Læsetid: 3 min.

Hammer og segl på museum

Debat
18. januar 2001

Det 21. århundrede må ikke gentage det 19. århundredes dogmer

Opgør om fortid
Den 13. januar bragte Information essayet ’Den store genindlæring’ af Tom Wolfe, der forsøger at fange det 20. århundredes overordnede karakteristika – og vover en forudsigelse af det 21.
Som en af de mest afgørende faktorer i det 20. århundredes »begyndelse fra nulpunktet« nævner Wolfe kommunismen/marxisme-leninismen og skriver: »Den gamle strejkeplakat med en prometeisk arbejder i blå skjorte, der bryder sine lænker hen over det brede bryst, var i sandhed den vision om menneskets ultimative frihed, som bevægelsen troede på i begyndelsen. For intellektuelle i Vesten begyndte den smertefulde dæmring med udgivelsen af Gulag Øhavet i 1973.«

Kætterforfølgelser
Hvad man end måtte mene om Wolfe: I al sin korthed er der vel på én gang mere respekt og samtidig smertelig realisation i denne koncist beskrevne afgrænsing af kommunismens del af århundredet end i hele det borgerlige Danmarks kætterforfølgelser af venstrefløjen såvel som i resterne af det kommunistiske Danmarks fastholden af marxismen-leninismen.
Hvor mange af Danmarks marxister-leninister, som i tidens løb har været tilhængere af en eller anden form for kommunisme og socialisme, var ikke oprigtigt medrevet af drømmen om den ultimative frihed, f.eks. symboliseret ved en »prometeisk arbejder i blå skjorte, der bryder sine lænker hen over det brede bryst«, og hvor letkøbt og uredeligt er ikke bagklogskabens borgerlige lys, når disse afkræves anger og bod for totalitære grusomheder begået i samme drøms navn?
Men omvendt kunne man vel med samme ret spørge: Hvor mange af de mennesker, som i dag fastholder begreber som ’kommunisme’ og ’marxisme-leninisme’ som relevante strategier i frihedskampen mod den globaliserede kapitalismes rå markedskræfter, har egentlig draget den fulde konsekvens af det, Wolfe kalder »den smertefulde dæmring« fra bl.a. Gulag?

Den sociale apartheid
Hvor rimeligt er det at fastholde kommunisme og socialisme som reelle kandidater til en bæredygtig motivation for en frihedskamp mod den omsiggribende, både internationale og nationale sociale apartheid? De talrige mil-lioner ofre for bl.a. sovjetisk og kinesisk totalitarisme under hammer og segl turde vel trods alt vidne om, at det
marxistisk-leninistiske grundlag for en frihedskamp i det 21. århundrede er forældet og historisk belastet.
Noget andet er så, at der består et grotesk misforhold imellem den iver, højrefløjen lægger for dagen, når det gælder om at kriminalisere so-
cialisters motiver på baggrund af Østblokkens historiske
misgerninger, og så de borgerliges tavshed betræffende Vestblokkens misgerninger, f.eks. over for nationer, der ikke passer ind i den Nye Verdensorden. Det er åbenbart dybt suspekt at erklære sig som socialist, idet man i så fald skal holdes ansvarlig for f.eks. Sovjets terrorregister, som dog en hel del socialister i lang tid intet kendte til, mens der tilsyneladende intet problematisk er i at være tilhænger af Vestens Nye Verdensorden, skønt enhver i dag er fuldt ud informeret om f.eks. den tredje verdens millioner af ofre som følge af kynisk kapitalistisk udbytning, for ikke at nævne de mange beskidte krige og militærdiktaturer, Vesten historisk har støttet.

Et helt nyt oprør
Men misforholdet her ændrer blot ikke ved det forhold, at den, der ønsker at kæmpe for en reel forandring i opposition til vestlig globalisering og militarisme, stadig væk har et alvorligt forklaringsproblem, når det selv i det 21. århundrede sker i skyggen af hammer og segl.
Hvis ikke det næste århundrede skal bekræfte Wolfes forudsigelse om Det Søvnige Århundrede, men have en chance for at kanalisere frihedslængslen i en historisk holdbar bevægelse imod den dovenskab, med hvilken den store majoritet allerede i slutningen af det 20. århundrede affandt sig med Vestens undertrykkelse og ensretning, er det nødvendigt, at det 21. århundredes oprør hverken af navn eller gavn tager udgangspunkt i det 19. århundredes grundlag for grusomheder begået under det 20. årh. hammer og segl.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her