Læsetid: 2 min.

Primitive fjendebilleder

Ole Lange tænker som Morten Korch – og man kan spørge om humaniora overhovedet er leverandør til det danske arbejdsmarked
19. februar 2001

Humaniora på skrump
I forskningsprofessor Ole Langes kommentar den 8. februar kan man endnu engang få bekræftet den myte, at erhvervslivet kun tænker kortsigtet og ønsker at styre grundforskningen på universiteterne. Intet er imidlertid mere forkert.
Ole Langes forudsigelige univers minder om det, vi kender fra Morten Korchs romaner. Husmændene på universiteterne er de gode og baronerne fra industrien er de onde. Og baronerne skal ifølge Ole Lange holde kæft, fordi universiteterne kun er til for de ansattes egen skyld.
Lad mig forklare, hvad DI’s synspunkter går ud på.
Regeringens målsætning om, at 50 procent af en ungdomsårgang bør have en videregående uddannelse er sympatisk. Men også symptomatisk. For spørgsmålet handler jo også om, hvilke uddannelser samfundet egentlig har brug for. Det spørgsmål er der for få i den offentlige debat, der tør forsøge at svare på. Det er naturligvis ikke let og Ole Lange har ret i, at det næppe er muligt at lave præcise fremskrivninger af behovet for medarbejdere med bestemte uddannelser. Dertil er arbejdsmarkedet alt for dynamisk. Men det betyder jo ikke, at det er umuligt at sige noget som helst om fremtiden.
Der mangler allerede nu arbejdskraft på en række fagområde både inden for den offentlige og private sektor. I 1999 blev der optaget dobbelt så mange studerende på de humanistiske som på de naturvidenskabelige og tekniske uddannelser.

Velfærd under pres
I fjor søgte 7820 unge mennesker ind på de humanistiske fag. Alene København Universitets humanistiske fakultet huser for tiden 14.000 studerende. Hvis stigningen i optaget på humaniora fortsætter, vil det danske velfærdssamfund på længere sigt komme under pres. Det kan ingen af os være tjent med.
Derfor har DI anbefalet også at sætte ’humaniora på skrump’ som det så veloplagt hedder i Karen Sybergs artikelserie her i avisen. Men når politikerne ikke tør vælge den lette, men upopulære løsning, nemlig at optage betydeligt færre kandidater, da må vi have en grundig diskussion af, hvordan uddannelserne skal se ud fremover. Den nyeste prognose fra Undervisningsministeriet viser, at over halvdelen af de kandidater, som dimitterer frem til 2010 skal finde beskæftigelse i den private sektor. Og det bliver ikke smertefrit.

Imod bedre vidende
For Ole Lange og mange andre med ham, taler imod bedre vidende, når de viderebringer myten om humanisternes succes på det private arbejdsmarked. Bevares, der er heldigvis en række gode enkeltstående succeshistorier. Men hver anden håbefulde kandidat med en humanistisk uddannelse går arbejdsløs i det første år. Og på en række uddannelser er arbejdsløsheden langt over gennemsnittet, hvilket er særdeles påfaldende, da danske virksomheder oplever et lykkeligt økonomiske opsving i disse år .
Pointen er naturligvis ikke, at vi ikke skal uddanne forskere og gymnasielærere, men at det reelle jobmarked for de studerende i højere grad må afspejle sig i disse uddannelsers faglige profil og struktur. Det er ikke et forsøg på et uddannelseskup, Ole Lange. Det er begyndelsen på en dialog, om hvordan vi får et universitet, der i højere grad end i dag tager udgangspunkt i både de studerende og arbejdsmarkedets behov.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu