Læsetid: 4 min.

Links til den vide verden

ATTAC er en del af en verdensbevægelse. Her er en kort vejviser til labyrinten af initiativer
Debat
24. februar 2001

Kommentaren - Antiglobalisering
Det franske anti-globaliseringsinitiativ ATTAC har fået meget vind i sejlene de sidste par måneder, med en række ny afdelinger på vej i andre lande, tilsyneladende også i Danmark i februar. Det rejser et interessant spørgsmål, nemlig: Hvordan forholder ATTAC sig til de mange andre organisationer, der vil ændre kommercialiseringen af kloden?
De øvrige »modstandsbevægelser« mod globalisering kan grupperes i tre undergrupper. Alle har deres fordele og ulemper som samfundsændrende strategier:

Anti-WTO-initiativer
Anti-WTO bevægelsen dækker mange forskellige indgangsvinkler og grupper, men har den fordel, at den er meget fokuseret på ændringer eller erstatning af denne mægtige organisation, der står i centrum for problemerne.
WTO er blevet kaldt et »corporate charter«, d.v.s. et regelsæt, der er skrevet kun til fordel for de multinationale selskabers kommercielle interesser i modsætning til andre interessenters interesser (stater, forbrugere, ansatte, lokalsamfund, miljø).
Der findes flere gode referenceværker om baggrunden for anti-WTO bevægelsen.
Nogle af hovedkræfterne i denne bevægelse er Ralph Nader, Vandana Shiva, Gerry Mander, Edward Goldsmith, Helena Norberg-Hodge, Paul Hawken og David Korten.
Anti-WTO-bevægelsens argumenter har ikke fået megen dækning i medierne, bl.a. fordi medierne er en del af problemet og specielt i USA i høj grad selv kontrolleres af de multinationale. Her er mediernes strategi tilsyneladende ofte at betegne bevægelsen som »voldelig« og imod »samfundsordenen« ved at fokusere på den lille minoritet, der smadrer vinduer i gadeoptøjer under de store møder i Seattle, Prag, Nice, o.s.v.

Alternative initiativer
Realiteten er, at der eksisterer flere bevægelser, som ikke er protestbevægelser, men som arbejder og vokser stille og roligt med positive alternativer til den eksisterende verdensorden. Et nyt samfund er på vej, der på sigt vil bygge på de følgende og andre ligesindede initiativer:
*Voluntary Simplicity-bevægelsen. Denne gruppe findes primært i USA, og går ud på, at man kan leve enklere og billigere og stadigvæk have en høj livskvalitet, bl.a. uden at være to udarbejdende forældre og uden alle de seneste teknologiske vidundere.
*Øko-samfundsbevægelsen. Global Ecovillage Network er et verdensomspændende fænomen, der omfatter tusindvis af mennesker, der vil lave »transformation by example« ved at ændre deres livsstil, bo på en bæredygtig måde, og vise andre vejen frem (se www.gaia.org). Det er her hvor min personlige indsats primært har været jvf. min bog I fuld gang. I Europa alene er der nu over 20 nationale netværk, hvoraf den danske er den ældste (1993).
*Social Venture Network, og flere andre af samme type er organisationer, hvor progressive forretningsmænd, der driver deres virksomheder ud fra socialt ansvarlige principper, kan samles (Se www.svn.org).
*Bevægelsen for »Etiske investeringer« er over tyve år gammel. Medlemmerne stifter investeringsforeninger, der tilbyder porteføljer af børsnoterede virksomheder, som er blevet »screenet« for deres socialt ansvarlige politik. Historisk har de givet et større afkast end gennemsnittet. (Se www.ethicalinvestment.org).
*Alternativ økonomi indeholder mange eksempler, f.eks. alternative banker, som Triodos, Belgien, og Merkur her i Danmark, der arbejder ud fra en social bevidsthed om hvilke former for låneforretninger, de vil støtte.
Alternative økonomer som f.eks. Herman Daly, forhenværende økonom i Verdensbanken, har vist hvordan fundamentet for den kommercielle globalisering bygger på misforståede økonomiske præmisser.
Andre økonomer har vist, at globalisering heller ikke har leveret varen, idet den gennemsnitlige økonomiske vækst per indbygger efter indførelsen af »fri markeder« (som ikke er spor ’fri’) er betydelig mindre end i perioden før (1945-1980), og at det hele er propaganda uden hold i virkeligheden (Se f.eks. Mark Weisbrot, www.cepr.net ).
Men den såkaldte »frihandel« har været en succes i den forstand, at den har gjort de rige rigere og de fattige fattigere.
*Komplementære penge. Over de sidste tyve år er der blevet etableret ca. 2.500 eksempler på lokale komplementære pengesystemer verden over. De bruger alle sammen en lokal valuta sideløbende med den nationale valuta til at beholde lokalt skabte værdier lokalt.
Metoden er et formidabelt værn mod kommerciel udbytning fra de multinationale, der i øjeblikket systematiske ødelægger lokalsamfundene verden over. Bernard Lietaers bog om emnet er lige udkommet.
*Localization er betegnelsen for det mest konkrete formulerede alternativ endnu til globalisering. Økonomen Colin Hines, tidligere chef for Greenpeaces internationale økonomiske afdeling, præsenterer i sin ny bog et klart og økonomisk velfunderet alternativ til den eksisterende økonomiske verdensorden, der fokuserer den globale økonomi omkring lokalsamfundet uden at vende tilbage til tredivernes ødelæggende protektionisme.
*Agenda 21-projekter over hele verden forener offentlige og private interesser. I Danmark er en »Danmarksdeklaration« blevet udarbejdet af en række græsrødder i år 2000 (Se www.eco-net.dk)

Reformer indefra
Heldigvis er der mange mennesker indenfor de eksisterende institutioner, selskaber, NGO’er, politiske partier, og den almindelige befolkning, der har sympati for anti-globaliseringsbevægelsen, selv om det ikke er deres egen dagsorden som sådan. Dette er vigtigt, fordi deres tilstedeværelse vil gøre det nemmere at indføre de nødvendige reformer, når alternativet bliver tydeligere.
I denne forbindelse er sociologen Paul Rays nye bog, The Cultural Creatives, opmuntrende. Den viser, at ca. 26 procent af amerikanere er såkaldte ’kulturskabere’, som har et andet værdisystem (mere vægt på miljø, spiritualitet, fællesskab, mindre på penge) end den herskende dominerende gruppe, ’modernisterne’ (ca. 47 procent). For 25 år siden udgjorde kulturskaberne under fire procent af befolkningen. Ray betegner udviklingen som »eksplosiv« og »uden fortilfælde«. Situationen i Europa er uden tvivl nogenlunde den samme.
Blandt medlemmer af denne »reformer indefra« gruppe i Danmark vil jeg placere nogle NGO’er, som f.eks. MS og IBIS, der har den strategi, at acceptere WTO, men prøve at ændre reglerne i mere demokratisk retning igennem saglige argumenter og pres på EU og nationalstaterne til at fremlægge disse synspunkter i WTO regi.
Også i denne kategori er visse EU tilhængere, bl.a. ATTAC’s Susan George, der ser EU som en mulig motor til at presse internationale organisationer som WTO, IMF og Verdensbanken i retning af, hvad ’kulturskaberne’ ønsker.
Desværre er der ikke noget i EU’s traktat eller adfærd til dato, der tyder på at denne mulighed er nærliggende, hvilket selvfølgelig er en af grundene til EU-modstanden i Danmark.

*Ross Jackson er formand for Gaia Trust.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her