Læsetid: 2 min.

LÆSERDEBAT

10. januar 2001


Ro, min søn og datter
*Hvis vi fortsat i den vestlige verden udleder CO2 og andre drivhusgasser som nu, vil temperaturen og dermed vandet stige så meget, at vi må give fremtidens børn synkefri robåde i dåbsgave i stedet for skeer og kopper i sølv!

Birk Keller
Wesselsgade 10
Kbh. N

Diskrimination af dyr
5. JAN. – I sin kritik af dyretransporter undrer Julie Albeck den 4. januar sig over, hvad der kan få folk til at tilsidesætte dyrs lidelse for egen vindings skyld. Svaret er ligetil, for næsten enhver praksis i vort samfund bygger på udnyttelse af dyr, og når ens etik tillader at behandle andre som objekter, vil vold og tvang aldrig være fjernt. Hvis det er i orden at myrde en gris, hvorfor skulle det så være forkert at udsætte den for yderligere lidelse? Den danske dyreværnslov, som værner dyrene mod unødig smerte illustrerer fint dette.
Dyrevelfærdsretorikken, der kræver bedre plads til dyrene, mere kontrol af transporter og human slagtning, er i længden ikke en holdbar løsning. Selvom bedre forhold naturligvis er ønskeligt, svarer dette som endelig løsning, til at slaveriet blev afskaffet ved at give slaverne plydsforede fodlænker. Hvad vi har behov for, er en radikal omvurdering af forholdet mellem mennesker og dyr, og en principiel diskussion af, hvorvidt vi har nogen ret til at udnytte dyr.
Dyrene er i dag menneskets slaver, ganske som sorte mennesker engang var det for hvide mennesker, og kvinden engang måtte underordne sig manden.
(Fork. af red.)

Joh Vinding
Fredericiagade 42, Kbh. K

Svinehunde og dyrevenner
5. JAN. – Til den frafaldne, socialdemokratiske borgerrepræ-sentant Karin Storgård:
Du skriver, at du stort set er enig med Dansk Folkeparti »bortset fra flygtningepolitikken.« Men hvordan kan et an-stændigt menneske dog se bort fra den...?
Jeg kommer til at tænke på den dyreværnsforeningsformand, den fra »Ølhunden« kendte »Fru Agnes Schmitto«, der i trediverne anbefalede, at man stemte på nazipartiet, fordi de var så store dyrevenner.

Per Vadmand
Degnebakken 7
4100 Ringsted

Er Atlantpagten krigsforbryder?
6. JAN. – Skønt Informationslæser fra 1945, vokset op som særdeles frihedskampsorienteret i et ditto hjem, var jeg allerede ved Nürnbergprocesserne skeptisk overfor krigsforbryderdomstole. Det er da vist sejrherren, der, langt mere end retfærdigheden, definerer forbrydelsen. Information er absolut forkæmper for disse domstole; men giver den sidste udvikling i Atlantpagtens ansvar overfor befolkningen i Bosnien, Kosovo og Serbien ikke stof til eftertanke? Hvis det ikke er krigsforbrydelse at sprede uran, og dermed følgende leukæmi, blandt befolkningen i hele det areal, hvor man foretager ’humane operationer’ – at så en frygtelig sæd blandt venner og fjender, hvad er så krigsforbrydelse? Hvordan vil det i øvrigt gå med at rekruttere frivillige unge til fremtidige beredskabsstyrker? – Der er vel forskel på risiko for at komme i kamp eller at dø af en langsomt snigende sygdom.

Erik Gudmand-Høyer
Rylelunden 2A, Fårevejle

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu