Læsetid: 2 min.

LÆSERDEBAT

Debat
9. februar 2001


Dementi
Mobiltelefoner giver ikke kræft. Forarmet uran giver ikke leukæmi. Israelske bosættere bruger ikke nazimetoder. Og den danske presse kolporterer ikke udelukkende magtens synspunkter.

Peer Rosing-Schow
Holbækgade 2
Kbh. Ø

Attac på Århus Universitet
6. FEB. – Information skriver den 5. februar, at Internationale Socialister har taget initiativ til at danne Attac i Århus. Det er ikke helt rigtigt. IS’s studentergruppe har sammen med – foreløbig – SFU, Minoritetspartiet, Faklen, SF og IDFAD taget initiativ til et debatmøde om Attac på Århus Universitet onsdag den 14. februar kl. 19 i Studenternes Hus, Richard Mortensens Stue.
I indkaldelsen til mødet skriver vi: Vi synes, der er brug for Attac i Danmark og blandt studerende i Århus. Derfor har vi taget dette initiativ. Vi håber, at mødet kan blive første skridt i at samle alle dem, der ønsker at opbygge græsrodsbevægelsen Attac, således at der kan indkaldes til et nyt møde, hvor vi danner Attac på Århus Universitet/ Attac for studerende i Århus.
Initiativtagerne bag mødet er enige om, at et kommende Attac skal bygge på den internationale Attac bevægelses grundlag og i forlængelse heraf at Attac skal opbygges som en græsrodsbevægelse, som består af enkeltpersoner. Hvilket også betyder, at vi kun som organisationer opfatter vores rolle som igangsættere. Fra og med mødet trækker vi os tilbage som organisationer, og håber så der er masser af studerende, som vil tage intiativ til et nyt møde, hvor vi danner Attac.

Hans Erik Madsen
Internationale Socialister

Hvad var svaret
5. FEB. – To spørgsmål til to nylige udgaver af Information.
Et alvorligt: Hvad svarede Henrik Brun den tyrkisk-norske dreng, der spurgte »Dér (i Danmark) er det meget værre, ikke?« i artiklen om nynazisterne og mordet på Benjamin Hermansen?
Et andet mere løsagtigt: Var det Gunna Starck, der også havde en annonce i avisen, den dag hun i en kommentar angreb mænd, der køber det frække? Af annoncen fremgik det, at mænd kan få en endefuld hos en moden dame på 60 formedelst et mindre vederlag.

Gorm Rasmussen
Langholmvej 45
Dannemare

Tv-bad
3. FEB. – Jeg vil vædde 10 stegte rødspætter plus iskold snaps, på følgende: De to meget udskældte tv-programmer, og såmænd med rette, det er dem man ikke ser, hvis man læser Information, men engang imellem tager vi jo et lille kig på Big Brother og Baren. Det, mit væddemål går på er, stort set ingen kvinder ser disse programmers badeværelsesscener, så igen er vi tilbage ved dem gamle køns- og sexproblematik, det er her ligestillingen holder op. Mænd er langt mere optaget af sex end kvinder. Så derfor er de programmer dømt til succes.

Steen Flemming Jørgensen
Vester Søgade 78
København V

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her