Kronik

Hav en fortsat god dag

Stolthed og glæde er nærmest pinligt. At glemme tiden, når man arbejder, kan være fyringsgrund. Derimod er stress helt naturligt. – Portræt af en skrupskør arbejdskultur
7. februar 2001

Tro & Filosofi
Vi hører, ser og læser det jævnt hen i dagspressen, i tv og i blade:
*Halvdelen af den danske befolkning har stresssymptomer og for 20 procent vil det udvikle sig til alvorlige symptomer.
*Mellem 50.000 og 100.000 danskere er alvorligt deprimeret og blandt skolebørn er hver tredje pige og hver tiende dreng nedtrykt.
*Antallet af personer med depression er stigende og depression skønnes at blive verdens næstmest udbredte lidelse.
Men hvad siger disse abstrakte tal? Hvordan fortolker vi disse oplysninger?
I det følgende skal jeg ud fra det nye forskningsfelt indenfor sociologien, følelsernes sociologi, diskutere hvilke følelseskulturelle tendenser disse oplysninger er udtryk for, også set i sammenhæng med stress i hverdagslivet.
Stress og depressioner handler om følelser i hverdagslivet som vrede, uro, hjælpeløshed, afmagt og nedtrykthed. Følelsernes sociologi handler om samspillet mellem samfund, følelser og følelseskultur og kaster herigennem nye perspektiver på følelser og vores fortolkninger af samme.
Umiddelbart opfatter vi følelser som kropslige-psykologiske reaktioner og tilstande, som er universelle. Historiske studier af sammenspillet mellem følelser og samfund viser imidlertid, at både vores følelser og følelseskultur er historisk foranderlig.
Ifølge den tyske sociolog Norbert Elias går der en udviklingslinie fra det feudale samfund frem til de moderne globaliserede samfund i form en udvikling af et stadig mere fintmaskede net af afhængighedsrelationer, som får samfundsmaskineriet til at fungere. Det medfører et tilsvarende krav om kontrol af intense følelser, som udbredes til stadig flere grupper. Med andre ord: Vores arbejdsdeling i lange afhængighedskæder har som forudsætning, at vi moderne mennesker har styr på vores følelser.

Specielt har den amerikanske sociolog Peter Stearns særligt beskæftiget sig med det 20. århundredes følelseskultur.
Stearns er ikke uenig med Elias i hans teori om forbuddet mod intense følelser og kravet om følelseskontrol. Men hvor Elias primært taler om kontrol af følelser, udvikler Stearns en teori om, hvad denne kontrol indebærer følelsesmæssigt. Den moderne følelseskultur sammenfatter Stearns i begrebet cool.
Den coole følelseskultur udtrykkes i det sociale radarmenneske, som er venlig, opmærksom og har antennerne ude, men som grundlæggende er følelsesmæssig overfladisk og distanceret. Vi er på, men med en distance, ironi og beherskelse. Indenfor denne kultur betragtes stærke følelser som patologiske og patetiske. I stedet får vi en niceness-kulturen, som så udmærket udtrykkes i klicheen »have a nice day«.
Denne moderne følelseskultur udspringer af konsumsamfundet, servicesamfundet, sekulariseringen og nye forestillinger om kroppen. Stærke følelser betragtes som patologiske. Stress er farlig og må styres og kontrolleres gennem kurser, selvhjælpsbøger og terapi. Sorg er uhensigtsmæssig. Vi skal ikke blive hængende i sorgen, men se at komme videre. Tilsvarende kremerer vi vores døde, og deres grave bliver en sten i græsplænen for ikke at dyrke sorgen. Det har vi heller ikke tid til.
Vrede kan gå an, men under fuld kontrol, ellers er det pinligt. Glæde og jubel – er lidt pinligt, pralende, barnligt.
Denne patologisering og angst for intense følelser kommer netop til udtryk i medienyhederne om udbredelsen af stress og depres-sion. Intense følelser er i det moderne samfund et forstyrrende moment, et moment som tager tid, som gør os uforudsigelige og som gør os ineffektive som arbejdskraft og forbrugere.

I 1990'erne foretog jeg en undersøgelse af flow og stress i voksnes hverdagsliv. Flow står her for den oplevelse, vi har, når vi er helt involveret og opslugte, hvor vi fungerer optimalt og glemmer tid, sted og os selv, hvorimod stress i hverdagslivet stod for oplevelsen af afmagt, kaos og modstand.
Undersøgelsen af disse oplevelser i hverdagslivet viste, at flow- og stress-oplevelser havde en række markante oplevelsesmæssige fællestræk med eksistentielle stemningspolariteter beskrevet i den fænomenologiske følelseslitteratur.
I denne litteratur skelnes der mellem løftede og trykkende stemninger og udvidende og tagende stemninger. Analysen af flow- og stressoplevelser viste her, at flow og stress oplevelsesmæssigt kunne betragtes som en polaritet mellem ’nærende’ og ’tærende’ stemninger.
Den oplevede tid indgik her som et centralt moment i den forstand, at i flow blev den oplevede fremtid og fortid forenet i nuet. I stressoplevelsen var personen derimod enten foran eller bagved sig selv. Enten løb hovedet løbsk med hundrede ting der skulle nås, mens personen sprang fra det ene til det andet, eller også var personen bagved sig selv, fixeret i fortiden i afmagt og opgivenhed.
Flow og stress fremstod således som en moderne variant af nogle mere grundlæggende eksistentielle stemningspolariteter, men sammenlignet med disse indtog den subjektive tidsoplevelse en mere central og markant plads i flow- og stressoplevelserne.
Jeg undersøgte herefter, hvordan vi kulturelt forholder os til flow- og stressoplevelser i arbejds-, familie- og fritidsliv. Undersøgelsen viste her, at selv om respondenterne ikke kendte ordet flow, kunne de genkende denne oplevelse.
Undersøgelsen viste imidlertid, at flow simpelthen var en forbudt oplevelse på arbejde og i familien. Flow eksisterede ikke som en kendt stemningskategori, men blev fortolket ud fra de gældende følelsesnormer og her som udtryk for som asocialitet, egocentricitet, latterlighed og pinlighed. Endvidere blev udtryk for stolthed og glæde i forbindelse med den aktivitet, som havde udløst flow, opfattet som selvhævdelse og pral.
Der var imidlertid et sted hvor flow som en tavs viden var kendt og tilladt, og der var i fritidsaktiviteter sammen med andre, som f.eks. korsang, løb, spil mv. Hvad angår stress viste undersøgelsen, at stress blev opfattet som normalt i arbejds- og familielivet. Folk skulle være lidt stressede, ellers lavede de jo ikke noget. Stressen skulle imidlertid være under kontrol, og personer som ikke magtede denne kontrol, blev meget hurtigt betragtet som ikke egnede, ikke-arbejdsduelige individer med personlige problemer.
Den manglende kontrol af stress blev således opfattet som et individuelt problem, som på arbejdet blev straffet med truslen om arbejdsløshed og i familien blev gjort til et personligt skylds-spørgsmål. Dog var det mere tilladt at give luft for sin stress i familien.
Sammenfattende viser denne undersøgelse, at stress kan fortolkes som et eksistentielt signal på en tærende relation mellem mennesker og deres livsbetingelser, og derudover viser undersøgelsen at stress under kontrol betragtes som en kulturel nødvendig og normal tilstand i arbejds- og familielivet, hvorimod stressens modsætning flow, en eksistentielt givende og berigende stemning, er kulturelt forbudt i arbejds- og familieliv.
Men hvorfor er det netop stress, som registreres, italesættes og normaliseres og hvorfor er flow kulturelt marginaliseret og forbudt?

De store teorier om følelseskultur handler generelt om forbuddet mod intense følelser, men handler i mindre grad om de specifikke følelser i bestemte samfundssammenhænge. Jeg vil her inddrage den moderne tidskultur som et samfundsaspekt, som kan kaste lys over denne kombination af forbud og normalisering som gælder for stress og flow.
Som nævnt fremhævede Elias de stadig mere omfattende afhængighedskæder mellem mennesker som baggrund for kravet om følelseskontrol. Disse afhængighedskæder kræver koordination og præcision gennem den abstrakte tid, klokketiden.
Hertil kommer imidlertid et andet træk, som er karakteristisk for det moderne samfund, nemlig hastighedsaccelerationen.
Disse to forhold skaber en tidskultur, som først og fremmest er baseret på kvantitet, på mængden af produkter indenfor den abstrakte tid fremfor på kvalitative tid, virkets tid osv.
Denne moderne tidskultur har ikke rum for flow, som er en væren i virkets tid på bekostning af klokketiden. Hertil kommer, at den moderne tidskultur ikke er uden konsekvenser for den subjektive tid, den oplevede tid hvor den oplevede fremtid forenes med fortiden gennem nuet – og det er netop anfægtelsen af den oplevede tid og hertil knyttede følelser som vrede og hjælpeløshed, vi måler i vores stressregisteringer. Set i dette perspektiv kan udbredelsen af stress og depression tolkes som meningsfulde eksistentielle følelsesmæssige svar på de moderne livsbetingelser og den moderne tidskultur.
Den moderne tidskultur spiller imidlertid fint sammen med den moderne følelseskultur. Følelser er forstyrrelser, de skaber grus i maskineriet, de tager tid fra produktivitet og effektivitet. Vi har travlt, vi skal videre, fordybelse og fortabelse er der ikke tid til. Vi er på, der er bud efter os, og derfor er det normalt at være stresset, men det skal være under kontrol. En god leder er jo netop stressfit, dvs. han/hun kan styre sin stress.
Mister vi kontrollen – ja, det er farligt, vi bliver ineffektive og vi kan endog dø af det. Ud fra den moderne følelseskultur skal stress og depressioner og andre intense følelser som vrede og jubel kontrolleres og styres. Herigennem sikrer vi os et effektivt og produktivt samfund samt et samfund, hvor vi forholder os venligt overfladisk til hinanden med vores »have a nice day«-kultur.
Spørgsmålet er imidlertid, om vi får et eksistentielt rigt samfund. Stress- og depressionsregisteringerne sætter her i sig selv spørgsmål ved den gældende følelseskulturs succes.

Referencer:

*Norbert Elias: The Civilizing Process. Blackwell 1978
Peter N. Stearns: The American Cool. New York University press 1994.
Trond Berg Eriksen: Tidens historie. Stenersens Forlag 1999
Charlotte Bloch: Stemninger og følelseskultur – om flow og stress i hverdagslivet. (under udgivelse)

*Charlotte Bloch er lektor på Sociologisk Institut, Københavns Universitet.

*Informations aktuelle serie om depression, ved Kasper Haugaard, begyndte i sidste uge. Serien fortsætter.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu