Læsetid: 2 min.

Kom hid, I piger små

PR-konsulent tilbyder N.F.S. Grundtvig posthum krisehjælp efter upassende ytring
Debat
14. marts 2001

PR i dag
Endelig fik jeg lagt sidste hånd på den etiske kodeks til advokaterne. Det sværeste var at skrive regningen. Jeg forsøgte at sætte mig i opdragsgiverens sted for at finde balance mellem forventning og formodet evaluering. Ingen vil vist hæfte betegnelsen salærneurotisk på min praksis. På den anden side tager jeg altid behørigt hensyn til kundens betalingsevne.
Jeg ville fejre arbejdets afslutning med et enkelt glas, da kurator Kierkebye kom på besøg. Han smilede: »Nå, De bøjer armen. De virker ellers så ædruelig.«

Tag et glas med
Jeg forklarede kuratoren anledningen og spurgte, om han ikke ville have et glas med.
»Tusind tak! Det er såmænd sjældent jeg tager øng pøtit øng, som malerne siger.«
Vi hilste, og Kierkebye sagde: »Ak ja, vi mennesker gør det besværligt for os selv. Nogle drikker til fordærv, andre kan ikke unde sig en fornøjelse uden at få skyldfølelse.«
»Det er måske noget De slås med?«
»Ja, og hvad kommer det af? Min far var yderst prin-
cipfast, især over for sine børn. Jeg tør godt sige, at det hæmmede mig som ungt menneske. Først i moden alder ...«
»Må jeg skænke Dem et glas til?«
»Naturligvis!« Kuratoren havde fået farve i kinderne. »De tror sikkert, at kunst og kultur er min eneste interesse. I mine unge år var zoologien mit et og alt, jeg ville faktisk være etolog.«
Jeg skulle lige til at spørge, da min gæst fortsatte: »En etolog studerer dyrs adfærd. Vidste De, at egern kan være venstreorienterede? Og så-danne individer bliver aldrig højreorienterede.«

Lidt fantasiforladt
Jeg må have set skeptisk ud, for kuratoren forklarede, hvordan egern holder på en grankogle, mens de gnaver frøskællene af.
Han endte udredningen med at spørge, om jeg havde et kæledyr.
»Min kone har en hund, som jeg ofte må ...«
»Acceptabelt, men lidt fantasiløst, ikke? Hunde, katte, undulater, fisk, mus og rotter, det kan være udmærket, men det virkelig interessante er alligevel at tæmme vilde dyr!«
»Har De da prøvet det?«
»Indtil flere gange. Familien er ikke begejstret, så jeg måtte lægge det på hylden. Jeg har haft adskillige pindsvin, som er det absolut mest praktiske husdyr.«
»Hvordan praktisk?«
»Hvad stiller man op med en hund, når man rejser på sommerferie, ikke sandt! Et pindsvin lægger man blot ind i køleskabet, så tager det hul på sin vintersøvn.«
»Hvad så når man kommer hjem?«
Kierkebye løftede glasset og blinkede til mig: »Et held for Grundtvig, at han ikke lever i dag.«
»Hvordan skal det forstås?«
»Han var sat i gabestokken eller hængt ud på Internettet for linjen: Kommer hid, I piger små. Tidsånden er som den gamle dame, der tilkaldte politiet, fordi en ung mand i lejligheden overfor gik rundt uden tøj på. Da betjentene kom, kunne de ikke se noget. Jamen, sagde damen, De skal også op at stå på bordet.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her