BSE-smitte kan overvøres via muskelopbyggende proteinprodukter
Atleter risikerer at få overført smitte når de indtager muskelopbyggende proteinprodukter fra sygt kvæg.
Mange sportsfolk, især bodybuildere, er storforbrugere af næringstilskud indeholdende protein og det for at opbygge så store og stærke muskler som muligt. Men i disse kogalskabstider risikerer idrætsfolkene før eller siden at rende ind i en uventet bivirkning. Hovedbestanddelen af kraftpulveret kan nemlig meget vel vise sig at være befængt med kogalskab, siger fagfolk.
»I forbindelse med brug af præparater med muskelopbyggende effekt, kan man ikke udelukke fare for kogalskab (BSE),« siger den østrigske mediciner Hans Holdhaus til Der Spiegels online-udgave.
Problemet med kraftstofferne består blandt andet i, at dele fra sygt kvæg meget vel kan være blevet blandet ind i dem.
For som en af producenterne, Wolgang Peer fra Wien siger: »Der er lidt af hvert i fra hovedet, senerne, blodet og hvad ved jeg.« Kogalskab rammer blandt anden hjernen på kvæg. Fagfolkene mener ikke at faren skal overdramatiseres: Dog anbefaler de sportsfolk med hang til muskelopbyggende protein at anvende alternative proteinkilder, såsom soja og mælk.
Mennesker, der har indtaget BSE smittet oksekød kan muligvis udvikle den dødelige sygdom Creutzfeldt Jakob.
Og det selvom muskelstofferne er blevet indtaget for længe siden.