Læsetid: 3 min.

Kun borgerlig frihed er social

Det kapitalistiske system har et produktionsmæssigt output, som ingen i fuld alvor kan mene, at vi kan klare os uden
Debat
10. marts 2001

Dilemma
John Holten-Andersens opstiller den 24.-25. februar en række modsætninger mellem forskellige positioner på venstrefløjen. Han angiver på den måde et domæne, inden for hvilket der kan herske en meningsfuld – og dermed produktiv – uenighed. Da bogen Borgerlige Ord Efter Revolutionen spiller fremtrædende rolle, vil jeg tillade mig komme med et konstruktivt modindlæg.
Efter en indledende dis-kussion af, hvordan man overhovedet skal forstå det brud i kapitalismens udviklingshistorie, som de fleste er enige i har fundet sted, anholder John Holten-Andersen vores opfattelse af, at »mennesket skaber verden«, vores idé om »den store mand« og vores forestillinger om »den konkurrencedygtige borger«. Dette munder ud i en generel konklusion om forskellen på den magt-positive og den magt-negative venstrefløj (eksempelvis John Holten-Andersen).

Polycentrisk samfund
Med hensyn til samfundets aktuelle tilstand er det klart for enhver, der har læst de pågældende kildeskrifter, at vi navnlig tilslutter os to forfattere. Manuel Castells’ analyse af netværkssamfundet og Lars Qvortrups analyse af det hyperkomplekse samfund. Det betyder, at vi dels er bekymrede for den ulighed og det svigt i den politiske styringskapacitet, netværkssamfundet skaber. Dels er ret skeptiske med hensyn til muligheden for at styre »det polycentriske samfund«, Qvortrup definerer.
Hvad angår påstanden om, at mennesket skaber verden, er vi selvfølgelig enige i, at det skaber sin historie. Dertil kommer – idet vi tilslutter os en moderat variant af den sociale konstruktivisme – den sociale verden.
Endelig skaber det i vidt omfang den fysiske verden, idet naturen – som påpeget af bl.a. Giddens – i dag mere eller mindre er afskaffet i den betydning, begrebet oprindelig havde.
Intet af dette burde være særlig kontroversielt. Hvor vi adskiller os fra den almindelige venstrefløj, er på følgende punkt. Vi mener ikke, at befolkningstilvæksten er et trivielt problem. Derfor hæfter vi os ved, at det kapitalistiske system har et produktionsmæssigt output, som ingen i fuld alvor kan mene, at vi kan klare os uden. Befolkningstilvæksten og produktionssystemets output er et at de »hårde dilemmaer«, som venstrefløjen efter vores opfattelse forholder sig alt for nonchalent til.
De to sidste punkter kan behandles under ét. Hvad vi mere stringent udtrykt sigter til, er spørgsmålet om menneskets autonomi. Vi hæfter os – jf. Zygmunt Bauman – ved, at det moderne samfund er autonomt. Det er med andre ord ikke begrundet i ydre magter, som gør samfundet fremmedbestemt. Potentielt er dette godt, fordi det er en nødvendig betingelse for frihed. Imidlertid kan man have en berettiget frygt for, at vi i dag lever i en situation, hvor samfundet er autonomt, mens menneskene selv opfatter deres liv som heteronomt.
Det er på den baggrund, vi kritiserer både forbrugersamfundet og velfærdsstaten. Det fremgår klart af bogen, at vi ikke mener, velfærdsydelserne burde være mindre. Vores sigte er at påpege, at både (for)brugeren og »den lille mand« er heteronome væsener, og som sådanne ikke har de bedste betingelser for at forvalte et autonomt samfund. I samme lys skal man også forstå »den konkurrencedygtige borger«. Igen fremgår det tydeligt, at vi ikke ønsker skadelig konkurrence. Den sunde konkurrence er snævert forbundet med det autonome menneskes selvrealisering.

På tværs af andres vilje
Endelig er der spørgsmålet om magt. I følge Max Weber udtrykker begrebet en sandsynlighed for, at man kan sætte sin vilje igennem på tværs af andres vilje. Weber finder begrebet diffust og foretrækker »herredømme«, hvor man mere præcist kan sige hvem, der på hvilke betingelser kan få hvilket typer af befalinger igennem over for hvem. Da viljerne notorisk ikke vil det samme, mener jeg, at det både er menneskeligt naivt og fagligt forkert at forestille sig et fravær af magt. For som Giddens påpeger, så er der kun en ting, der er værre end magt – og det er magtesløshed. For os er magt et socialt grundvilkår. Oven i købet indebærer Qvortrups teori, at central magt er en illusion i det moderne samfund.
Det store spørgsmål er derfor ikke, hvordan magtfriheden etableres, men hvordan legitimiteten etableres. Dette er baggrunden for, at bogen overhovedet hedder noget med »borgerlig«. Den anbefaler ikke at stemme borgerligt, men at forny interessen for det borgerlige frihedsbegreb med sin universalisme og med sin insisteren på, at mennesket lever i en social sammenhæng, der bygger på gensidig anerkendelse.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her