Læsetid: 2 min.

Fra Nice til Nibe

Debat
2. januar 2001

Kampen for at menneskeliggøre markedskræfterne i hele Europa bliver lang

EU
Information har de seneste par uger lagt spalteplads til en omfattende debat om resultatet af Nice-topmødet. Desværre har mange reageret pr. automatpilot med fantasifulde påstande om Nice-traktaten som vejen til Europas Forenede Stater.
Set under en dansk synsvinkel er den ny traktat efter min opfattelse et skridt fremad. Først og fremmest fordi den baner vejen for EU’s udvidelse med 13 nye medlemslande.
At støtte udvidelsen af den europæiske Union er den mest praktiske form for solidaritet, denne generation af danske kan udvise. Ikke mindst for venstrefløjen burde der være tale om en topprioritet. Samtidig er alle tanker om en europæiske superstat blevet skudt til hjørnespark.
Det er afgørende, at topmødet førte til et resultat!Et sammenbrud havde fået uoverskuelige konsekvenser – ikke blot for udvidelsen, men EU-samarbejdet i øvrigt.
Hovedæren for at topmødet ikke led skibbrud tilkommer Gerhard Schröder, som ikke insisterede på flere stemmer i Ministerrådet til Tyskland end til Frankrig – uanset at man har godt 20 mio. flere indbyggere. Han vurderede – givetvis korrekt – at det ville have forstyrret den traditionelle magtbalance i EU. Men spørgsmålet kommer op igen.
Samarbejdet om euroen og forsvarsdimensionen kører for fuld skrue. Men Unionen er ikke klar til at give sig selv de nødvendige instrumenter til at håndtere disse politikker. Baggrunden er uenighed om, hvilken vej Unionen skal bevæge sig mellem på den ene side de unionsbekymrede lande som Storbritannien og Sverige og på den anden side flere af de centraleuropæiske lande. Den mindste fællesnævner bestemte tempoet.
Topmødet betød desværre ikke et gennembrud for ambitionen om at civilisere markedskræfterne gennem et internationalt samarbejde.
Mulighederne for at skabe de rette menneskelige, sociale og grønne rammer for markedet blev ikke forbedret
Det er beklageligt, at Nice-traktaten betyder, at det bliver vanskeligere at træffe beslutninger i EU.
De nye stemmevægte og afstemningsregler gør det nemmere at blokere beslutninger. Det kræver fortsat enstemmighed at træffe beslutning på væsentlige områder, herunder om grønne afgifter.
Tåregassen lå lavt i Nice’s gader. Men råbene fra demonstranterne fortjener at blive hørt
De var uenige indbyrdes. Men mange ønsker et mere socialt Europa. De ser EU som en unik mulighed for at sikre lønmodtagernes interesser:
Et ordentligt arbejdsmiljø, ligebehandling af mænd og kvinder i arbejdslivet, medbestemmelse på virksomhederne samt mere og bedre beskæftigelse.
Samtidig er det kun ved at styrke samarbejdet på områder, der skaber konkrete fremskridt i befolkningernes hverdag og giver håb om en bedre fremtid, at den folkelige skepsis over for det europæiske samarbejde kan blive overvundet. Her ligger den store opgave efter Nice: Et mere demokratisk EU.
I de kommende år bør vi drøfte, hvilke opgaver vi bedst løser i fællesskab. Ikke den lidt akademiske og defensive diskussion om et kompetancekatalog, men en offensiv debat om de spørgsmål, vi bedst kan løse sammen.
Vi bør forholde os til tankerne om en ’forfatning’ – eller på dansk en grundtraktat – der i et letforståeligt sprog fastslår borgernes grundlæggende rettigheder, herunder de økonomiske og sociale og anerkender Europa-Parlamentets essentielle medbestemmelsesret.
Emnerne står på dagsordenen for den kommende EU-regeringskonference, der starter i 2004.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her