Læsetid: 2 min.

LÆSERDEBAT

Debat
28. februar 2001


Unge i politik
20. SEPT. – Hvem begræder tabet af visdom, et aldersfænomen, noget politikken i dag må undvære? Som kommer af erfaringer, hvor modet er tilstedeværende? Politiske forbilleder findes, og de, der er tortureret og dræbt i kampen for deres rettigheder.
Håbet er i samarbejdet i netværk med nye ideer. Ikke kritikløst, men respektfuldt medmenneskeligt, både gamle og unge uafhængigt af oprindelse eller hudfarve.
Når unge i dag har mistet modet til politik, er det fordi der ingen virkelige forbilleder er i dansk politik som billedet tegner sig her og nu.

Eva Kjeldsen
Hørdumsgade 53
København SV

Hm...
22. FEB. – Når det bliver påpeget, at det er økonomisk fuld-stændigt umuligt for unge at finde et sted at bo i København, svarer de aldrende politikere, at det skam sagtens kan lade sig gøre at finde en billig bolig på landet.
Når det bliver foreslået at yde støtte til de ældre, så de ikke selv skal betale for flytningen til en mindre lejlighed, der passer bedre til deres behov, så klapper de aldrende politikere i deres hænder. Et tilfælde? Næppe...

Christian Holgersen
Melvillevej 4, Hellerup

Religiøsitet?
19. FEB. – Claus Heinberg mener (Information den 16. februar), at man kan komme med alle mulige påstande, men kun bør kritiseres for den centrale. Men har han ret i, at Descartes sammenligning af dyr med automater skyldes religiøsitet? Descartes tvivlede om alt, men selve hans tvivl viste, at han eksisterede. Ud fra dette grundlag sluttede han, at klare og distinkte tanker var sande. Herpå bygger al naturvidenskabelig forskning: Man kan aldrig verificere en naturlov, men man kan opstille den så klart og skelneligt, at man kan efterprøve, om den er falsk. Der er ganske rigtigt et element af tillid til en højeste magt, der ikke bedrager os, i dette. Når man mangler denne tillid, opfører man sig som Heinberg med total foragt for en klar og enkel tankegang. Således kan han godt se forskel på mennesker og dyr, men ikke på en kats meningsløse skraben på et cementgulv og socialdemokratisk trafikpolitik. Forskellen er ellers åbenbar: Kattens adfærd er darwinistisk bestemt, det er trafikpolitikken ikke.
Et dyr, der i enhver henseende opfører sig som en automat, er en automat. For at afkræfte dette, skal man ikke snakke om
Descartes religiøsitet, men blot komme med et eneste eksempel på, at dyr i naturen ikke opfører sig som automater.

Iver Hagel-Sørensen
Hyltebjerg Allé 78 A, Vanløse

Jeg er også gået over til sagsanlæg
23. FEB. – Angående fogedrettens kendelse: Appellér den dom! Den er en voldsom ind-skrænkning i retten til satirisk ytringsfrihed i forhold til tidligere frisindede domme over Monrad/Rislunds »Øl er Gud« eller Københavns parodi på B.T.
Det må ikke danne præcedens!

Per Vadmand
Degnebakken 7, Ringsted

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her