Læsetid: 2 min.

LÆSERDEBAT

8. december 2000


Fup eller fakta
20. NOV. – En lang række forfattere fra Viviane Forrester over Christopher Lasch, Zygmund Baumann, Anthony Giddens, Richard Sennet, Hans Peter Martin & Harry Schumann til Bordieu skriver med indignation om 20/80 samfundet, hvor »En femtedel af alle arbejdssøgende vil være tilstrækkeligt til at holde verdensøkonomien kørende« (Globaliseringsfælden, s. 11)
Modsat lover Arbejderbevægelsens Erhvervsråd os i en rapport (Ritzaus Bureau den 8. august), at alle er i arbejde om ti år.
»Overalt i Europa vil man i fremtiden komme til at mangle arbejdskraft ...«, siger Richard B. Larsen, underdirektør i Dansk Industri til Information den 14. november.

Dennis Bågøe
kjoldvænget 52
5610 Assens

Efter euroaf-stemningen
3. DEC. – Så må I også deltage, blev der sagt under valgkampen. Husker du politikeren, der sagde til pressen: »De kan skaffe et nej, (nej-siden), men vil de stille op til valg, og altså i konkurrence om styringen af butikken Danmark, nej det vil de åbenbart ikke«.
Jeg siger: Måske tror de ikke det er umagen værd?
Samtale og samtaleemne er ikke uvæsentlige emner, når danskere mødes nu om dage. Nuets besindelse har trange kår – og godt vi i den anledningen fik et nej til euroen. Ofte bliver det til korte møder om fortid eller fremtid, når vi mødes i farten. Men skal der blive bevidsthed om og af danskeres selv-stændige sindelag – må holdningerne i vikingerne være at se og høre tydeligt i pressen blandt de måske noget mere modige og måske knapt så nationalistiske, men brave euro-tilhængere.
Lad vikingeholdning og etik flyde og således være tilgængeligt for hver mands øje og øre. Derfor: Deltag noget mere i debatten! Giv gnisten til et samfund af selvstændige og nysgerrige.

Carsten Greve
Erstedskovvej,
Skørping

For pæn mod Orkla
3. DEC. – Johann Roppen skrev den 1. december: »Men Orkla vil kun tjene penge på deres medier – ikke politisere dem«.
Er det så sikkert, at der er en modsætning mellem disse to forhold?
Orkla har også andre forretningsinteresser parallelt med medier: Mad- og drikkevarer, og her er koncernen i stærk konkurrence med dele af det norske landbrug. Orkla-aviserne er konsekvent negativt indstillet over for bondeorganisationerne og alle grupper, som arbejder for at sikre det norske landsbysamfund. Dette er en taktik, som er kendt også fra USA, Canada og andre lande, hvor multinationale madvaregiganter gerne vil knække de små landbrug og andelsbevægelsen, for selv at kunne overtage den fantastisk produktive jord og drive den med løs arbejdskraft fra lavindkomstnationer. New Internationalist kalder strategien ’Rural Exodus’. I strategien indgår også hetz mod og latterliggørelse af landsbylivet via reportager i aviser, ugeblade og tv-programmer.

Hartvig Sætra
Moen i Målselv,
Norge

Succes
Økonomiminister Marianne Jelved udtaler, at det går – næsten – ufatteligt godt!
Under euro-debatten før afstemningen mente samme Jelved, at et nej til euroen ville koste 15-20.000 arbejdspladser, og at der ville blive 5-10 milliarder kroner mindre til offentlige velfærdsydelser. Dette bekræftede finansminister Lykketoft.
Og hvad kan vi så lære af det? Vi nægter at have påstået, at ministre kan finde på noget så grimt som at lyve. Det har vi aldrig sagt.

Geo og Birgit Horn,
Teglværksvej 10,
9362 Gandrup

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu