Læsetid: 3 min.

Gammel børste ruster ikke

ATTAC dufter fortryllende af 68, men kan meget vel være spindoktorers værk – start hellere med at skabe demokrati i det nære
31. januar 2001

ATTAC
Jeg synes, Ejvind Larsen har været i stand til at bevæge sig på en inspirerende måde. Det er så let at gøre grin med en gammel venstreorienteret, der tilsyneladende skifter heste i vadestedet, men det er jo sandt, at Europa har nogle værdier at forsvare, ikke blot over for Bush’ USA, men over for hele verden.
Derfor kan jeg godt forstå, at Ejvind Larsen skifter kurs i spørgsmålet om et forenet Europa med hvad dertil hører af fælles dit og dat – møntunion inklusive. Det, der for mig rejser nogle spørgsmål, er selve det grundlag, et forenet Europa skal bygge på.
Jeg har gennem tiderne oplevet, at de kræfter, der vil fremme medindflydelse og demokrati, hele tiden har hinket efter en udvikling, der er styret af meget intelligente kapitalkræfter, der har hyret i tusindvis af gode filosoffer, teknikere og mediefolk til at fremme deres ret ligefremme udbytning af vores fælles ressourcer. Og de folk, der er gået i kapitalens tjeneste (hvis jeg må anvende et så bedaget udtryk), ja, de er sgu lige så begavede som Ejvind Larsen og Susan George.
Derfor føler jeg instinktivt, at ATTAC i lige så høj grad er et lille ly for idealister, som det er en mulig slagkraftig organisation. Og det mener jeg, fordi der i vort eget hus, Danmark, er et gennemkorrupt rod, hvor politikere uden mandat i befolkningen hensynsløst gennemfører alle de forkerte beslutninger, stik imod deres rosenrøde hensigtserklæringer.

Vi kan ikke engang selv
Det er netop i dette punkt, jeg mener, problemet om en større, international organisering opstår. Når vi ikke en gang i selv den mindste kommunale enhed længere er i stand til at opretholde demokrati og medindflydelse, hvordan skal vi så, med et tigerspring, som en vis person yndede at sige, skabe et alternativ til de globale firmaer, der hver eneste dag hugger regnskove ned, forurener have, udnytter børn, og navnlig sidder massivt på al kommunikation.
Det kan lyde som paranoia – og hvem har ikke grund til at føle det – når jeg siger, at ATTAC sagtens kan være skabt af en kapitalistisk spindoctor, designet til at kanalisere en ægte folkelig modstand ind i rammer, der kan styres. For prøv en gang at se, hvor vilde i varmen alle mulige velmenende organisationer er for at komme til at sidde på ATTAC! Det er lige fra højre til venstre og det er en pissegod undskyldning for ikke at rydde op lige uden for éns egen dør. Man bygger ikke et hus ved at anbringe tagstenene i den blå luft, man starter fra grunden af.
Og det betyder, at hvis der ikke eksisterer et ægte demokrati i Danmark – og det gør der ikke – ja, så kan det selvfølgelig heller ikke komme til at eksistere andre steder. I Europa, for eksempel.

Jeg kan da tage fejl
Misforstå mig ikke, jeg kan da heldigvis tage fejl og måske kan den gode viljes heltemodige apostle alligevel få tegl til at svæve.
Men jeg tror altså, at hverken fælles mønt, fælles regler, fælles udenrigspolitik eller noget som helst andet fælles kan fungere, hvis ikke de europæiske lande, heriblandt Danmark, selv først og fremmest fungerer.
Så bliver ATTAC (er det allerede, så vidt jeg kan se), en sovepude for de velmenende, der allerede nu er i vildt skænderi om, hvem der egentlig er det rigtige ATTAC. Og læg lige mærke til den psykologiske dygtighed, der ligger bag valget af organisationens navn: ATTAC!
Så er der en duft af gamle dages aktivisme, en duft af gunsmoke, frigørelse og oprør. Ejvind Larsen og andre kan næsten føle, at de er unge igen.
Det er bare ikke det, der er brug for. Genopret demokratiet i Danmark og lad os så slutte os sammen med de andre europæiske nationer, der ønsker at gøre det samme.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu