Kvinder er optaget af social status, mænd af egenskaber
Køn
Stud. scient. pol. Charlotte Gerhauge skriver i kommentaren 7. dec., at alle uanset køn skal have lige muligheder, simpelt hen af hensyn til retfærdigheden. Problemet opstår, når mænd og kvinder ikke udnytter mulighederne i samme grad og på samme måde. Gerhauge skriver: »Det skyldes, at der fortsat er forskel på menneskers status afhængigt af deres køn . . . « og »Den måde, vi forstår hinanden på, giver nogle mennesker en priviligeret position at handle fra . . . «
Her går forskellen mellem de to køn nok endnu et spadestik dybere, end hvad teksten lægger op til. »Den måde, vi forstår hinanden på« er nemlig heller ikke ens. For mig at se vurderer de fleste mænd andre mennesker ud fra deres egenskaber medfødt udseende, medfødte evner, erhvervet dygtighed og erfaring, samt magt opfattet som evne til at gennemføre sin vilje. De fleste kvinder er mærkeligt blinde over for folks forskellige egenskaber og vurderer i stedet andre mennesker ud fra hvordan disse placerer sig socialt hvordan de klæder sig, hvor rige og kendte de er, hvordan de placerer sig i vennekredsen, samt deres magt opfattet som social status. Også Gerhauges egen kommentar er en illustration af dette. Hun ser problemet i hvilken (social) status en kvinde har, og hvordan andre mennesker opfatter kvinden. Jeg, som mange andre mænd, opfatter problemet helt anderledes: Jeg ser på, at kvinder som flest notorisk besidder andre medfødte evner og interesser end mænd gør. Derfor udnytter de de tilbudte muligheder på en anden måde.
Kun sympati
At de to køn ser tingene i vidt forskelligt perspektiv, viser sig særlig klart i partnervalget. Som mand kan man redde sig mange dybe frustrationer når man erfarer, at uanset hvor gode evner og egenskaber, man kan fremvise, så udløser det hos kvinderne kun sympati, ikke kærlighed. Kvindernes kærlighed betinges af sociale omstændigheder, så som hvad manden vil betyde for kvindens sociale netværk og sociale status. En kvinde kan til gengæld blive frustreret ved at erfare, at hendes sociale position og hvordan hun klæder sig, ikke skaffer hende mændenes kærlighed; den udløses af hendes medfødte udseende.
Erkend at de to køn først og fremmest besidder medfødte forskelle, som kun i anden omgang så også medfører socialt betingede forskelle. Derefter kan vi så diskutere, hvad der trods alt stadig måtte være tilbage at gøre for at hjælpe kvindekønnet så som mere udbredt fædreorlov (som i Norge og Sverige) og tiltag, der forhindrer at børn bliver en barriere for en karriere. Sådanne tiltag kan være hensigtsmæssige i et samfund, hvor det er for kedeligt at være hjemmegående husmor. Men de vil aldrig kunne udviske forskellene.
