Læsetid: 4 min.

Nu gælder det

Debat
4. januar 2001

Frigiv u-landenes gæld – åbent brev til Anita Bay Bundegaard

U-lande
I 1996 vedtog Verdensbanken og IMF en plan (HIPC Initiativet), som skulle hjælpe verdens fattigste og mest forgældede udviklingslande ud af gældskrisen. Bl.a. Danmark og en lang række NGO’er havde ved det sociale topmøde i København i 1995 presset på for at få en løsning på de fattige landes gældskrise. Men ved starten af år 2001 er de fattigste lande fortsat tynget af en kæmpe gældsbyrde, som forhindrer dem i at nå de internationale udviklingsmål om en halvering af fattigdommen inden år 2015. Et mål som Danmark og det internationale samfund selv har været med til at vedtage.

Lillebitte gældslettelse
Ifølge Verdensbanken vil HIPC initiativet levere omkring 34 mia. dollars i gældslettelse, men siden HIPC initiativets start er der kun blevet givet gældslettelse for omkring 1,1 mia. dollars. I samme periode har de 41
HIPC lande betalt mere end 35 mia. dollars i gældsafbetalinger, og samlet har HIPC initiativet kun reduceret
HIPC landenes gældsafbetalinger med ca. tre procent. Derfor betaler landene stadig mere i renter og afdrag på lån, end de anvender i sundheds- eller uddannelsessektoren, i en tid hvor behovet for ressourcer vel og mærket er stigende.
Den truende AIDS epidemi i Afrika, som hver eneste dag koster 6.500 mennesker livet bekæmpes ofte med nye lån fra Verdensbanken og er med til at fastholde landene i underudvikling. HIPC initiativet har tydeligvis ikke løst udviklingslandenes gælds-krise. Derfor opfordrer vi ministeren til at tage følgende initiativer;
*Danmark bør påpege svaghederne i HIPC og arbejde for et mere omfattende internationalt gældsinitiativ, som definerer en »bæredygtig gæld« med udgangspunkt i landets udviklingsbehov, dvs. om der er penge nok til at opfylde befolkningens grundlæggende rettigheder til mad, sundhed og uddannelse. Et naturligt skridt i en dansk indsats for en radikal ændring og forbedring af HIPC, vil være en 100 procent dansk gældseftergivelse til de fattigste lande. Dette skridt har lande, som vi normalt sammenligner os med, eks. Norge, England og USA, allerede taget.
*Danmark bør arbejde aktivt for, at IMF og Verdensbanken selv finansierer afskrivning af fejlslagne lån. Valutafonden kan finansiere sin andel af gældsfrigivelsen ved at opskrive værdien af sine guldreserver, og Verdensbanken kan finansiere afskrivningen via egne reserver. Dette giver mere mening end fortsat at udlåne midler med den ene hånd – for derefter at opkræve renter og afdrag med den anden (to tredjedele af alle nye lån til de fattigste u-lande er siden 1988 gået til at tilbagebetale gamle lån). Eller endnu værre, at finansiere gældseftergivelsen over udviklingsbistanden.
Når danske bistandsmidler anvendes til at eftergive lån, som u-landene betaler af på, er det som at fodre hunden med sin egen hale. U-landene får ikke tilført ekstra ressourcer. Men når danske bistandsmidler anvendes til at finansiere eftergivelse af gæld, som u-landene alligevel ikke kan betale, er det som at skære halen af og lade hunden sulte. Danmark bør derfor ophøre med at finansiere HIPC fonden til IMF’s og Verdensbankens afskrivning af lån.

For meget til diktatorer
Danmark bærer selv et ansvar for udviklingslandenes gæld. En analyse fra Jubilee 2000 vurderer, at 22 procent af u-landenes gæld er givet til diktatorer. Blandt de store skyldnere til Danmark kan nævnes Suharto i Indonesien, Marcos i Filippinerne og Nigeria under skiftende diktatorer.
Samtidig er den største del af u-landenes gæld til Danmark eksportkreditgæld, hvor der skeles mere til danske eksportinteresser end til udvikling til gavn for de fattigste. Er det rimeligt, at befolkningen i disse lande først skal lide under et diktatur, delvist finansieret af lån fra Vesten givet under den kolde krig, og derefter med renters rente skal afbetale den gæld diktaturet har opbygget, og som befolkningen sjældent har haft gavn af? Det mener vi ikke.
En 100 procent gældslettelse løser naturligvis ikke alle problemer. Men gældslettelse er en hurtig og nem måde at skabe udvikling på og rent faktisk uden de store omkostninger. Det koster nemlig ikke noget at eftergive gæld, som u-landene alligevel aldrig vil kunne betale. Der skal ikke afsættes penge på næste års finanslov, men blot slås en rød streg over et regnskab, der aldrig kan gøres op.
Mens Danmark ligger i top med at yde u-landsbistand, er vi i dag sakket bagud med gældseftergivelsen. Et ministerskift er en god anledning til at give nye signaler og komme ud af fastlåste positioner, jvf. skatteministerens meddelelse om skattelettelser for de laveste indkomster.
Så hvorfor ikke give 100 procent dansk gældseftergivelse til verdens fattigste ved starten af år 2001. Dette vil markere en stærk dansk opbakning til den folkelige mobilisering i Jubilee bevægelsen som har samlet 24,3 mio. underskrifter fra 166 lande, herunder 70.000 fra Danmark, det vil frigive ressourcer til investeringer i eks. sundhed og uddannelse og endelig vil det øge presset på de vrangvillige kreditorer til at følge efter. Verdens fattigste har alvorligt brug for en ny begyndelse.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her