Læsetid: 2 min.

Trafikdrab som terningekast

Det koster kun 7.500 kroner at køre som en dødsbilist
Debat
25. januar 2001

Manddrab
Sidste weekend blev seks mennesker dræbt i trafikken som følge af uansvarlig kørsel: Hasarderet overhaling, flugt fra politiet, biljagt og promillekørsel. Nu mener for eksempel Centrumdemokraterne, at minimumsstraffen for uagtsomt manddrab i trafikken bør sættes op til et år.
Selv om jeg generelt ikke tror på hårdere straffe, lader jeg mig påvirke følelsesmæssigt i sager om så meningsløse tab af liv. Og det er jo som bekendt farligt – ligesom det er det for politikerne, som føler sig tvunget til at reagere hurtigt med nutidens mediehastighed in mente. Lad mig alligevel indrømme mine følelser og erklære, at jeg er bange for trafikken; jeg ved, at én ud af hver 80 borgere i EU ender sit liv som trafikoffer. Foreløbig er det ikke gået ud over nogen af mine nærmeste.

35-46 meter i sekundet
For et lille års tid siden faldt der dom i en sag om en såkaldt »dødsbilist« og hans kammerat. I hver sin stjålne bil havde de to unge fyre kørt om kap. Ud for Tivoli i hjertet af København ramte den ene ind i en flok mennesker: 20 mennesker blev lemlæstet, én blev dræbt på stedet af Mercedes’en. Farten var ifølge politiets tekniske undersøgelser 125-167 km/t lige før sammenstødet – eller 35-46 meter i sekundet. Det er fuldstændig vanvittigt og destruktivt at køre på den måde.

Vederstyggelig foragt
Dødsbilisten fik en dom på 10 måneders fængsel. Hans kammerat, der deltog i kap-kørslen i en BMW, kunne forlade retten med en bøde på kun 7.500 kroner. Og det er det, der forarger mig mest. De to fyre har (ifølge pressens oplysninger) gjort nøjagtigt det samme – de har kørt som sindssyge med en vederstyggelig menneskeforagt. Eller i hvert fald, hvis man ikke skal tiltænke dem onde instinkter, med en adrenalinforstærket stupiditet, der ville gøre et kursus for psykisk udviklingshæmmede til en stor udfordring for dem.

En uskøn blanding
Vores retspraksis er en uskøn blanding af primitiv hævntrang, humanistisk forbedringsanstaltspolitik og kristen sindelagsetik. Livet kan – særligt for de dræbtes efterladte – forekomme at være et uretfærdigt skæbnespil. Men hvorfor skal lovens arm efterligne tilværelsens terningkast? Hvorfor? Uagtsomme manddrab er jo tilfældige, og det er de få uheldige dødsbilister, som modtager de mellemlange frihedsstraffe, mens de langt flere heldige spritbilister, væddeløbskørere og flugtbilister, som ikke slår nogen ihjel, slipper med det rene ingenting i forhold til den fare, de vælger at udsætte deres medmennesker for.
Selv om retssystemet er en supertanker at vende, må begrebet intention i langt højere grad tænkes ind i strafudmåling. Hvorfor straffer vi ikke morderen og de potentielle mordere ens? Er jeg et bedre menneske, mindre værdig til resocialisering, hvis jeg forsøger at slå en mand ihjel, og det ikke lykkes, end hvis det går efter intentionen? Til forskel er der kun mængden af blod.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her