umulige drøm om OL

Debat
27. november 2000

Bystyret i København har ikke format til at deltage i Göteborgs idé om at lave sommer-OL 2012 sammen med Malmö og Oslo. Det kan aflæses i idrætsligt forfald til en halv milliard

Kommentar
Det vil koste 442 millioner over de næste 10 år at renovere skader og forfald på Københavns Kommunes idrætsanlæg.
Kendsgerningerne står i forårets tilstandsrapport fra det rådgivende ingeniørfirma Cowi Consult til Københavns Kommune og den selvejende institution Københavnske Idrætsanlæg, KI.
Den blev relanceret for en uge siden af dagbladet Politiken og kom ved tilfældighedernes lunefulde spil til at brage lige ind i en svensk idé om et udvidet Øresundsamarbejde om fælles værtsskab for sommer-OL 2012 – og opgøret i den socialdemokratiske gruppe på Københavns Rådhus.
Skeptikere kan sikkert se en sammenhæng mellem forfaldet på de københavnske idrætspladser og i den københavnske del af det gamle arbejderparti. Hvor medlemmerne rejser til Italien for at kaste politisk ukorrekte fødevarer efter hinanden, når de ikke kaster smuds på hinanden i pressen. Somme kunne også finde på at antyde dekadente ligheder mellem ’bevægelsen’ og dens kulturelle grene, KUC og Københavnske Idrætsanlæg, og den internationale olympiske komite IOC.
Den slags famlie-sammenligninger ligger naturligvis dette ydmyge dagblad fjernt. Og til forskel fra Hovedstaden er IOC ved muffen – takket være formand Samaranchs entreprenante og pragmatiske adfærd de sidste 20 år. Den lille spanier har været bedre til at få andre til at betale end overborgmester Jens Kramer Mikkelsen – hvilket gør udsigten til et sommer-olympisk samarbejde om 12 år lidt ulige. København har en del at reparere og rette op, før fundamentet for et olympisk eventyr kan komme på tale.

Olympiske milliarder
Cowi-rapporten fra maj 2000 om fugt, råd, svamp, forvitring, kloakforstoppelse og betonsyge i KI’s haller, svømmehaller og udendørs anlæg opgør de sidste 30-40 års kommunale forsømmelser på vedligeholdelse til en lille halv milliard kroner. Til sammenligning bandt Australien, delstaten New South Wales og byen Sydney 8 milliarder dollars eller 40 milliarder kroner op i olympiske sportsanlæg og infrastruktur som veje og togbaner til OL 2000.
Dertil kom, at selve de olympiske leges drift havde et budget på knap 3 milliarder dollars, hvoraf 1,8 mia. kom fra IOC’s indtægter fra tv og sponsorer.
Når man erindrer den basseralle, som operagaven fra A.P. Møller på halvanden milliard kroner udløste, hvordan skulle byens vise fædre så nogensinde kunne overskue de olympiske milliardcifre?
Overborgmester Jens Kramer Mikkelsen, der er medlem af B93 og tit følger klubbens kampe i 1. division, gav sidste fredag svenskerne tilsagn om deltage i »uforpligtende forundersøgelser af, om der overhovedet er realisme i det her.« Sådan udtrykte hans kontorchef Carsten Mai det i hvert fald over for Ritzaus Bureau.
Skal man le, eller skal man græde?

Hovedstaden er forsømt
Hvordan skulle hovedstaden kunne være med i et olympisk projekt, når København har forsømt, misligholdt og underprioriteret sine idrætsfaciliteter de sidste 30-40 år.
København har én idrætshal med plads til nogle få tusinde tilskuere i Valby, plus en kombineret atletik- og indefodboldhal, der overskred et 20 millioner kroners budget med 10 millioner, så anlægget dinglede på konkursens rand lige op til september måneds OL i Sydney.
København måtte se det ene af sine blot to elitehåndboldhold, Ajax, flytte til Farum, fordi forholdene var for kummerlige i Bavnehøjhallen på Vesterbro.
København har i en årrække udhulet aktivitetstilskuddene til idræts- og ungdomsarbejde.
København har direkte sagt, at byen ikke har råd og plads til eliteidræt.
Københavnske politikere har i årevis ageret som om visioner var noget, man lavede slumretæpper af.
Og Danmark med verdens højeste skattetryk, en moms i rekordhøjde og en gennemsnitstænkning, der aldrig har turdet give pokker i millimeterretfærdighed og nedgroede negle – og give de bedste idrætsfolk nogle fordele, andre borgere ikke havde.
Hvordan skulle ’vi’ som nation kunne blive enige om at deltage i et milliardprojekt, der kræver kreativ tænkning og visionær handling, der rækker langt ud over Ørestaden og DR’s Nyhedshus?

Uforenelige størrelser
Og vil vi som nation – fra statsminister Nyrup til mr. Nobody i bunden af samfundspyramiden – kobles sammen med OL’s superidræt og en olympisk organisation, der er plaget af korruption, overdreven kommercialisme, dopingmisbrug, snyderi og ødselhed?
Trods såkaldte eksklusioner, oprydning og såkaldte reformer i IOC er der jo langt til en gennemskuelig, demokratisk organisation, hvor idrættens ideelle fordringer svarer til konkurrencens virkelighed.
Meget kan man skælde OL ud for. Men socialdemokratisk middelmådighed efter melodien »Ved jorden at blive det tjener os bedst« – følges ikke med det olympiske overdrivelsesideal: Hurtigere, højere, længere.
Som københavner og skandinav spørger man sig selv, hvorfor svenskerne i Göteborg og Malmö overhovedet vil have København og Oslo med i det olympiske fremtidsprojekt?
For det første gør det ansøgningen vanskeligere, fordi Olympiske Lege tildeles én by og garanteres af ét land – ikke af flere. Reglerne skal altså ændres, før en fælles ansøgning overhovedet kan afleveres.

Logistisk kaos truer
Dertil kommer, at den olympiske trend, manifesteret af succes-OL i Sydney, er, at Legenes forskellige idrætsgrene skal afvikles så tæt på hinanden som muligt.
I Sydney Olympic Park med det 110.000 tilskuere store Stadium Australia som centrum blev 15 idrætsgrene af i alt 28 afviklet inden for radius af 2,5 kilometer.
Hvordan skulle man i få transporteret en million mennesker rundt mellem Oslo, Göteborg, Malmö og København. Rekorden i Sydney var den søndag, hvor en lille halv million tilskuere blev flyttet de 14 km fra byen til Olympic Park og retur – uden kaos. Omfanget er i hvert fald ikke mindre om 12 år.
I Sydney var 195.000 mennesker fast eller på deltid akkrediteret OL-arragementet.
Tallet nævnes blot for at angive den olympiske størrelse. Modsat kan det konstateres, at der ikke i de fire byer findes et stadion med plads til mere end 40.000 tilskuere. Der findes én hal, Scandinavium i Göteborg, der kan rumme 10.000 tilskuere – og ingen overdækket svømmehal med tilskuerplads til mere end familie og venner.
Så når de foretagsomme svenskere vil have Oslo og København med, må det være for at dele anlægsudgifterne, og vel fordi København internationalt er mest kendt og har det bedste ry – i dette begrebs bredeste betydning.
Men hvad stiller de fire byer i givet fald op med de anlæg, der kunne fyldes i 16 olympiske dage, men vil være mere eller mindre ubrugelige, når festen er forbi.
Det er et problem i Australien, som endda er en rigtig sportsnation, hvad Danmark ikke er. Vi er i bedste fald en nation med nogle mennesker, der dyrker sport – og det er en helt anden historie, når det kommer til interesse, investeringer og offervilje for et OL-arrangement.

En skamstøtte
De misligholdte og mistrøstige københavnske idrætsanlæg er med sine 442 millioners kroner efterslæb et forfaldent monument over en by og en borgmester uden format til at give sig i kast med en olympisk drøm.
Men det er også en skamstøtte over et land uden format til at yde det fælles bidrag, der skal være til for at have en hovedstad, vi kunne være stolte af, og derfor kunne være en seriøs OL-kandidat.
Det er begrædeligt, at der ikke er så højt til loftet i Danmark, at vi kunne tage en rigtig debat om, at vi skulle og kunne samles om at lave ’OL på skandinavisk’. Og det er meget karakteristisk, at Danmark olympiske Komites formand Kai Holm er lidt sur over ikke at være blevet hørt, og i øvrigt ikke tror på ideen.
Men kunne overborgmester Kramer i det mindste ikke vise det politiske mod og format, at han sagde nej tak til Göteborg og Malmö? I erkendelse af, at København hverken har visioner, vilje eller kapacitet til at være med. Det ville være en begyndelse til noget andet end det uforpligtende tilsagn. Det er bare flovt!

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her