Læsetid: 2 min.

LÆSERDEBAT

3. februar 2001


Ib Nørholm
28. JAN. – I forbindelse med Informations temaserie Get a Life! vil jeg gerne have lov at recitere Ib Nørholm, der i anledning af sin 70-års fødselsdag den 24. januar sagde følgende:
»...sommetider har jeg følt, jeg måtte gå nogle veje, som skilte mig meget ud fra de mere eller mindre prægnante hoved-strømninger, man kunne iagttage både her til lands og internationalt. I Danmark er man mest in, når man er à la mode i overensstemmelse med de herskende tankegange på bjerget. Det er godt at være på bjerget, men det er også udmærket ikke at være det – hvis man kan leve med det, finde sig i de vilkår.«

Jannie Astrup
Bygmarken 59
Kolind

Moskva, drop nu krigen i Tjetjenien!
29. JAN. – Er muren ikke faldet? Når jeg læser tekst-tv den 27. januar, bliver jeg helt i tvivl.
Der er kold luft mellem Rusland og Danmark. Jeg undres. Er det fordi at vores Statsminister peger på overtrædelser af menneskerettighederne? Er det fordi protesterne lyder mod folkedrab? Det virker ganske simpelt grotesk, at den tidligere stormagt trækker radaren på Thulebasen ind i et spørgsmål om menneskers liv. Moskva lægger låg på, de europæiske protester knuses.
Men jeg spørger; Skulle Rusland ikke i stedet koncentrer sig om at skabe fred. Drop Thule drop krigen. Se, det vil skabe respekt for en falleret stormagt.

Camilla Fabricius
Museumsgade 22
Århus C

Irettesættelse
29. JAN. – I anledning af de to artikler den 27. januar om SAK og J. Garff følgende:
»Skyldig?« – »Ikke-Skyldig?« handler om kollisionen mellem det etiske og det religiøse. Det samme er tilfældet med »Frygt og Bæven«, hvor Abraham/Isak historien benyttes som eksempel pa en religiøs suspension af det etiske. J. Garffs idiotiske seksuelle projektioner må i denne sammenhæng betragtes som en selvbiografisk note til belysning af en episode i J. Garffs eget liv. Når Søren Kierkegaard i brevet til Emil Boesen underskriver sig: Farinelli, så er det en hentydning til Jesu ord om at gilde sig selv for himmerigets skyld.
Cølibatet er en naturlig følge af kristendommen, da sex hører hjemme i dualitetens sfærer, mens kristendomsprocessens mål er non-dualitet.
Midt i al SNAK, SAK og GAK vrøvlet må man ikke glemme at udover at være forfatternes forfatter, kritikkernes kritikker, psykologernes psykolog, filosoffernes filosof og teologernes teolog, så var Søren Kierkegaard også detektivernes Sherlock Holmes, der afslørede verdenhistoriens største bedragerisag, nemlig kristenhedens falskneri og bedrag i forhold til sand kristendom.

Ivar R. Quistgaard
Udbyvej 8
Stege

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu