Læsetid: 4 min.

Afskaf meningsmålinger

Debat
10. januar 2001

De er overflødige og dræbende for demokratiet

KOMMENTAREN - Vox populi
Meningsmålinger fylder stadig mere i vores demokrati. Nævn et vilkårligt tema i dansk politik, og der eksisterer en måling om det. EU, børnehaver, unge indvandrere, kogalskab, sexchikane, gyllespredning, økologiske varer – you name it. Meningsmålinger er blevet et uundværligt for politikere, der bruger dem som pejlemærker, for interesseorganisationer, der benytter dem til at fremme egne synspunkter, for en nyhedshungrende presse, der dagligt bringer nye målinger om dette og hint, ofte betalt af medierne selv.

Nemt og uforpligtende
I det moderne demokrati udgør medierne det vigtigste bindeled mellem folkevalgte og folk, og her er meningsmålingerne måske blevet den vigtigste enkeltkilde til dialog. Vi kender alle forløbet: En række telefoninterviews blotlægger et stemningsskifte i den danske befolkning, tallene modelleres af en statistiker, så tendensen bliver så tydelig som muligt, gerne grafisk illustreret, hvorefter eksperterne hentes ind for at kommentere udviklingen. Som rosinen i pølseenden får den ansvarlige minister mellem ti og tyve sekunder til at forklare, hvad vedkommende så vil gøre ved det. Næste indslag, næste måling. Familien afbrydes stadig oftere i deres aftensmad af utålmodige interviewere, der spørger til skonummer, sexvaner og politisk tilhørsforhold, hvorved Hr. og Fru Danmark kan komme af med deres mening om dette og hint, nemt og uforpligtende, mens medier og politikere i den anden ende kan læne sig tibage og aflæse folkets ønsker. Effektivt og smart. Lidt for smart.
For meningsmålingernes dominans i dansk politik er problematisk af flere grunde. Først og fremmest stjæler de utrolig meget plads i det offentlige rum. Tænker vi tilbage på efterårets EURO valgkamp, gik der næppe en dag uden nye meningsmålinger. Debatten i medierne blev tømt for indhold, afstemningen blev til en sportskamp, hvor hovedtemaet ikke var argumenter og politisk indhold, men hvilket hold, der så ud til at vinde – selvom alle danskere under hele forløbet udmærket vidste, at det i sidste ende var ikke målbare marginaler, der ville afgøre det. Meningsmålingerne var med andre ord komplet ligegyldige, alligevel fyldte de spalter op og spalter ned hver eneste dag. Dette fokus på kampen mellem partier og fløje i stedet for kampens indhold er en af de mere kedelige ting, vi har taget til os fra den amerikanske politiske kultur, hvor især præsidentvalget mere har karakter af en boksekamp end afvejning af politiske argumenter.
Et andet problem udgøres af den udvidede fare for opportunisme og populisme. Det er en grundsten i det repræsentative demokrati, at hvert enkelt parti og hvert enkelt folketingsmedlem står for en holdning og et grundsyn, som man vælges på. Derefter arbejder man så for denne holdning, bliver måske klogere og justerer den, og når valgperioden er slut står man til regnskab over for sine vælgerne igen. Under meningsmålingernes regime forsøger flere og flere politikere i stedet at læse sig til, hvad de skal mene for at få stemmer nok til næste valg. Det er i bund og grund at vende op og ned på demokratiet og skære nerven i det repræsentative demokrati over. Det er samtidig med til at give en styreform, der fokuserer på enkeltsager og let profilering, frem for politisk dialog og dybde. Hver dag sin meningsmåling og nye politiske udmelding.
Ideen med meningsmålinger stammer oprindeligt fra markedet, hvor firmaer forsøger at analysere, hvad forbrugerne ønsker, og hvordan deres produkter står på markedet. Det er irriterende at blive ringet op og spurgt om ens forhold til tyve forskellige vaskepulvere, men det er alt andet lige harmløst og et forståeligt behov hos virksomheder, som må formodes at kunne komme forbrugerne til gode i sidste ende. Det er ikke tilfældet med de politiske meningsmålinger. Politik er ikke en vare, politik er holdninger, præsenteret og argumenteret for at politikere, der gerne vil repræsentere befolkningen. Befolkningen i et demokrati er ikke forbrugere, de er borgere, de har del i det politiske ansvar, det er ikke en vare de kan købe eller lade være.

Ny meningsmåling
Nu er det som bekendt vigtigt at være idealistisk, men ligeså afgørende at være realistisk, hvis man vil opnå resultater. Det er næppe muligt at samle et flertal i Folketinget for at forbyde politiske meningsmålinger i Danmark, men mindre kan også gøre det. I flere lande i Europa, blandt andet Italien, forbyder man meningsmålinger i en bestemt periode op til et valg. Dermed sikrer man, at det ikke er meningsmålingerne der bliver udslagsgivende for det endelige valg, og at offentligheden benytter de sidste dage på at diskutere substansen i den politiske kamp. I Danmark ser vi ud til at gå den modsatte vej, i hvert fald fik TV2 lov til at bringe meningsmålinger på hele afstemningsdagen den 28. september, baseret på folk, der allerede havde stemt.
Tænk hvis et flertal i Folketinget havde mod til at forbyde det i fremtiden og indføre fx en uges karantæne for meningsmålinger op til alle valg. Det ville skabe en meget anderledes offentlig debat. Gad vidst, hvad politikerne ville finde på at sige og hvad medierne kunne finde på at sætte på forsiden.
Desværre vil et sådant forslag næppe kunne samle et flertal på Christiansborg, fordi politikerne selv opfatter meningsmålingerne som en integreret del af deres arbejdsmetode i dag. Kun et massivt folkeligt pres ville kunne ændre på den holdning. Måske skulle man lave en meningsmåling om det.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her