Fornylig tillod Storbritannien kloning af menneskefostre til reservedele indenfor sygdomsbehandling. Med risiko for at blive beskyldt for dybt usexet bagstræb tillader vi os at protestere
Tro & Tvivl
Onsdag d. 22. november afholdt Teknologirådet Høring om Terapeutisk Kloning og Anvendelse af Stam-celler på Christiansborg. Høringen var bestilt af Folketingets Forskningsudvalg, Folketingets Sundhedsudvalg og Udvalget Vedrørende Etisk råd. Hele høringen blev optaget af tv-kanalen DK 4 og transmitteret i sin fulde længde henholdsvis 23. og 26. november. Formålet med høringen var »at bidrage til et grundlag for politisk prioritering ved at belyse udviklingen inden for forskningen og reguleringen af terapeutisk kloning i Danmark og internationalt«.
En stribe af eksperter, forskere, etikere m.fl. fra ind- og udland var inviteret til at komme med oplæg inden for emneblokke med overskrifterne Stamceller nuværende og kommende anvendelser, Kloning og andre kilder til stam-celler, Overvejelser om terapeutisk kloning og andre stamceller i udlandet, De etiske overvejelser ved brug af embryonale stamceller i forskning og behandling, og endelig Regulering af kloning.
Vi bidrog med en kvindevinkel, idet vi som repræsentanter for Dansk Kvindesamfund deltog i den etiske emneblok.
Overskrifterne viser mindst tre ting. Dels at kloning er en kilde til de såkaldte
stamceller (celler i deres tidligste stadier), dels at anvendelse af
stamceller har at gøre med terapi, altså med sygdomsbehandling. Desuden demonstreres arrangørernes åbenhed over for at tage Det Etiske Råds formål alvorligt: At skabe offentlig debat inden fristelsen melder sig i form af en fiks og færdig teknik, der står parat og byder sig til. Et formål, der er blevet døbt »Etik til tiden«.
Hvad kom der så ud af høringen? Blev der draget nogle konklusioner? Ja, en hel del, som det også vil være fremgået i pressen. For i takt med at dagen skred frem, og Folketingets spørgepanel formulerede spørgsmål og gik i dialog med oplægsholderne, blev det mere og mere tydeligt, at en mulig position i debatten var tabuiseret, nemlig: Forbud mod forskning i terapeutisk kloning og anvendelse af stamceller. Og at konklusionen var givet på forhånd: Ja, Danmark skal selv fremstille stamceller. Således var det egentlig kun stamcellernes anvendelse, regulering og kontrol, høringen satte til debat, ikke hvorvidt Danmark overhovedet skal have denne type forskning og sygdomsbehandling.
Hvad er terapeutisk kloning? Pladsen tillader ikke en detaljeret gennemgang, men ønsker man at gå mere i dybden end nedenstående, kan henvises til Debatoplæg om kloning og kloningsrelaterede teknikker, udgivet (også på www) i juni i år af BIOSAM, et samarbejde mellem Det Etiske Råd og Det Dyreetiske Råd.
Der findes to forskellige kloningsprincipper to forskellige metoder til produktion af stamceller.
I begge kloningsprincipper spiller menneskeæg en fremtrædende rolle.
Hvad angår det ene kloningsprincip, stamcelleproduktion fra befrugtede æg, der er blevet til overs fra barnløshedsbehandling, kan to kvindeaspekter inddrages. Dels ægdonorers retsstilling, dels teknikken i sig selv, idet denne kan anklages for at være en slags mord. De fleste danskere accepterer abortloven, men diskussionen på høringen viste klart, at selv om man i én sammenhæng tillod afbrydelse af menneskets tidligste liv, kunne det deraf ikke udledes, at emnet en gang for alle var både uddebatteret og etisk afgjort. Et land med en abortlov som vores, er ikke et land uden etik og moral. Men tiden vil vise, om ret mange danske kvinder vil bruge tid på at ytre sig og tage stilling til forskningsmæssig anvendelse af de befrugtede æg, der bliver til overs ved barnløshedsbehandling. Det passer jo som fod i hose ind i en hverdagslogik, at der ikke er grund til at forbyde forskerne at begå reagensglasmord på befrugtede æg, så længe det ikke er forbudt at tage livet af små fostre i moders liv.
For så vidt angår det andet kloningsprincip, kropscellekloning, hvor stamcelleproduktion forudsætter såvel kropscelle som kerneløst æg, er det kerneløse æg helt centralt: Uden påvirkning af vækstbetingelserne i det kerneløse æg, vil hverken den såkaldte reprogrammering af kropscellerne kunne finde sted, ej heller omdannelsen af det kerneløse æg til en blastocyst, hvorfra stamceller kan høstes. Imidlertid indebærer denne kombination af kropscelle og kerneløst æg risikoen for at lade kloningsprocessen fortsætte med reproduktiv kloning til følge. Det vil sige videreudvikling af blastocysten til et færdigt menneske, som i stedet for en far og en mor har en kropscelle som sit ophav. Derfor er der lige så store, hvis ikke større etiske problemer forbundet med regulering af kropscellekloning, end med regulering af den kloning, der baseres på overskydende æg.
Kvindeaspektet er her, at der skal anskaffes meget store mængder af u-befrugtede, kerneløse æg, for at udforskningen af kloningsprincip to kan komme på skinner. Ubefrugtede, kerneløse menneskeæg kan i sagens natur kun fremskaffes fra kvinder, så igen: Kvinders mulighed for at være ægdonorer udgør altså en væsentlig forskningsmæssig barriere. Fremskaffelsen af menneskeæg til danske forskere er i dag begrænset til kvinder, der for det første opholder sig i Danmark, for det andet opfylder betingelserne for at kunne afgive informeret samtykke, f.eks. til behandling med reagensglasmetoden mod barnløshed. Fri ægdonation er forbudt. Og alle kropsløse menneskeæg er underkastet kontrol både dem med og dem uden kerne.
Eksisterende lovgivning på området sammenholdt med høringens overskrift betyder, at forskerne for at komme videre snart vil ønske sig dels en lempelse i lovbeskyttelsen af kerneløse menneskeæg. Dels en lempelse i kvinders adgang til at donere æg, hvilket i dag er forbeholdt de barnløse kvinder, der søger reagensglasbehandling.
Da holdningen hos de fleste danskere i relation til abortloven som nævnt er en accept af afbrydelse af menneskets tidligste liv, vil det formentlig være umuligt at problematisere anvendelse af overskydende æg til stamcelleproduktion uden samtidig risiko for anfægtelse af abortretten. Den forskel bør imidlertid ikke underbetones, at abortretten drejer sig om den enkelte kvindes ansvarlighed som mor, hvorimod fri ægdonation drejer sig om en samfundsskabt adfærdsnorm.
Altså: Kerneløse menneskeæg kan i sagens natur kun fremskaffes fra kvinder, og overskydende æg fra reagensglasbefrugtning er én måde at tilfredsstille behovet for menneskeæg i forskningsrelevante mængder. Dertil kommer imidlertid, at også kirurgiske indgreb i syge kvinders bughule kan være en forsyningskilde. Et eksempel på kirurgisk indgreb i syge kvinders bughule er de kræftsyge kvinder, der midlertidigt har deponeret æggestokvæv i frostboks for at undgå strålebehandlingens celledræbende effekt. Dette eksempel er valgt for også at inddrage forskellen på henholdsvis socialt og medicinsk indicerede handlinger. Kræftsyge single-kvinder kan blive spurgt, om de er interesserede i at få deponeret æggestokvæv i frostboks. For at undgå at strålebehandling dræber æg-anlæggene.
Det, der sker her, er, at i stedet for at nøjes med at stille en diagnose, der leder frem til en medicinsk behandling af en aktuel sygdom, så bliver den medicinske diagnose koblet sammen med single-kvindens sociale livsvalg: Skal jeg have børn engang? Nedfrysningen af æggestokvæv får altså et socialt sigte, nemlig en senere tilknytning til en mand med henblik på fami-liedannelse. For hvis en kvinde i strålebehandling allerede har en mandlig partner på det tidspunkt, hun skal i strålebehandling, så foreligger der i dag den mulighed, at kvinden kan få nedfrosset befrugtede æg. Men selv om den enkelte single-kvinde retfærdigvis kan have behov for fryseopbevarelse af æggestokvæv, så er det ikke til at undgå, at fryseopbevarelsen kommer til at fremme forskningsmæssige interesser. En kvinde i strålebehandling er et skoleeksempel på et menneske i en situation, det ikke med sikkerhed kan gennemskue eller overskue.
Såfremt forskning i terapeutisk kloning vinder indpas i Danmark, vil fremtiden byde dels på øget efterspørgsel efter ægceller, dels på biologiske vævsbanker med formidling af kerneløse æg som formål. Det betyder, at forskerne snart vil ønske sig en lempelse i
lovbeskyttelsen af kerneløse menneskeæg. De vil også ønske sig en lempelse i kvinders adgang til at donere æg, hvilket i dag som nævnt ovenfor er forbeholdt barnløse, der søger behandling med IVF befrugtning udenfor kroppen.
Dansk Kvindesamfund ønsker at beskytte kvinder mod operative indgreb, som ikke øger deres egen sundhed, men derimod primært opfylder professionelle, forskningsmæssige og kommercielle interesser. Alle kvinder skal ikke nødvendigvis have børn, og der kan godt skelnes imellem, hvad der er i gruppen kvinders interesser, og hvad der er kapitalinteresser i teknologiudvikling. Dansk Kvindesamfunds afvisning af fri ægdonation udspringer af en respekt for svangerskabet og en kritik af de biomedicinske teknikker, der søger at ændre og fragmentere kvindekroppens helhedsfunktion fra menstruation til moderskab.
Set i et menneskerettighedsperspektiv udgør fri ægdonation ikke en øget selvbestemmelse for kvinder over egen krop. Det er nemlig sådan, at der til ægudtagning kræves underskrivelse af et informeret samtykke, og at dokumentet informeret samtykke automatisk ændrer personens status i reducerende retning, nemlig fra at være et selvbestemmende individ til at være en forsøgsperson, underkastet betingelserne for et forskningsprojekt. Fri ægdonation er heller ikke et bidrag til ligestillingen mellem de to køn. Tværtimod viser kloningsteknikkernes afhængighed af ægceller med al ønskelig tydelighed, at sædceller og ægceller ikke i alle sammenhænge er lige betydningsfulde. Mens ægcellen er uerstattelig i kloningsopskriften, kan sædcellen erstattes med en hvilken som helst kropscelle. Den specifikke mangel på ægceller til såvel nutidig forskning som til kommende sygdomsbehandling afføder uomgængeligt følgende etiske spørgsmål: Hvilke handlinger bør man udføre, fx i relation til æg?
Vi er ganske på det rene med , at vores position (forbud mod fri ægdonation) er utrendy, dybt usexet og i nogles øjne udtryk for lettere vanvid. Men hvad andet kan en gruppe engagerede, foreningsorganiserede lægpersoner gøre end at forsøge på efter bedste evne at give modspil til den dominerende diskurs med dens al-udvikling-og-ny-teknik-er-godt-holdning - når enhver ved, at en hvilken som helst ny teknologi også har en række negative konsekvenser.
I dette tilfælde et voldsomt pres på kvinder for at levere æg.
Lone Nørgaard er lektor, cand.mag. Bente Holm Nielsen er cand.med. Begge er medlemmer af Dansk Kvindesamfund
