Læsetid: 4 min.

Kap ikke Det gode Håb

Debat
4. december 2000

Sydafrikas nye udfordringer

Udvikling
Cape Town – Langs vejen fra Kap Det gode Håb til Cape Town ligger townships og vidner om den store fattigdom, som også er en del af virkeligheden i det ny Sydafrika. Trods forsoningspolitikken er Sydafrika fortsat et dybt racedelt samfund med en lille hvid over- og middelklasse og en stor sort underklasse, som kun i ringe grad har mærket nogen direkte økonomisk og social fremgang. Næsten totredjedele af den sorte befolkning lever under den officielle sydafrikanske fattigdomsgrænse – dvs. tjener under 300 kr. om måneden. Kun 1 procent af den hvide befolkning er i den situation.
Sydafrika indtager en nøgleposition i dagens Afrika. Og udgør for mange afrikanske lande et håb og en inspiration. Også derfor bør Danmark være lige så helhjertet til stede i dag, som vi var det under kampen mod apartheid.

Optimisme trods sår
For mange danskere blev kampen mod apartheid en vigtig bevidstgørende faktor. Tusinder af græsrødder og aktivister samt en række politiske partier – med Socialdemokratiet i spidsen – arbejdede for indførelse af demokratiske tilstande i Sydafrika. Nu er det igen blevet hverdag i Sydafrika. Og hvordan er det så gået?
Selv om euforien fra de første frie valg i 1994 har lagt sig, bobler dagens Sydafrika af optimisme. Når man spørger til den politiske situation, er der stadig mange, der kniber sig i armen: Sydafrika er frit: Alle kan stemme, alle kan gå på de restauranter, i de biografer og bade fra de strande, de ønsker – uanset hudfarve. Der er tegn på, at de psykologiske mure apartheid opbyggede langsomt er ved at blive nedbrudt. Især de unge er ved at lære hinanden at kende, blive venner, kærester.
Samtidig trænger nye udfordringer sig på. Den sydafrikanske forsoningsproces ledet af den såkaldte Sandhedskommissionen har blotlagt apartheidtidens forbrydelser. Men sårene er stadig åbne, og derfor bør arbejdet føres videre. Kendskab til forbrydelserne er en forudsætning for forsoning.

Den rigtige vej
At overvinde den skrigende sociale og økonomiske ulighed er den største opgave for det ny Sydafrika. Det går den rigtige vej – der er bygget over 1 mio. nye boliger, og der er sket betydelige fremskridt, når det gælder den brede befolknings adgang til el, rent vand og sundhedsfaciliteter. Cyril Ramaphosa – ANC’s tidligere partisekretær – siger til mig: Det afgørende er, at vi får skabt jobs, jobs, jobs. Ramaphosa leder i dag en organisation, der har til formål at skabe større beskæftigelse for den sorte befolkning. Kun på den måde kan Sydafrika komme fattigdommen til livs. Det er ikke nok, at have adgang til den politiske magt – hvis man ikke også har indflydelse på det økonomiske liv.

Stigende utålmodighed
Men der er lang vej igen med en arbejdsløshed på henved 40 procent, hvoraf langt de fleste er sorte. Utålmodigheden viser sig også sporadisk. Der er i dag omtrent lige så mange strejker, som i den sidste fase under apartheid. I maj var der generalstrejke. fire mio. mennesker nedlagde arbejdet i protest mod regeringens beskæftigelsespolitik. Der var tale om et klart signal fra en samlet venstrefløj. Regeringen erkender problemerne og lægger nu op til en styrkelse af de små og mellemstore virksomheder.
Den økonomiske vækst i år vil ligge på knap 3 procent. Med en befolkningstilvækst på 2 procent er det ikke noget, der rykker. Forventningerne til væksten har måttet nedjusteres i lyset af de kraftige oversvømmelser, der ramte det sydlige Afrika i foråret.

Kampen mod aids
Aids/hiv-problematikken er en tikkende bombe. 1.600 mennesker bliver smittet hver dag, og omkring 20 procent af befolkningen er smittet. Epidemien risikerer at sætte alle sociale og økonomiske fremskridt over styr. I bekæmpelsen af sygdommen er regeringen kommet dårligt fra start. Den førte strudsepolitik og var modstander af gratis udlevering af medicin til hiv-smittede gravide og voldtægtsofre. Samtidig gik præsident Thabo Mbeki ind i aidsdebatten med kontroversielle udtalelser, hvor han satte spørgsmålstegn ved den etablerede aidsforskning. Han var modstander af at kæde hiv og aids sammen og påpegede, at den hidtidige aidsforskning i høj grad foregik på Vestens præmisser.
Blandt andre blandede Sydafrikas store statsmand Nelson Mandela og det sydafrikanske LO (Cosatu) sig i debatten. De påpegede, at Sydafrika måtte tage problemet alvorligt. En af mine samtalepartnere sagde, at hvis seks mio. sydafrikanere vil miste livet på grund af aids, svarer det reelt til, at landet er i krig. Derfor bør alle ressourcer sættes ind på at håndtere problemet. I dag har bekæmpelsen af hiv-aids topprioritet for regeringen.

Skyggen fra Zimbabwe
De regionale spørgsmål spiller en stigende rolle. Landene i det sydlige Afrika er tæt forbundne. Her er det især udviklingen i Zimbabwe med jordbesættelserne og politisk undertrykkelse, der bekymrer. Situationen i Zimbabwe skader også Sydafrikas image og kan være med til at skræmme udenlandske investorer bort. Samtidig giver den et pres på grænsen mod nord. Flere og flere rejser til Sydafrika i lyset af de usikre tilstande, der hersker i Zimbabwe.
Oppositionen i Sydafrika har taget kraftig afstand fra regeringen for at have været for langsom til at lægge afstand til udviklingen i Zimbabwe. Men Mbeki fører en kritisk dialog med Mugabe bag lukkede døre. Mbeki er en af de få statsledere i regionen, som Mugabe stadig vil lytte til.
Nok så vigtigt er det, at de fleste iagttagere er enige om, at tilstande som i Zimbabwe er utænkelige i Sydafrika. Selv om jordfordelingen også her er meget skæv. Jord betragtes ikke i Sydafrika som et politisk spørgsmål, men som en kommerciel handelsvare. Og de nødvendige institutioner til at gennemføre jordreformerne er på plads. Reformerne vil blive foretaget på lovmæssig basis og mod erstatning. Regeringen vil under alle omstændigheder gøre sit yderste for at opretholde lov og orden og modvirke besættelser.
Det er særdeles velbegrundet, at Danmark fortsætter sin overgangsbistand til det nye Sydafrika. Støtten går især til demokratisering, uddannelse og fremme af beskæftigelsen. Kampen for frihed er vundet. Men de nye udfordringer er nok så alvorlige, og det er vigtigt, at det ny Sydafrika kommer godt fra start.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her