Læsetid: 2 min.

LÆSERDEBAT

Debat
23. februar 2001


Nietzsche ikke syg
14. FEB. – J. Garff skriver den 18. jan om Nietzsche: »Samme år lykkedes det ham lige akkurat at få færdiggjort værker som Antikrist og biografien Ecce Homo, men hans syfilitiske hjernebetændelse er nu så fremskreden, at vanviddets mørke snart efter begynder at brede sig til den oprørske hjerne.«
Der er mange vandrehistorier om den anstødelige Nietzsche. Et sladdersøster-slæng blandt Wien-psykiatere spredte rygter om syfilis og sindssyge hos den digterfilosof, som deres mester, SigmundFreud, havde lært næsten al sin psykologiske nytænkning af.
Det eneste indicium på kønssygdoms-infektion er en studenterkammerats rygte om, at
Nietzsche i sin studentertid besøgte et bordel (hvor han dog valgte at kun spille på det klaver, der stod i receptionen).
Ingen lægejournal angiver de for sygdommen meget karakteristiske ydre synlige forandringer.
Nietzsche gik meget til læge, men heller ikke vedrørende hans sidste år, passer hans symptomudvikling på slutstadiet for syfilis.
Da han ikke blev dement, inkontinent eller lignende er syfilis som forklaring på hans selvvalgte afsondring som pensionist, meget usandsynlig. Nære venner beskriver pensionist
Nietzsches studentikose humor, der fejlfortolkes som megalomani, som en leg for indforståede.
Kierkegaards storhed øges ikke af, at man tilsværter den langt væsentligere ophavsmand til eksistentialismen, Nietzsche.

Bo Warming
Bjelkes Alle 46, Kbhv N

Jeg skammer mig ikke
15. FEB. – ATTAC er en god idé, men når jeg læser at nogen skammer sig over at kunne købe ananas om vinteren som i Information den 11. februar, synes jeg det smager lidt for meget af 70’er-venstrefløjs historieløs humanisme. ATTAC virker med andre ord som gammel vin på nye flasker.
Jeg vil ikke skamme mig! Jeg skammer mig ikke over min heldige fødsel her i det lille rige Danmark. Jeg skammer mig heller ikke over at gå ned at købe frisk ananas på et hvilket som helst tidspunkt af året; For det, at jeg skammer mig hjælper jo ikke ananasplukkerne i Kenya eller andre lande.
Men jeg vil gerne, bl.a. gennem mit aktive medlemsskab af Amnesty International, tage et ansvar for at få løst blot nogle af de problemer der er i verden af i dag. Men det der med at skamme sig har jeg det rigtig dårligt med. Det gør livet så surt, og jeg er stadig en glad dreng fra Danmark.

Søren Skriver Tillisch
Rektorparken 1, 526
København SV

Uafhængighed!
22. FEB. – Selvfølgelig bør nogen gøre noget – men behøver det lige være avisen, hvis fornemste opgave det er at referere (ifølge Ufer). Hvordan kan læserne for fremtiden være sikre på en upartisk dækning af sager angående. ATTAC, og skal »Uafhængig af partipolitiske og økonomiske interesser« stryges??

Arne Kristiansen
Bruhnsvej 28
3600 Frederikssund.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her