Læsetid: 2 min.

Uden forbehold

Debat
1. december 2000

Udviklingen af et EU-forsvar kan blive en vigtig motor i EU-samarbejdet i de kommende år. Danmark er i fare for at ende på sidesporet

Nice
Store demonstrationer på Blågårds Plads i København for at få Danmark til at opgive sit forsvarsforbehold og påtage sig et ansvar for at sikre fred og stabilitet i verden. Luftspejling eller realistisk scenario?
Under alle omstændigheder ved vi, at det gennem årtier i alle dele af den danske befolkning har været anset for en given ting, at Danmark aktivt skulle bidrage til opbygningen af et internationalt fredssamfund.
I 1956 blev danske FN-soldater stationeret i Gaza for at forhindre sammenstød mellem israelske og egyptiske tropper. Dansk militærpoliti har gjort tjeneste i Congo. Og danske soldater stod vagt langs ’den grønne linie’, der skiller den græske og den tyrkiske del af Cyperns hovedstad Nicosia.
Alt tyder på, at Nice-topmødet vil lægge op til, at Unionen i de kommende år udvikler en forsvarsdimension. Ikke en EU-hær som mange troede, da vi tog forbeholdet i sin tid.
Men netop en udrykningsenhed, der kan bidrage til sikkerhed og stabilitet først og fremmest på det europæiske kontinent. Med vægten lagt på krisestyring og de fredsbevarende indsatser.

FN leverer ikke varen
Baggrunden er bl.a., at FN ikke, som verden ser ud i dag, er i stand til at påtage sig at spille den rolle på det fredsbevarende område, som organisationen oprindelig var tiltænkt.
Hertil kommer, at USA fremover vil være mere tilbageholdende med at engagere sig i langvarige fredsbevarende indsatser. Sporene fra Somalia, hvor USA blev ydmyget, skræmmer stadig. I stedet vil amerikanerne formentlig satse på de kortvarige, højteknologiske militære operationer. Det er vel også naturligt, at Europa i højere grad bidrager til sikkerheden i Europa. Det er jo vort eget kontinent, det handler om. Hertil kommer, at vi i Europa har en stærk
tradition for ’blød’ sikkerhedspolitik, hvor vi gennem støtte til økonomisk og social udvikling og politisk dialog forebygger konflikter og krige.

Udenrigs sidespor
EU mangler meget i at udvikle en forsvarsdimension: Transport og forsyning, kommando og kontrol samt efterretningsvirksomhed.
Men netop arbejdet med at udvikle disse sider af forsvaret kan blive en vigtig motor i EU-samarbejdet i de kommende år.
Formentlig vil forsvaret blive en central komponent i den fælles sikkerheds- og udenrigspolitik.
Her har Danmark deltaget helhjertet i en længere årrække med bred politisk opbakning.
Når vi ikke vil bidrage til det fælles forsvar, når vi ikke vil dele risikoen ved engagementet med vore partnere, risikerer vi at blive kørt ud på et sidespor også i det generelle udenrigspolitiske samarbejde.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her