Læsetid: 4 min.

Er nogle kulturer bedre end andre?

13. december 2000

Vi vil ikke have multikultur, men kulturpluralisme baseret på universelle frihedsrettigheder

KOMMENTAREN - Stammesamfund
Med sin bemærkning om, at hun ikke vil leve i et multikulturelt samfund, hvor kulturerne er ligestillede, dvs. hvor kulturer med udgangspunkt i islam skulle være ligeberettigede med den danske, prikkede indenrigsminister Karen Jespersen hul på en betændt debat, der ganske vist har ligget under overfladen, men som ’progressive’ danskere ikke har turdet at tage op af angst for at blive beskyldt for etnocentrisme eller racisme.
Dette skyldes to ofte sammenfaldende holdninger. For det første den kulturrelativistiske, at alle kulturer er ligeberettigede og lige gode, hvorfor man ikke kan gør sig til dommer over andre kulturer og kritisere dem.
Derfor bliver det også svært at kritisere andre kulturers praksisformer, f.eks. deres kvindeundertrykkelse, da dette ville være at nedvurdere dem. Disse praksisformer ville progressive danskere aldrig acceptere, hvis de foregik blandt etniske danskere. For det andet den sindelagsetiske, at man udtrykker sit rette sindelag, sin gode vilje – og at man ikke er snæversynet etnocentrist – ved at være positiv over for en liberal flygtninge-/indvandrerpolitik, og at man ikke kritiserer flygtninge og indvandrere, fordi man betragter dem som ofre for nød og undertrykkelse i såvel oprindelseslandene som i Danmark. Det er derfor synd for dem, og vi kan ikke tillade os at stille krav til dem.
Denne holdning er i virkeligheden udtryk for en nedladende holdning over for de fremmede. Debatten forpestes også af, at etniske, religiøse og evolutionære begreber rodes sammen: Problemet skyldes ikke i sit udgangspunkt etniske forskelle, altså danskere overfor ’fremmede’ – selv om vi er reserverede over for fremmede – men moderne kultur- og bevidsthedsformer over for før-moderne kultur- og bevidsthedsformer – ofte med udspring i islam – der er svære at forene, fordi deres logikker er væsensforskellige.

Lukker af for debatten
I debatten ses problemerne med at forholde sig til indvandrerkulturerne i anmeldelserne af Naser Khaders bog: Khader.dk, idet pastor Leif Bork Hansen i Information den 29. november betegner bogen som »dybt frustrerende og desillusionerende«, fordi Khader for at »komme videre« i sit eget liv må »fortrænge« sine erfaringer med »ulykkelige« asylansøgere og »kaster sig over dem, der stadig prøver at sige fra over for den bølge af fremmedhad, der i disse år er ved at splitte landet ad«.
Ved at karakterisere alle, der kritiserer indvandrerkulturerne, som fremmedhadere, lukker Bork Hansen for debatten og er derfor med til at polarisere den. (Han siger således anklagende, at Khaders »argumentatonsmåde er som hentet ud af Dansk Folkeparti«). Når danskere (og indvandrere), der oplever problemer med udenlandske kulturer, erfarer, at deres oplevelser og kritik ugyldiggøres og ikke tages alvorligt af den »progressive fløj«, føler de sig frustrerede og har ikke andre steder at gå hen end til Dansk Folkeparti. Følgen bliver således paradoksalt nok, at kritikken formuleres af de mest reaktionære lag af den moderne, danske kultur.
Bork Hansen mener øjensynlig, at det må være så godt som umuligt for Khader at blive et »helt menneske ud af to vidt forskellige baggrunde«. Hermed siger han faktisk, at kultursammenstødet enten må give splittede mennesker, hvilket vil medføre en masse problemer, eller at det bedste ville være at lade indvandrerne beholde deres oprindelige kulturer.
Det, der typisk kendetegner de før-moderne indvandrerkulturer er en manglende adskillelse af de forskellige livsverdener, idet den religiøse mytologi, islam, er normgivende for både det individuelle, det kulturelle og det sociale liv. Individerne har meget få rettigheder, idet gruppen, familien, bestemmer over individernes liv.
De individuelle frihedsrettigheder giver derfor i disse kredse ingen mening, og den personlige frihed er stærkt begrænset. Da æren spiller en meget vigtig rolle, vogter man inden for familien på hinanden.
Når fortalerne for det multikulturelle samfund ønsker at ligestille før-moderne kulturer med disse træk (baseret på religiøs mytologi) med moderne, posttraditionelle kulturer (baseret på universelle, rationelle værdier), kan det i sidste instans føre til ophævelse af individernes frihed og lighed for loven, dvs. det, der konstituerer en moderne retsstat. Eller til indførelsen af forskellige retssystemer for forskellige kulturer, en form for stammesamfund, hvor grupperne ligger i stadig konflikt med hinanden.

Universelle værdier
Når kulturrelativister værdsætter diversitet og anerkender fremmede kulturer, opstår problemet, hvis disse ikke deler denne universalisme eller ville give samme rettigheder til kulturrelativisterne, hvis de selv fik magten.
Ved dette uhellige samspil er USA ved at udvikle sig til et stammesamfund. Det samme vil ske i Danmark, med mindre vi står fast på de moderne, universelle værdier, dvs. frihedsrettighederne knyttet til individer. De er ikke danske, men findes overalt i den højtudviklede verden og må være det grundlag, alle indvandrere må anerkende, hvis de skal kunne indgå i det danske samfund. Disse værdier står ikke til diskussion, og derfor kan der heller ikke være tale om at ligestille kulturerne. Det er kun på grundlag af disse værdier, at individerne og kulturerne har frihed til at eksistere i deres forskellighed.
Kulturpluralisme baseret på de universelle frihedsrettigheder frem for det multikulturelle samfund, hvor kulturerne eksisterer med hver deres rettigheder!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu