Læsetid: 1 min.

LÆSERDEBAT

Debat
29. december 2000


Mesteren nyser
26. DEC. – Jeg undrer mig over Erik Wiedemanns dækning af jazzen, der – udover at ignorere den totale indholdsmæssige og formmæssige tomgang der præger den danske jazzscene – overvejende består i anmeldelser af svundne tiders mestre, og især bokssæt med musik af suveræne musikere som f.eks. Ellington eller Coltrane.
Disse er stadig spændende musikere, men denne monomane dyrkelse af ethvert aspekt af ens ungdoms store idoler er ikke særlig interessant for andre, og især ikke med til at bringe interessen for jazzen udover det rent musikhistoriske – endsige til aldersgrupper yngre end 50-60 år.
Der er trods alt – enkelte – nutidige jazzmusikere, der laver jazz med perspektiv og med personlighedspræg.
Lad mig blot nævne den Chicago-baserede pianist og sangerinde Patricia Barber, som Wiedemann ikke har fundet det værd at forholde sig til, på trods af at hun har udgivet flere udfordrende cd’er, og er den eneste – udover Cassandra Wilson – der virkelig udfordrer og fornyer jazzsangerinde-rollen i nutiden. Lyt blot til Modern Cool fra 1998, Café blue fra 1994 eller live-cd’en Companion, optaget på The Green Mill i Chicago i sommeren 1999. Der skal senest være kommet en ny cd i oktober 2000.
Det er unægteligt mere interessant end endnu en Doky Bro-thers Inc.-plade med danske popsangerinder i jazzglasur, endnu et tandløst NHØP-projekt i mondæne omgivelser, eller endnu en alternate-take-cd hvor Ellington hoster eller Armstrong nyser som aldrig hørt før.
(Fork. af red.)

Henrik Olsen
Stefansgade 56
2200 Nørrebro

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her