Læsetid: 2 min.

Minister varetager partsinteresser

Debat
12. december 2000

Kulturministeren har i Charlotten-borg-sagen ’glemt’ at høre Akademirådet

Sammensurium
I forbindelse med kunststriden på Charlottenborg Udstillingsbygning har kulturministeren på sin forunderlige vis udtalt sig til Informa-
tion den 8. december 2000. Man synes, det skulle være overflødigt, men vi tager det én gang til, forhåbentlig pædagogisk nok for ministeren.
Ifølge den gældende bekendtgørelse er bestyrelsen for Udstillingsbygningen institutionens øverste myndighed, og uanset om det offentlige finansierer Udstillingsbygningens drift, har ministeren ingen hjemmel til at omstøde bestyrelsens afgørelser af kunstfaglig art.
Når det alligevel er sket, er det i klar strid med armslængde-pricippet, som har været gældende i hele Kulturministeriets levetid.
Dersom der var uregelmæssigheder i driften af institutionen, kunne der være grund til indgriben fra ministeriets side, men det har der på intet tidspunkt været tale om, tværtimod, hvad Rigsrevisionen kan bekræfte.

Uden begrundelse
Det ministerielle diktat berører ikke blot de kunstfaglige afgørelser, men ændrer også forudsætningerne for den fire-årige resultataftale, som ligger til grund for Udstillingsbygningens udstillingsmæssige og økonomisk-administrative drift. Ensidigt og uden begrundelse at ændre en skriftlig aftale er uden betydning for ministeren, kan vi konstatere.
Der har hele tiden været et flertal i bestyrelsen for de afgørelser, som har været rettesnor for planlægning og afholdelse af udstillinger. Bestyrelsen har ganske udmærket kunne træffe afgørelser.
Problemet, som ministeren nu føler sig kaldet til at løse, er ikke mindst opstået ved ministeriets forvaltning af denne sag og ministerens diktat. I denne sag har ministeren i højere grad rettet sig efter en pressionsgruppes interesser end efter bestyrelsens flertal, der i henhold til forvaltningsloven er institutionens legitime beslutningstager. Ikke blot har ministeren undladt at søge oplysning hos Udstillingsbygningens bestyrelse, men heller ikke Akademirådet, som er statens rådgiver i kunstneriske spørgsmål, er blevet hørt, med det nu velkendte resultat, at de af ministeriet selv og de af Akademirådet udpegede medlemmer har forladt bestyrelsen.
Hvem der imidlertid er blevet hørt, er det absolutte mindretal af kunstnere, der fremover får et statssikret privilegium.
Når ministeren og hendes embedsmænd sammen med Kunstnersammenslutningernes Samråd mener, at den kommende bekendtgørelse tilgodeser alle interesser, må ét og andet have undgået deres opmærksomhed.

*Læs også det afgåede bestyrelsesmedlem Merete Ahnfeldt Mollerups svar til ministeren i debatten om sammensurium på Charlottenborg www.information.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her