Læsetid: 2 min.

Truer ikke

Jeg har altid har taget afstand fra Khomeinis fatwa
Debat
1. februar 2001

Muslimsk
Med mit indlæg den 15. januar mente jeg at have sat punktum for debatten om halal- kontra haramhippier. Det viste sig dog ikke at være tilfældet.
I mangel af relevante argumenter har Henrik Plaschke og Jørgen Leisner inddraget Salman Rushdie og spørgsmålet om ytringsfrihed kontra beskyttelse af etniske minoriteters religiøse rettigheder i debatten, som handlede om min kommentar til Naser Khaders populisme. Beklageligvis er der ingen hold i deres argumenter og konklusioner om min person og mit politiske arbejde. At læse mine ord med home made anti-islam-briller og påstå, at jeg ikke tager afstand fra intolerante og undertrykkende praksis i den såkaldt islamiske verden, er bevis på, at de enten ikke har fulgt de seneste års debat, eller også fortolker de mig som Khomeini har fortolket islam.
Henrik Plaschkes tese går ud på, at »muslimske intellektuelle med større format« er sådanne, der pr. definition støtter Salman Rushdies hån mod islam. Der var faktisk mange både vestlige og østlige intellektuelle og politikere, der stærkt kritiserede Salman Rushdie.

En korstogstankegang
Jørgen Leisner spørger, hvorfor det er nødvendigt at oplyse, at islam er verdens næststørste religion. Svaret er ganske enkelt: Jeg havde håbet, at Vesten på tærskelen til det tredie millenium var nået videre end denne korstogstankegang, at den mu-slimske civilisation skal erstattes med kristendom, helst med bål og brand, og at den islamiske verden skal domineres socio-kulturelt og økonomisk med alle forhåndenværende midler, inklusive ideologisk mediekamp.
Til denne wishful thinking har jeg en news flash: kolonitiden er forbi. De forskellige civilisationer er nødt til at respektere hinandens måde at leve, dyrke deres tro og pleje deres kulturelle værdier. Vesten har ingen ret til at diktere andre, hvad de skal tænke og mene.

Truer verdensfreden
Hvis man ønsker harmoniske relationer og kulturel interaktion, er det nødvendigt at finde sammen i et fællesskab og anerkende forskelligheder og flere kulturelle udgangspunkter. Det skal ske ud fra ønsket om en ægte og respektfuld dialog og erkendelse af realiteten:
At den del af verden, hvor islam er hovedreligion, kulturelt, ideologisk og økonomisk er alt for betydningsfuld for Vesten til at ville acceptere diktater udefra. Jeg er bekymret for, at en konfrontation mellem den vestlige og den såkaldt islamiske verden vil ødelægge verdensfreden. Er det det, Vesten ønsker med sin altid stereotype fremstilling af muslimer og islam?
Salman Rushdies bog The Satanic Verses er et eksempel på, hvordan uheldige bemærkninger og misforståelser kan sætte begivenheder i gang med uoverskuelige konsekvenser i form af ideologisk krigsførelse og tab af menneskeliv til følge.
Khomeini repræsenterede hverken islam eller den hele shiisme, og ikke en eneste muslimsk leder støttede hans trusler.
, hvilket utallige kronikker og kommentarer vidner om. En fredelig fremtid for menneskeheden afhænger klart af dens evne til at udvikle venskabelige forbindelser mellem folkeslag med forskellig racemæssig, kulturel og religiøs baggrund.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her