Læsetid: 2 min.

14 spørgsmål til Ejvind

Debat
19. januar 2001

Siger Ejvind Larsens underbevidsthed stadig nej?

EU
Kære Ejvind. Jeg har konstateret din omvendelse fra nej- til jasiger, men jeg forstår det ikke helt – om det er, fordi din underbevidsthed stadig siger nej, skal jeg ikke kunne sige.
Jeg har nogle spørgsmål:
1 Hvordan opbygger man et EU som tilnærmelsesvis fungere demokratisk i forhold til landenes enkelte borgere ?
2 Hvad er det ved EU’s organisation og struktur, samt målsætning som fremmer det demokratiet, både på det lokale, det europæiske og globale plan?
3 Hvordan skal jeg opfatte repræsentanter i en EU-kommission eller et ministerråd som værende mine, når de overhovedet ikke repræsentere mine synspunkter, ej heller lytter til dem ?
4 Hvordan skruer man effektivt et parlament sammen af politikere som har alle deres egne politiske traditioner med hjemmefra, også i forbindelse med tradition for folkelig debat og frie ord.
5 Hvordan kan et kapitalistisk og liberalistisk EU, som skal fungere i konkurrence med et kapitalistisk USA, blive enige om at bekæmpe ud-stødning og arbejdsløshed, når det nu engang er resultatet af den produktionsmåde man har valgt at leve med?
6 Hvordan skal et EU, som ser det som sin fornemmeste opgave at skabe mere økonomisk og produktionsmæssig vækst, kunne bidrage til miljømæssig bæredygtighed ?
7 Hvem bestemmer i Bruxelles. Hvorfor har erhvervs-organisationer, producenter og lobbyister så stor indflydelse?
8 Hvordan kan man overhovedet operere med så kæmpemæssig en organisation og bevare gennemskueligheden og kontrollen over hvad der sker i diverse korridorer ?
9 Bestemmer politikere overhovedet noget når det kommer til stykket, og hvem er de egentlig, hvem kommer de sammen med og hvem lytter de til?
10 Hvem er det der vælger at gå ind i politik, er det typer som de unge venstre folk, eller Helveg junior som fornægter traditionel radikal anti-militarisme. Eller er det andre historieløse, som sidder i et postmodernistisk tomrum og bare vil være på ?
11 Eller er det en naiv idealistisk venstrefløj, som har et ideologisk og illusorisk mål om at bliver vi mange nok, så skal der nok komme andre boller på suppen?
12 Hvad kommer der i det hele taget til at ske, når ægte politisk engagement og deltagelse bliver underordnet en karriere i erhvervs- og finanssektoren, som jo alligevel udgør den reelle magt. Med andre ord hvor går det politiske establishment og dets institutioner hen, når magt og indflydelse finder andre veje ?
13 I hvilke fremtidige krige, eller såkaldte fredsbevarende aktioner, skal vi deltage i eller ej. Det vel en for alle og alle for en. Hvem bestemmer det og hvilke interesser skal styre disse engagementer. Får vi som befolkning nogen demokratisk indflydelse på det?
14 Har regeringsledere på dansk eller europæisk plan altid ret, selv om de er resultat af et demokratisk valg. Er udpegede nationale politikere i kommission og ministerråd eller nationalbankdirektører klart at opfatte som demokratisk valgte, og har vi på samme måde som hvis anskuer os selv som en lokalt demokrati, indflydelse på, den politik de øvrige måtte finde på at føre?

Ejvind Larsen svarer i sin klumme Frie ord i dagens avis på side 8.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her