Læsetid: 2 min.

Jo mere vagt, jo mere løn

Når præstationsløn krænker retsbevidstheden
28. februar 2001

Forvaltning
I 17-hundredetallets slutning afskaffede man præstationsløn for nattevægtere. Det gjorde man af hensyn til retshåndhævelsen. Man var simpelt hen blevet opmærksom på, eller bekymret over, en sådan præmierings konsekvenser for retstilstanden.
Denne primitive tilstand har vor socialdemokratiske, for grundlovsbrud dømte, men ikke straffede (min retsbevidsthed liiider), regering bragt til markant ophør. I foregangslandet er skatteinspektører præstationslønnede. De får præmier i forhold til hvad de driver hjem af unddragelser, noget naive sjæle troede, de fik deres løn for.

Ræven vogter gæs
Men nu lyder der bekymrede røster. En skatteinspektør ytrer i morgenradioavisen, at der bør være en grænse for, hvor meget en skatteinspektør kan supplere sin løn, og journalisten er enig i, at det må der være. Hvor ligger grænsen spørger hun derfor, og svaret lyder: Omkring 20 procent – af hensyn til retsbevidstheden. Retsbevidstheden!
Folk skulle jo nødig tro, at sagsbehandlingen ikke var ens for alle, var begrundelsen, hvilket er nu-dansk for, at folk jo nødig skulle opdage, hvad det er der foregår. For selvfølgelig er sagsbehandlingen ikke ens, det er jo hele formålet med den præstationsløn. Man skal gå efter de små og lette sager, dem der giver bonus.

Det vigtige er skiftet
Det vigtige i denne historie er dog skiftet fra nattevægterstatens varetagelse af retsprincipper, til foregangslandets varetagelse af borgernes retspsykologiske velbefindende. Det er ikke retstilstanden, men borgernes opfattelse af retstilstanden, som er interessant, og således synker vi endnu et hanefjed ned i det postmoderne, det socialkonstruktivistiske, total-relativistiske hængedyn, hvor markedstænkning og forskruet intellektualisme i forening koloniserer såvel sprog som de sidste civile institutioner. Ofret er det civiliserede samfund, ja eksistensen af samfund overhovedet, for retssamfundet lader sig ikke forene med forestillingen om alt som socialt konstrueret. Til gengæld er det helt afhængigt af, at mange ting har sociale årsager, hvilket er noget ganske andet.
Og nu går tæppet så for næste akt i farcen: Præstationsløn til arbejdsformidlere – med handicap. Ved hjælp af informationsteknologi (Amanda) har man reduceret produktiviteten inden for arbejdsformidling med 50 procent, hvilket alt andet lige vel må begrunde en fordobling af arbejdsstyrken inden for feltet – og flere i arbejde, det er vel meningen med det hele.
Her er præmier på sin plads. Lidt håb er der dog.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu