Læsetid: 2 min.

LÆSERDEBAT

3. januar 2001


Fatwa upåtalt
26. DEC. – Bashy Quraishy kan ikke lide Nasar Kadar, og fremhæver i Information den 20. december sit eget verdensbillede, som (ifølge Bashy) »er komponeret af en kosmopolitisk baggrund med høje uddannelser, ophold i forskellige lande og ustandselig søgen efter viden, et lidenskabeligt ønske om, at alle mennesker i Danmark uanset hudfarve, religion, kultur og social status skal respekteres og accepteres som individer og ikke beskrives som muslimer, indvandrer og flygtninge.«
Ja, ja, men da Ayatolla Kohmeni nedkaldte en fundamentalt individforagtende Fatwa over Salman Rusdie, da var det ikke til at lokke en fordømmelse af den ud af Bashy. Så Bashys selvros klinger lidt hult.

Uffe Rasmussen
Saralystvej 25
8270 Højbjerg

Ansøgning
28. DEC. – Mille (Susannes hund) og undertegnede ønsker hermed at søge ledige stillinger som højesteretsdommere, indtil videre tilknyttet USA’s føderale højesteret.
Vel vidende at der kan gå en rum tid, inden der kan opslåes ledige stillinger, da morbus Alzheimer, som bekendt kan have et langt forløb, jfr. Ronald Regan.
Om vores kvalifikationer kan jag kort udtale:
Mille er en mild og kærlig gravhund, helt ubestikkelig og med enestående fornemmelse for retfærdighed, hun lader sig ikke træde på og går ’efter struben’ på magtfulde løgnere, der vil tvinge hende til accept.
Min kvalifikation er at være af arten Homo Sapiens, hvilket modsætningavis således også er Milles fordel, ved alsidigt ikke at vere dette, men gravhund.
Desuden at jeg er i besiddelse af mine sansers fulde brug.
Min retfærdighedssans og dømmekraft er veludviklet efter at have oplevet adskillige USA præsidenter fra Nixon og frem-over udfolde både udenrigs- og indenrigspolitik.
Og f.eks. ladet en enestående skikkelse som tidligere udenrigsminister Henry Kissinger, stå som det største nulevende eksempel på international krigsforbrydelse.
Både Mille og jeg har konsulteret, Thomas Jefferson og er enige i, at det er befolkningen, der skal vælge præsidenten og ikke en ældre hysterisk kælling, der var indsat af Ronald Regan.

Søren Juul-Nielsen
Marselisborg Alle 35
8000 Arhus C.

Misforstået æg
28. DEC. – Det var overraskende i anmeldelsen af Kritik 147 (den 21. december) at læse, at min historie Ægget »blev trykt i
Vindrosen nr. 1 som en slags program for den generation af modernister, der nu tog bladet fra munden.« Ægget var et forsøg på at sætte en historie sammen af lutter talemåder, den rummer (uanset hvad man kan lægge ind i den og få ud af den) ikke noget modernistisk program, og den blev trykt i Vind-rosen 8. årgang nr. 3.

Villy Sørensen
Bredebovej 31, 2.th
2800 Lyngby

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu