Læsetid: 2 min.

LÆSERDEBAT

Debat
27. januar 2001


Remixgenren
18. JAN. – »Æd kapitalens musik – og lav din egen musik oven på det, de er blevet fede på« skriver Ralf Christensen den 16. januar i sin artikel om remix-genren. Ak ja, gid det var så enkelt! I et forsøg på at være helt fremme på mp3-beatet i sin agitation for »ophavsretssønderbomb-ning« synes Ralf Christensen at overse, at man ikke kan bombe kapitalens musik, uden at ramme hele det solidariske princip, der ligger bag ophavsretslovgivningen. Helt enkelt betyder det, at man (udover at genere pladebranchen) underminerer alle komponisters og tekstforfatteres rettigheder, ved bevidst at overtræde de grundlæggende ophavsretsregler. Jeg vil gætte på, at den dag hele ophavsretssystemet ligger i ruiner, vil netop ’kapitalen’ (forstået som den kommercielle musikindustri) vide at udnytte en sådan situation til egen fordel, med kunstnerne, komponisterne og tekstforfatterne som de store tabere.
At der kan være behov for en tilpasning og justering af reglerne, bl.a. set i lyset af den digitale udvikling og internettet, rimeliggør ikke et frontalangreb på systemet fra kreative folk, der burde kunne se længere end til deres egen næsetip. Folk, hvis kreativitet ophavsretten beskyldes at stå i vejen for! Jamen, hvis remix-folkene ikke vil betale for det grundmateriale de benytter fra andre komponister, må de jo lave det selv! Ralf Christensen skriver: »Remixeren kan i princippet nøjes med at bruge en mikroskopisk del af et nummer.« Fint! Så lav da nogle mikroskopiske Robbie Williams eller Chris de Burgh pop-pasticher, og brug dem som udgangspunkt – det vil sgu da være kreativt!
Og så til sidst: »... om Elvis skulle spørge om lov til at blive inspireret af sort blues og r&b?« Selvfølgelig skulle han da det. Men nu vi er nede i sandkassen: Der er vist heller ingen, der har noget imod at remixerne skulle blive inspirerede.

Tom Nagel Rasmussen
Diedenhofer Strasse 8, Berlin

USA og raket-forsvaret
23. JAN. – Det er med bekymring jeg hører, at Amerika og Danmark har tænkt sig at arbejde videre efter en aftale lavet i 1951. Når Danmarks udenrigsminister kan udtale, at både han og hans amerikanske kollega er godt tilfredse med aftalen, er det en tilsidesættelse af det grønlandske folks ret til selv at bestemme.
I tilfælde af at et andet land angriber USA, vil det primære bombemål selvfølgelig være det fremskudte varslingssystem, placeret uden for USA’s grænser. Heldigvis udenfor dansk område, så det folkelige pres i Danmark er til at overse. I stedet for ligger det så belejligt i det nordligste Grønland. Folket her er i forvejen blevet tvangsforflyttet, manipuleret med og frataget deres grundlæggende rettigheder. Grønlands udenrigspolitik er dansk anliggende, men hvorfor egentlig det. Er det den pris, vi i Grønland må betale for bloktilskuddet? Er det den pris værd at være bombemål? Det undrer mig, at Danmark fremturer med en kolonipolitik, som hører hjemme i fortiden. At man ikke anerkender et folks rettigheder over sit eget territorium. Fordi dette folk har været undertrykt og hersket over i kolonitiden, skal de fortsat ydmyges og overhøres her i det 21. århundrede.

Arnica Lykkegaard
Annertusoq 1062/202
3912 Maniitsoq, Grønland

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her