Læsetid: 2 min.

LÆSERDEBAT

Debat
29. marts 2001


Selvsmagende
23. MAR. – Behøvede vi absolut at se en halv avisside der kunne være brugt på at belyse langt vigtigere og mere interessante emner blive ødslet først på at skulle læse Mette Vejløs latterlige rituelle håndvask, og derefter hendes lovprisning af tv-programmet Big Brother’s fortræffeligheder?
Et helt »virtuelt rum« brugt på sådan en gang selvsmagende lort! Har I en topgrænse for lødighed, der siger, at nu er skrevet så og så meget godt stof, så nu er vi nødt til at lave en gang letspist junk af hensyn til marketingsafdelingen og ’de unge læsere’?
Er vi ved at komme i mindretal os der hellere vil læse en udenrigspolitisk analyse mere, eller en glimrende artikel i en serie som bl.a. Rohleder angående Havarikommissionen?
(Fork. af red)

Troels Brøgger
Rådmandsgade 88, 4. tv
2200 København N

Undermagtens dilemma
26. MAR. - Kålhøgent kræver Overmagten udlevering af undermagtens overhoved, undermagten siges at ville udlevere ham, hvis Overmagten rigtigt kan forudse, om undermagten gør det eller ej. Når nu Overmagten tilsyneladende gætter på, at han ikke bliver udleveret – hvad skal en samarbejdsvillig undermagt så gøre?
Måske kan vi alle enes om, at kravet om udlevering af Jugoslaviens tidligere præsident til krigsforbrydertribunalet i Haag er uden hold i virkeligheden. Og at den 31. marts som deadline for et urealistisk krav er oplæg til en aprilsnar?
Måske er de faktisk lige så spøjse som de virker kålhøgene, over there at the Ranch.

Godfred Louis-Jensen
Enighedsvej 3
2920 Charlottenlund

Snydt!
26. MAR. – Information har eksperimenteret med at lade nogle af anmelderne bytte stofområder. Christian Monggaard Christensen, der normalt skriver om film, har været i teatret og anmelder den 24.-25. marts Rialto Teatrets »Blodets blomst«.
Ligesom Christian Monggaard Christensen har vi også været i teatret og set det samme stykke. Men vi har absolut ikke haft den samme oplevelse. I modsætning til Christian Monggaard Christensen synes vi, at vi fik en af de bedre teateroplevelser. Vi synes, det er lykkedes Rialto
Teatret at lave politisk teater om et væsentligt emne uden, at det kammer over i 70’er selvgodhed. Pablo Nerudas digte og fortællinger bliver brugt, så hele stykket fremtræder som en smuk poetisk helhed trods emnets dystre baggrund. Det er vedkommende teater, der fremføres med nerve og nærvær.
Synd for Informations læsere, hvis de på baggrund af Christian Monggaard Christensen’s dårlige anmeldelse afstår fra en god teateroplevelse, der absolut ikke kan eller skal ses som en film. Den skal opleves som teater. Ellers bliver man snydt!

Emil og Tove Bech Andersen
Dickens Alle 56
Søborg

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her